Annonce
Danmark

Hudsygdom kan være skyld i patienters infektioner: Nu er kirurgens allergi blevet fastslået

Kirurgen er blevet i undersøgt i kølvandet på flere patienters infektioner. Arkivfoto: Michael Bager
Kirurg er blevet undersøgt. Han er allergisk over for klorhexidin, som sundhedspersonale desinficerer deres hænder med.

Odense: En erfaren kirurg på OUH er blevet flyttet, så han ikke længere skal operere patienter. Det sker efter, kontrollen har vist, at 44 af hans patienter, der har fået nye hoftedele på sygehusets ortopædkirurgiske afdeling, er blevet genindlagt med infektioner.

Siden er kirurgen blevet undersøgt, og i følge hans chef, ledende overlæge på ortopædkirurgisk afdeling O, Lonnie Froberg, er han allergisk over for Klorhexidin. Det er det middel, læger og sygeplejersker bruger til at afspritte og desinficerer hænderne med.

- Kirurgen er her efterfølgende blevet undersøgt, og det har vist, at han har en allergi overfor klorhexidin, som vi bruger til desinficering af hænder.

Men har han brugt klorhexidin, inden han opererede, eller har han brugt noget andet?

- Der er ikke nogen anden løsning. Klorhexidin er måden, man gør det på, og det har han også brugt, da han ikke kendte til sin allergi før senere, siger den ledende overlæge og fortsætter:

- Alle sikkerhedsforanstaltninger og ydre rammer er overholdt under hofteoperationerne. For eksempel bruger kirurgen to operationshandsker uden på hinanden, hvor den inderste handske skifter farve, hvis der går hul på den yderste, ligesom kirurgen har maske og alt er desinficeret, siger Lonnie Froberg.

Hun kan ikke oplyse, hvordan allergien over for klorhexidinen eventuelt kan have givet sig til udtryk under en operation.

Har kirurgen ikke selv overvejet, om hans hudlidelse kunne være et problem?

- Nej det har han ikke overvejet, for så ville han have reageret. Vi læger er jo sat i verden for at hjælpe folk, siger hun.

Hvad laver han nu så?

- Vi har rådført os hos eksperter og der er er stadig opgaver som for eksempel i ambulatoriet og ved stuegang, han kan varetage uden risiko.

Hvordan har han det med hele situationen?

- Han er meget berørt af det. Ingen læge ønsker naturligvis at påføre deres patienter sygdom, siger Lonnie Froberg.

At OUH overhovedet fik mistanke om, at der måske gik noget galt under nogle hofteoperationer skyldes, at sygehuset har indført en ny sikkerhedsprocedure. OUH har siden foråret 2019 som noget nyt arbejdet med daglig kontrol og opfølgning af genindlæggelser og arbejder også med de landsdækkende nationale databaser, hvor man fører kontrol med behandlingskvaliteten.

OUH vil ovenpå sagen vurdere, om der er grund til at ændre de nuværende procedurer for at minimere risikoen for infektioner yderligere.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

JV mener: Der bliver brug for hjælpepakker sommeren over

Meget tyder på, at vi nu er vidne til det største og mest voldsomme tilbageslag, der nogensinde er registreret i USA. Det skrev Dansk Erhvervs cheføkonom, Tore Stramer, i en økonomisk kommentar, organisationen med hovedsæde i den gamle Børsen-bygning i København sendte ud torsdag eftermiddag. Lige ovre på den anden side af gaden ligger Finansministeriet, hvor det torsdag formiddag på et pressemøde blev slået fast, at andet kvartal i år ser ud til at blive det sorteste kapitel i dansk økonomis historie. Til sammen tegner det et dystert billede, der gør det nødvendigt, at vi i et helt usædvanlig grad står sammen om at redde, hvad reddes kan i dansk erhvervsliv. De meget omfattende hjælpepakker rækker formentlig ikke. Derfor er det fornuftigt, at den socialdemokratiske regering torsdag indledte politiske forhandlinger om et såkaldt serviceeftersyn af hjælpepakkerne. Finansminister Nicolai Wammen sagde efter pressemødet, at han kunne forestille sig en forlængelse af hjælpepakkerne til 9. juli. Men det er ikke usandsynligt, at det ikke engang er lang tid nok, hvis ikke for mange ellers sunde virksomheder dør af pengemangel. Det er desværre realistisk, at hjælpepakkerne helt eller delvist skal vare sommeren over for at få den ønskede effekt. Blandt de mange årsager er den hurtigt voksende krise i USA og den meget langsomme genåbning af Danmark. USA er vores største eksportmarked, som op imod 900.000 danske job er direkte eller indirekte afhængige af, så den amerikanske nedtur kan ramme danske virksomheder meget hårdt. Dertil kommer, at regeringen valgte den dyreste løsning, da første fase af genåbningen blev meddelt i mandags. Eksperter præsenterede regeringen for tre mulige modeller for en genåbning. Den valgte model vil ifølge tænketanken Kraka koste et månedligt tab på 14 milliarder kroner, mens mellemløsningen ville have været fem milliarder kroner billigere uden, at den nødvendigvis havde kostet flere menneskeliv.

Annonce