Annonce
Esbjerg

Skandalen om teledata rammer Esbjerg: Hovedmænd i bandekrigen i Esbjerg sat på fri fod

Politi fra Syd- og Sønderjyllands Politi samt fra specialenheden Særlig Efterforskning Vest fra Århus og andre enheder slog til i en stor koordineret aktion mod bande- og hashmiljøet i Esbjerbg i februar og ransagede på 31 adresser. Arkivfoto
Tvivl om teledata fra mobiltelefoner betyder, at syv varetægtsfængslede esbjergensere mistænkt for organiseret hashhandel er løsladt indtil videre.

Esbjerg: De syv mænd, der er sigtet i den store hashsag fra Esbjerg, men nu er løsladt på grund af tvivl om teledata, står til omkring et års fængsel hver, hvis de bliver dømt for organiseret hashhandel. Findes de også skyldig i bandekriminalitet, kan straffen bliver højere - typisk det dobbelte.

Men efter et halvt år i varetægtsfængsel er de nu på fri fod, fordi rigsadvokaten har stoppet for brug af teledata i straffesager, indtil man har styr på om disse data er troværdige.

Også en sag, der skulle have kørt over tre dage ved Vestre Landsret i Esbjerg er blevet udsat, oplyser John Lundum, der er pressekontaktdommer i Vestre Landsret.

Teledata bruges i straffesager til at kortlægge, hvor en bestemt mobiltelefon - og formentlig dermed også den ejer - har befundet sig på et bestemt tidspunkt. Men det viser sig, at systemet måske ikke er så pålideligt, som man troede.

De syv løsladte esbjergensere er sigtet i en meget omtalt sag om organiseret handel med cirka 30 kilo hash. Da problemerne med teledata kan forsinke sagen i mange måneder, har man løsladt de syv sigtede, da de ellers risikerer at sidde varetægtsfængslet i længere tid, end de risikerer at blive idømt, hvis de kendes skyldige.

Strafferammen for organiseret narkohandel er op til ti års fængsel, men straffen for hashhandel hører til i den milde ende. Først ved mængder med flere hundrede kilo hash udløser det årelange straffe. Mest kendt er sagerne fra Christiania, hvor mængder på over 1000 kilo har givet 5-7 års fængsel.

Rigsadvokaten, som er øverste chef for anklagemyndigheden, udsendte i weekenden en instruks om, at de såkaldte historiske teleoplysninger midlertidigt ikke skal indgå som bevis i straffesager.

Annonce

De syv løsladte esbjergensere er sigtet i en meget omtalt sag om organiseret handel med cirka 30 kilo hash.

Fra artiklen

Fængslet i et halvt år

De syv har siddet varetægtsfængslet i et halvt år, efter at de sammen med 19 andre unge formodede medlemmer af bandemiljøet i Esbjerg blev anholdt tirsdag den 26. februar i år.

Det skete ved en historisk stor, koordineret politiaktion i Esbjerg. De massive ransagninger og anholdelser blev gennemført af langt over 100 betjente fra flere politikredse. I bevismaterialet indgår registreringer af de anholdtes mobiltelefoner. Aktionen betød afslutningen på bandekonflikten mellem to grupper i kamp om hashmarkedet i Vestjylland.

Af de anholdte blev ti af de hårdeste bandemedlemmer og formodede hashhandlere varetægtsfængslet i et grundlovsforhør for lukkede døre i Århus, mens resten blev løsladt. I retten nægtede de ni sig skyldige. At der nu er tale om syv løsladte, kan skyldes, at de sidste tre har fået dom, er blevet løsladt eller sidder fængslet i sager, hvor teledata ikke indgår i sagen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

DR er stadig rigeligt stort

Vi har et enormt stærkt Danmarks Radio, der har rigeligt med ressourcer. Statsradiofonien har ganske vist fra årsskiftet gennemført en række programlukninger som en konsekvens af det seneste medieforlig, men tag ikke fejl: DR er fortsat en stor og velpolstret maskine. Fra at have lidt over fire milliarder tvangsinddrevne licenskroner til rådighed hvert år til at drive den vidt og på nogle områder vildt forgrenede koncern, skal DR fremover klare sig med knap 4 milliarder kroner årligt. Det er uanset synsvinkel fortsat et kæmpestort beløb og sikrer DR og dermed staten en meget dominerende medieposition i Danmark. Der er blevet fyret chefer, der er blevet fyret medarbejdere, der er blevet lukket programmer og såmænd også kanaler. Signalet til DR var fra politikernes side klart. Public service er vigtigt, fokuser på kerneopgaven. Public service kan være svært at få greb om. Men det er i hvert fald noget andet end det, markedskræfterne bærer frem. DR skal fokusere på det, andre medieaktører ikke allerede eller alligevel laver. DR skal ikke bare være mere af det samme, men et reelt alternativ til gavn for demokrati, sammenhængskraft og mangfoldighed. Derfor må man undre sig. DR er nærmest gået reality-amok. Danske Damer i Dubai. Øen. Familien Asbæk. Og Fars Pige – lad os holde fast i den. En problemstilling om unge og forældre er bestemt relevant i public service-perspektiv. Men en serie om et forskruet københavnsk familieforhold er en udstilling af ekstremer. Det er ikke dokumentar, det er et freakshow. Det samme kan man sige om serien ”Cougarjagt”. Det kan være public service at kigge ind i parforhold, i kærlighed og samliv. Også på tværs af generationer. Men så er det ikke rendyrket reality-tv om en førtidspensionist, der har sex med unge mænd. Det er godt tv. Det er underholdning. Men det er altså tv, der produceres i store mængder på de kommercielle tv-kanaler, alle tv3-varianterne og kanal 4, 5, 6 og så videre. Det er ikke derfor, vi har DR. DR må gerne samle et stort publikum. Men det skal ikke være på at kopiere det private marked. DR får en enorm statsstøtte for at levere noget andet. Kan koncernen ikke det, er der bestemt basis for endnu en nedjustering af DR.

Haderslev

Socialrådgiver beretter om rystende arbejdsforhold: Kommunal leder foreslog glemsomhed i retssag

Annonce