Læserbrev: Hvor bliver man træt af at høre forhenværende Venstre-folk / Frandsen-fans betegne "kuppet" i Agerskov som forstemmende med påstand om blandt andet snyd med forsvundne stemmesedler.
Jeg var selv tilstede, og hørte Frandsens valgtale. Straks derefter sagde jeg til min sidemand: - Der tabte han valget.
Når en tale går på:
- Jeg alene vide.
- Jeg har ikke gjort noget forkert.
- Kun jeg kan køre Tønder Kommune videre, går der næsten helt Vorherre eller Trump i talen.
Hvis medlemmer af Venstre i Tønder Kommune ikke havde haft mulighed for at vrage Henrik Frandsen, så havde det været topstyring. Den slags hylder vi som bekendt ikke i Venstre. Tværtimod. Venstre er det parti i Danmark, hvor medlemmerne har størst indflydelse. Hvad forstemmende er der i det ?
Fra læserbrevetHvis medlemmer af Venstre i Tønder Kommune ikke havde haft mulighed for at vrage Henrik Frandsen, så havde det været topstyring.
Historien gentager sig. Hovmod står for fald.