Annonce
Erhverv

Hovedmistænkt i udbyttesag skyder tilbage i 200 siders svar

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Skattestyrelsens påstande i sagen om udbytteskat afvises af den hovedmistænkte Sanjay Shah i nyt svarskrift.

Den hovedmistænkte i sagen om svindel med udbytteskat skyder tilbage på de danske skattemyndigheder i et nyt svarskrift til en britisk domstol.

Det skriver Børsen.

I det over 200 sider lange svarskrift skriver Sanjay Shahs advokater, at de danske krav imod ham i virkeligheden er et forsøg på at dække over, at den danske skattelovgivning er utilstrækkelig.

- Denne sag har bragt stor skam over Skat og den danske regering generelt. Især fordi handel med udbytter er en velkendt og helt legitim handelsstrategi, som andre europæiske lande allerede har taget skridt til at begrænse, står der blandt andet i svarskriftet ifølge Børsen.

Shahs advokater afviser alle påstande om, at han eller andre af hans selskaber i regi af Solo Capital skulle have handlet angribeligt.

Sanjay Shahs advokater mener ligeledes, at det er forkert af Skattestyrelsen at beskrive Shah som den primære ansvarlige.

Skattestyrelsen oplyser til Ritzau, at styrelsen ikke har nogen kommentarer til den verserende sag. Det skyldes, at sagen ligger ved domstolene.

Samlet er der i skandalen med udbytteskat sket formodet svindel for 12,7 milliarder kroner, hvor udenlandske investorer uretmæssigt har fået udbetalt refusion af udbytteskat på danske aktier.

Sagen mod Sanjay Shah er bare en af mange, som Skattestyrelsen har anlagt i kølvandet på skandalen med udbytteskat. I marts lød det, at Skattestyrelsen havde stævnet cirka 470 personer og selskaber i fem lande.

På det tidspunkt skønnede Skattestyrelsen, at arbejdet med stævningerne vil løbe op i 2,4 milliarder kroner for perioden 2015 og frem til foreløbigt 2027. Tallet er dog forbundet med stor usikkerhed.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce