Annonce
Erhverv

Huawei taber nyt 5G-slag i Norge

Stefan Wermuth/Ritzau Scanpix
Telenors 5G-netværk i Norge skal leveres af svenske Ericsson. Dermed bliver kinesiske Huawei igen vraget.

Kinesiske Huawei lider fredag et nyt nederlag til svenske Ericsson i kampen om at blive leverandør på et 5G-netværk - denne gang i Norge. Her har Telenor valgt, at Ericsson skal levere udstyret til dets 5G-netværk.

Det skriver de norske medier E24 Næringsliv og VG.

Dermed følger Telenor tendensen fra andre teleselskaber i Norden, hvor kinesiske Huawei er blevet valgt fra.

Tydeligst var det måske, da danske TDC først begyndte et samarbejde med Huawei for siden at vende rundt og vælge Ericsson som samarbejdspartner til sit 5G-netværk.

I Norge har Huawei også tidligere fået en lang næse. Her har Telia valgt Nokia som sin leverandør af udstyr til 5G-netværk.

Særligt den amerikanske regering har luftet sine bekymringer over at benytte Huawei til infrastruktur i allierede lande.

Amerikanerne beskylder Huawei for at give den kinesiske regering mulighed for at tilgå oplysninger og om muligt spionere på borgere i andre lande.

Huawei afviser al tilknytning til den kinesiske stat.

Det kinesiske selskab er senest kommet i fokus på Færøerne.

Her har Berlingske og DR hørt lydoptagelser, hvor Kinas ambassadør i Danmark, Feng Tie, refereres for, at Huawei skal vinde kontrakten om Færoya Teles 5G-netværk, hvis Færøerne vil have en frihandelsaftale med Kina.

Kinas ambassade i Danmark har pure afvist at have presset Færøerne. Også Færøernes lagmand, Bárður á Steig Nielsen, afviser at være blevet presset.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Mere regn på vej: Beredskab holder ekstra øje med vandstand i Kolding efter oversvømmelser

Leder For abonnenter

JV mener: Først nu er Britta Nielsen dømt

Det har vakt berettiget opsigt, at det over en lang årrække lykkedes Britta Nielsen at stjæle over 100 millioner kroner, som ellers skulle være brugt til gavn for de svageste borgere i samfundet. Hvordan kunne en betroet offentligt ansat optræde så kynisk? Og hvordan kunne kontrolmekanismerne i en ellers gennemreguleret offentlig sektor svigte i så uhørt grad? Det er spørgsmål, mange danskere savner gode svar på. Og med god grund. For Britta Nielsen-sagen er sammen med andre statslige skandaler i de senere år med til at skabe tvivl om, hvorvidt vores samfund virkelig er så ukorrupt og velfungerende, som vi ellers godt kan lide at bryste os af. Desværre har Britta Nielsen også kunnet have oplevelsen af at være dømt på forhånd. Her er, hvad daværende socialminister Mai Marcado (K) sagde om Britta Nielsen i efteråret 2018 til Berlingske: - Man er virkelig gennemgående et dårligt menneske, når man vælger at stjæle fra den her gruppe. Så har man jo ingen moral og ingen nedre grænse for anstændighed. Mai Mercado havde fuldstændig ret i sin bedømmelse af Britta Nielsen. Men det var meget upassende, at hun stemplede Britta Nielsen som skyldig, inden retten havde talt. Det var en udtalelse, der formentlig er i strid med god forvaltningsskik, da Mai Mercado på det tidspunkt var minister og dermed havde et særligt ansvar. Såvel borgere, medier som politikere kan undervejs i en så omtalt sag som denne nemt komme til at bruge formuleringer, der reelt slår fast, at den mistænkte er skyldig. Men det er meget vigtigt, at vi holder fast i, at det kun er de uafhængige domstole, som kan frikende eller dømme en anklaget. Det skal også gælde for en gennemført kynisk svindler som Britta Nielsen. Selv om hun siden efteråret 2018 af de fleste har været opfattet som skyldig, var det først tirsdag klokken 16.30, at hun fik sin dom ved Københavns Byret. Mange vil nok mene, at hun havde fortjent en længere straf end de seks år og seks måneders fængsel, det blev til. Men det er ligegyldigt for Britta Nielsens sag, hvad den enkelte borger mener. Retten har talt, og sådan skal det være i et retssamfund.

Annonce