Annonce
Danmark

Hovsa: Der bor fortsat flere i Jylland end på Sjælland

Der bor fortsat næsten 100.000 flere i Jylland end på Sjælland. Selv om Ritzau i sidste uge skrev det modsatte. Arkivfoto: Morten Stricker
Det var på ingen måde korrekt, da Ritzau i sidste uge kunne fortælle, at der nu for første gang boede flere på Sjælland end i Jylland. Jylland fører fortsat med små 100.000 - og vil fortsætte i føretrøjen længe endnu.

Jylland: En del københavnere snakker ofte om det "tyndt befolkede" Jylland - og bliver overrasket, hvis de fik at vide, at der bor flere i Jylland end på Sjælland.

Men det var heller ikke korrekt, da Ritzau i fredags kunne fortælle, at der nu for første gang boede flere på Sjælland end i Jylland - nemlig 2.646.379 på Sjælland mod 2.642.180 i Jylland.

Det har nemlig vist sig, at i den opgørelse var Lolland-Falster regnet med til Sjælland. Og det er ikke den måde, som Danmarks Statistik opgør tallene. Det er DR's detektor, der har kigget Ritzau efter i kortene og afsløret fejlen. 1. oktober boede der 102.045 på Lolland-Falster.

Faktum er ifølge DR, at der "kun" bor 2.544.334 på Sjælland, hvis man tæller de nærmeste småøer med, som er Danmarks Statistiks måde at opgøre tallene. Og det er altså 97.846 færre end i Jylland ifølge folketallet 1. oktober.

Ifølge Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning vil der også om 25 år bo flere i Jylland end på Sjælland.

På den måde tæller for eksempel Mors, Samsø og 29 mindre øer med til Jylland - mens Amager, Møn og 27 andre øer tilsvarende tæller med til Sjælland.

Også Fyn, Lolland-Falster og Bornholm får lov at tælle småøer med befolkningstallet.

Selv om man talte Lolland-Falster med til Sjælland, var det i øvrigt også forkert, når Ritzau skrev, at det så var første gang, at der boede flere på de tre østdanske øer end i Jylland. Fra cirka 1950 til 1970 boede der flere på de tre østlige øer, end der gjorde i Jylland, skriver DR.dk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Når de yngste skoleelever må vente urimeligt længe på bussen

Det skulle være så godt alt sammen, da den tidligere regering tilbage i begyndelsen af året foretog en justering på folkeskoleområdet sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre. Justeringen handlede blandt andet om at gøre skoledagen kortere for eleverne i indskolingen – altså på klassetrinene 0. – 3.-klasse. Med aftalen blev partierne på Borgen enige om at skære to timer og et kvarter af skoleugen for eleverne, der er i alderen fra seks til ni år. Med den kortere skoleuge blev der skabt mere frihed og også større faglighed. Lød det fra politikerne. For nogle elever rundt på en del af Vejen Kommunes folkeskoler er det dog så som så med de gode intentioner. I hvert fald halter det noget, når det gælder friheden, som vi beskriver på forsiden af denne sektion. Virkeligheden på mange skoler er blevet en helt anden. For det kan godt være, at flere af skoledagene er blevet kortere. Men det er i hvert fald ikke ensbetydende med, at eleverne så også kan nyde friheden – slet ikke hjemme. Et sted mellem 40 og 70 skoleelever rundt i kommunen kan nemlig slet ikke komme hjem, når det ringer ud ved 13.15-tiden. De må i stedet vente helt op til en time på, at bussen ruller op foran deres skole. Og med en vis transporttid er nogle af eleverne klar til at stille skoletasken hjemme i privaten lidt før klokken 15 – altså en time og tre kvarter senere. - Det synes jeg ikke, at vi kan være bekendt. Jeg mener, at busafgangene bør tilpasses skolens ringetider, lød det fra det socialdemokratiske byrådsmedlem, Elin Winther, på byrådsmødet tidligere på ugen. Og S-politikeren har en pointe. Rigtig mange politikere fik via de nyinstallerede mikrofoner i den nye byrådssal tildelt ordet. Og selv om der var forståelse for problematikken med ventetiden, så besluttede et stort flertal, at der ikke bliver ændret på forholdene. Dels fordi det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at ændre på bustiderne, og dels fordi det vil koste Vejen Kommune omkring 900.000 kroner årligt at tilpasse busserne de ringetider, som der er på de pågældende skoler. Flertallet har talt. Og sådan er demokratiets spilleregler. Men det rokker ikke ved, at Udvalget for skoler og børn med rimelighed godt kan kigge på problematikken engang til. Altså en ommer. Er der da virkelig ingen mulighed for at foretage et eller andet indgreb, der kan løse op for den urimelighed, som disse skoleelever oplever? Indrømmet; Nu er det ikke sådan, at de oplagte svar bare blæser i vinden. Men ventetiden synes altså at være for lang for disse seks til niårige. Intentionerne i justeringerne på folkeskoleområdet var i hvert fald en ganske anden. GOD 3. SØNDAG i advent

Annonce