Annonce
Trekantområdet

Hov - pludselig indrømmede kommunen, at der faktisk var personaleflugt: Hjemmeplejedistrikt overvåges frem til næste sommer

Formanden for Vejle Byråds seniorudvalg, Kenneth Fredslund (DF), nedtonede i første omgang problemerne i hjemmeplejens Distrikt Vest 2. Men sent fredag eftermiddag lød der nye toner. "Der er brug for handling her og nu for at stoppe personaleflugten," sagde han i en pressemeddelelse. Arkivfoto: Mette Mørk
Formanden for seniorudvalget, Kenneth Fredslund (DF), lover, at man vil lære af erfaringerne fra det omstridte Distrikt Vest 2, så man ikke ender samme sted om tre år.
Annonce

Vejle: Tre mindre teams og en ledelse, der rykker helt tæt på. Samtidig vil distriktet blive fulgt tæt af administration og politikere frem til næste sommer.

Det er ifølge Vejle Kommunes politiske og administrative ledelse formlen på at få stoppet den personaleflugt, som man nu anerkender er sket fra hjemmeplejens Distrikt Vest 2 i Vejle.

I en pressemeddelelse fredag var seniorudvalgets formand, Kenneth Fredslund (DF), således citeret for følgende udtalelse:

- Der er brug for handling her og nu for at stoppe personaleflugten.

Da avisen for 14 dage siden konfronterede samme formand og kommunens velfærdsdirektør med problemerne i Distrikt Vest 2, havde både den politiske og den administrative ledelse ellers travlt med at nedtone problemerne - blandt andet ordet personaleflugt.

Så hvad er der sket, siden man nu anerkender problemets omfang?

- Sammen med næstformanden (Niels Clemmensen (V)) har vi holdt møde med personalet på stedet - og det resulterede i, at vi bad forvaltningen om at finde en løsning, så der kan blive skabt ro på. Det er det, der er brug for nu, siger Kenneth Fredslund.

Annonce

Større problemer

Niels Clemmensen har tidligere fortalt, at mødet overbeviste formand og næstformand om, at problemerne var større, end man havde fået indtryk af via de redegørelser, der var kommet til politikerne i seniorudvalget.

Og i sidste uge nåede man så frem til en løsning, hvor den hidtidige leder ikke indgår - en leder, som har været skarpt kritiseret af en række tidligere ansatte i distriktet.

Der vil ske strukturelle ændringer i hjemmeplejens Distrikt Vest i den kommende tid. Arkivfoto: Mette Mørk

- Der er lavet en fratrædelsesaftale med lederen. Mere kan jeg ikke sige. Det er ikke noget, vi blander os i som politikere. Det er op til forvaltningen, siger Kenneth Fredslund.


Det er vigtigt, at vi lærer af det her. Ellers risikerer vi jo at stå i samme situation om tre år.

Kenneth Fredslund (DF)


Distriktet bliver nu fulgt tæt. Udvalgsformanden forventer, at politikerne bliver orienteret løbende frem mod sommerferien. På det tidspunkt skal forsøget med de mindre teams og ledelse tæt på evalueres:

- Det er vigtigt, at vi lærer af det her. Ellers risikerer vi jo at stå i samme situation om tre år, siger Kenneth Fredslund.

I den pressemeddelelse, kommunen sendte ud fredag, lægges der op til, at man vil se på hele velfærdsområdet i lyset af forløbet omkring Distrikt Vest 2. På spørgsmålet, om det betyder, at man kan forvente en gennemgribende ændring af hele organiseringen på seniorområdet - måske med mindre enheder - svarer udvalgsformanden:

- Det må evalueringen vise. Vi må se resultatet af det, der nu sker i hjemmeplejedistriktet.

Annonce

Fokus på ledelse

Distrikt Vest 2 er ikke alene om at have været i fokus de seneste uger. Siden avisen begyndte at skrive om problemerne, har vi beskrevet stor udskiftning på Højagercentret i Jelling og senest de problemer, utallige lederskift har udløst på plejecenter Gulkrog i Vejles midtby.

Det får dog ikke udvalgsformanden til at frygte, at man står med et helt overordnet strukturelt problem - blandt andet med rekruttering af ledere. Heller ikke velfærdsdirektør Anne Mette Lund er bekymret. Ikke desto mindre kan man konstatere, at kommunen netop har genopslået stillingen som leder af det store plejecenter Bakkeager i Bredballe:

- Vi har stort fokus på ledelse - og jeg er sikker på, at at området drives ordentligt. Når det gælder Gulkrog, bliver der løbende fulgt op - også med orientering til udvalget, siger Kenneth Fredslund.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Danmark

Live fra Venstres landsmøde: Inger Støjberg får ordet, når Stephanie Lose tager over som næstformand

Danmark For abonnenter

Lars Krarup i sit sidste interview om Venstre: Støjberg og Ellemann har skuffet

Regionalt For abonnenter

Sønderjysk rejsebureau tror på tysk genåbning til foråret: - Kør-selv-gæster venter bare på grønt lys

Sydjylland For abonnenter

Vaccinehåb får krydstogtskonges telefon til at bimle igen efter mareridtsår: - Men det er ikke prangende

Annonce