Annonce
Vejen

Hovborg viser vejen: Kartofler kan bruges til alt muligt

Hygum Hjemstavnsgården var repræsenteret ved kartoffelfestivalen i Hovborg, og disse tre mænd viste, hvordan man tog kartofler op i gamle dage. Fra venstre mod højre ses Svend Eilrich, Svend Dixen og Kurt Lange Petersen. Foto: Astrid J. Vestergaard
Den første kartoffel-festival i Hovborg var velbesøgt. Folk valfartede til for at blive klogere på "de gyldne knolde".

HOVBORG: Kartofler er ikke blot et ord, der rimer på guitaristen Mark Knofler.

Kartofler er meget mere end dét, og det ved de i Hovborg.

Byen har netop afviklet en velbesøgt kartoffelfestival, der var fyldt med smagsprøver, foredrag, konkurrencer, underholdning og muligheden for både at hilse på lokale kartoffelavlere og prøve kunsten af lave kartoffelmel på gammeldags manér.

Festivalen involverede ikke kun folk fra kartoffelindustrien - også lokale skolebørn tog del i den.

4. klasse fra Vejen Friskole, Andst Børne- og Skolecenter og Holmeå Børnecenter var i forbindelse med festivalen budt indenfor hos virksomheden BJ Agro, der rådgiver kartoffelavlere i hele landet.

Annonce
Efter min mening kan vi ikke starte for tidligt med at give børnene lyst til at spise kartofler. Det er alt for let for børn i dag at sige nej til kartofler.

Benny Jensen, virksomhedsejer

Behov for en tidlig indsats

Indehaver af virksomheden, Benny Jensen, er begejstret for børnenes besøg og siger:

- Efter min mening kan vi ikke starte for tidligt med at give børnene lyst til at spise kartofler. Det er alt for let for børn i dag at sige nej til kartofler. Det handler om at få dem til at se, at kartofler ikke behøver være kedelige. De kan indgå i vidt forskellige madretter, og stivelsen bruges til uendeligt meget, for eksempel spegepølse, vingummi og mayonnaise. Derudover er kartoflerne klimavenlige.

Kirsten og Martin Ravn, som producerer kartofler på Lindegård ved Hovborg, havde en stand på festivalen, og de nød at få mulighed for at præsentere deres produkt.

- Vi sælger kartofler til fem forskellige, lokale brugser, og vi sælger dem også i en vejbod. At stå på festivalen med vores kartofler var god reklame for os, lyder det fra det lokale gårdejerpar.

Gertrud og kartoffeløl

Kartoffelfestivalen fik besøg af Gertrud Sand - "The kartoffelwoman" fra De Nattergales julekalender - og af have-entusiast Søren Ryge.

Der blev solgt et bredt udvalg af kager, hvor kartofler indgik som en del af opskriften, og bryggeriejer Tim Hyldal fra Bække præsenterede på Hovborg Kro en kartoffeløl.

- Det har været spændende at skabe sådan en øl. Det var en udfordring at få væsken til at trække op gennem kartoffellaget, der lå stift øverst oppe, og det var noget af et arbejde at gøre rent efter fremstillingen. Derudover var det svært at gøre øllet klart, så man ikke kan se rester af kartoffelstivelsen i den, fortæller bryggeriejeren.

Hans kartoffel-øl kan nu købes på Hovborg Kro som det eneste sted i landet.

Gertrud Sand - kendt som "The Kartoffelwoman" - kiggede naturligvis forbi kartoffelfestivalen og leverede morsomme replikker. Foto: Astrid J. Vestergaard

En stolt formand

Nicolaj Pedersen, formand for Hovborg Lokalråd, er tilfreds med festivalens afvikling og siger:

- Jeg er stolt af den festival, vi sammen med Vejen Kommune har stablet på benene, og jeg håber, at vi i Hovborg også fremadrettet kan være med til at brande Vejen Kommune som et fødevare-centrum. På sigt må vores festival meget gerne udvikle sig til en festival i stil med rosen-festivalen i Bogense.

Lækre smagsprøver var sat frem. Foto: Astrid J. Vestergaard
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Kalmar-huse reddet fra konkurs

Leder For abonnenter

Godda' mand solcellelov

Lovgivningsdanmark har vundet endnu en sejr. Med et hidtil uset krav til bureaukrati og dokumentation er det lykkes at bremse stor set alle landets kommuner i at få oprettet solcelleanlæg i forbindelse med kommunale bygninger og derved bidrage til den grønne omstilling. Og tillykke med det. For grundet en i særklasse ubegrundet og uigennemskuelig lovgivningsjungle er det nemlig lykkes at gøre kommunale solcelleanlæg til egentlige forsyningsvirksomheder med deraf følgende krav til selvstændige bestyrelser, regnskabsaflæggelse og meget andet af det, som i stigende grad DJØF'iserer denne nation. Alt sammen krav, der æder gevinsten ved og idéen med disse anlæg. Resultat: Flere steder er eksisterende kommunale solcelleanlæg lukket ned, ligesom planer om anlæg er droppet. Lige så uigennemskueligt er det, hvorfor så regionernes sygehuse, der jo er akkurat lige så offentlige, er fritaget for dette nonsens, og ingen kan give en bare nogenlunde gangbar forklaring. Begrundelserne er det rene volapyk og et eksempel på, hvad der sker, når lovgivningsmaskinen snurrer, uden at nogen griber ind med brugen af deres sunde fornuft. Lad os håbe, at den for tiden ganske tavse klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) også ser dette som en vanvittig indretning, i hvert fald ligger der lige til højrebenet her serveret en sag, som man skal være godt dum for ikke at spark i mål. Især når man skal være instrumental i en regeringssatsning, som ingen har bare den fjerneste idé om hvad ender med at koste. Sådan er det nemlig med det fromme ønske om at reducere nationens menneskeskabte CO2-udledning med 70 procent i forhold til 1990-niveau inden 2030. Man ved end ikke, om det overhovedet kan lade sig gøre, men man ved, at det bliver utroligt dyrt. Her står vi med en sag, der, som megen anden klimasnak, ikke er fugle på taget, men miljøgevinster lagt lige i hånden på Dan Jørgensen, hvis han ellers vil tage imod dem. Lad os få fjernet disse bureaukratiske forhindringer - hellere i dag end i morgen.

Kolding

Genoptager omdiskuteret samarbejde: Konsulenter på resultatløn skal igen finde besparelser på udsatte borgere

Annonce