Annonce
Erhverv

Farvel til tidligere ejer og goddag til kæmpe overskud

Det var Bent Møllers far, som etablerede Hamag A/S, inden Bent Møller og hans bror, Gerth Lildholdt Møller, overtog. Et generationsskifte var gennemført, da Bent Møller i foråret afhændede sine resterende 33 procent af aktierne i Hamag. Arkivfoto: Hans Chr. Gabelgaard
Rødekro-virksomheden Hamag A/S kom ud af sit seneste regnskabsår med et ekstraordinært godt resultat. Direktør og hovedaktioner Søren Lynge Nielsen er meget fåmælt om baggrunden. Han peger dog på den tidligere ejers endelige afgang fra virksomheden som hovedårsagen.

Rødekro: De er vant til at lave overskud, men det nyligt offentliggjorte årsregnskab er alligevel ét, der gør smilene ekstra brede i Rødekro. 18.954.858 kroner står der på linjen ud for årets resultat.

Det er virksomheden Hamag A/S, som laver udstyr og teknologi til servicestationer og tankanlæg, der kan glæde sig over et overskud, der er fem millioner kroner højere end året før. Det er da også i ledelsesberetningen konstateret, at "Ledelsen anser årets resultat for ekstraordinært godt".

Vi har forsøgt at få direktør og hovedaktionær Søren Lynge Nielsen til at fortælle om baggrunden for det store overskud. Af ledelsesberetningen fremgår blot, hvad overskuddet har været i de to seneste regnskabsår, og at man nu er færdig med et generationsskifte.

Generationsskiftet betyder, at Bent Møller, hvis far etablerede Hamag, helt er udtrådt af virksomheden, som Søren Lynge Nielsen nu ejer 75 procent af, mens Rene Lyngskov Kristensen ejer de resterede 25 procent.

Annonce

Den primære årsag er, at vi har gennemført den sidste del af et generationsskifte.

Søren Lynge Nielsen, direktør og hovedaktionær, Hamag A/S

Det står i ledelsesberetningen

Hvad er forklaringen på, at det er gået så ekstraordinært godt?

- Det er ligesom, der står i ledelsesberetningen, siger Søren Lynge Nielsen.

Hvad er forklaringen på, at det er gået så godt?

- Det, der står i ledelsesberetningen, siger Søren Lynge Nielsen.

Hvad er det, jeg har overset? Jeg synes ikke, der står noget særligt om det?

- Joh, siger Søren Lynge Nielsen.

Jeg vil gerne høre med dine ord, hvorfor det er gået så frygteligt godt?

- Jeg har ikke så meget mere at sige end det, der står i (ledelsesberetningen, red.). Den primære årsag er, at vi har gennemført den sidste del af et generationsskifte, siger Søren Lynge Nielsen.

Klima på dagsordenen

Klima er i den grad kommet på dagsordenen, og det betyder også noget for fremtidsudsigterne for Hamag A/S, hvis kerneforretning er brændstofdelen. Den helt store udfordring er bare, at der er politisk enighed om, at mere klimavenlige drivmidler er vejen frem, men hvilke og hvornår ved ingen.

- Vi er med på fremtidens drivmidler. Problemet er, at det er politisk styret, så vi forbereder os til fremtidens drivmidler uden at vide, hvad de består af, forklarer Søren Lynge Nielsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Godda' mand solcellelov

Lovgivningsdanmark har vundet endnu en sejr. Med et hidtil uset krav til bureaukrati og dokumentation er det lykkes at bremse stor set alle landets kommuner i at få oprettet solcelleanlæg i forbindelse med kommunale bygninger og derved bidrage til den grønne omstilling. Og tillykke med det. For grundet en i særklasse ubegrundet og uigennemskuelig lovgivningsjungle er det nemlig lykkes at gøre kommunale solcelleanlæg til egentlige forsyningsvirksomheder med deraf følgende krav til selvstændige bestyrelser, regnskabsaflæggelse og meget andet af det, som i stigende grad DJØF'iserer denne nation. Alt sammen krav, der æder gevinsten ved og idéen med disse anlæg. Resultat: Flere steder er eksisterende kommunale solcelleanlæg lukket ned, ligesom planer om anlæg er droppet. Lige så uigennemskueligt er det, hvorfor så regionernes sygehuse, der jo er akkurat lige så offentlige, er fritaget for dette nonsens, og ingen kan give en bare nogenlunde gangbar forklaring. Begrundelserne er det rene volapyk og et eksempel på, hvad der sker, når lovgivningsmaskinen snurrer, uden at nogen griber ind med brugen af deres sunde fornuft. Lad os håbe, at den for tiden ganske tavse klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) også ser dette som en vanvittig indretning, i hvert fald ligger der lige til højrebenet her serveret en sag, som man skal være godt dum for ikke at spark i mål. Især når man skal være instrumental i en regeringssatsning, som ingen har bare den fjerneste idé om hvad ender med at koste. Sådan er det nemlig med det fromme ønske om at reducere nationens menneskeskabte CO2-udledning med 70 procent i forhold til 1990-niveau inden 2030. Man ved end ikke, om det overhovedet kan lade sig gøre, men man ved, at det bliver utroligt dyrt. Her står vi med en sag, der, som megen anden klimasnak, ikke er fugle på taget, men miljøgevinster lagt lige i hånden på Dan Jørgensen, hvis han ellers vil tage imod dem. Lad os få fjernet disse bureaukratiske forhindringer - hellere i dag end i morgen.

Erhverv

Kalmar-huse reddet fra konkurs

Annonce