Annonce
Varde

Hul i hovedet: Invasiv plage slipper for buejægerens pil

Hans Jørgen Hansen har været buejæger i over 20 år. Han må godt skyde kronvildt med bue, men om foråret og sommeren må han som reglerne er i dag ikke skyde den invasive mårhund. Foto: Henrik Reintoft
Buejæger Hans Jørgen Hansen (66) har flere gange haft en mårhund på sigtekornet. Men han må ifølge loven ikke skyde mårhunden. Derimod må han godt nedlægge en kronhjort med bue og pil.

Blåvand/Ho: Lad os få det overstået. Som tiårig nedlagde Hans Jørgen Hansen en fasan på engene ned til Varde Å. Med bue og pil. Han havde lige fået 55 kroner af sine forældre til at købe en bue i glasfiber hos isenkræmmer Østergaard i Varde.

Og han kan få helt røde ører over sin handling, som hans forældre først mange år senere fik fortalt. Han ramte fasanen lige i rumpen, så både pil og fasan var over alle bjerge.

Nu fem årtier senere er Hans Jørgen Hansen (66) anderledes lydig. Han har i 20 år været buejæger og var i en årrække formand for buejægerudvalget i Danmarks Jægerforbund.

Og han, der bor i Blåvand, har meldt sig ind i kampen mod den invasive og meget uønskede mårhund og er en del af Mårhundebanden Vest. Men han og 3.000 andre buejægere i Danmark har et problem.

- Mårhunden, den må vi ikke skyde. Det er sket for mig to gange, når jeg har siddet i en hochsitz. Jeg kan slet ikke se nogen grund til, at vi ikke må skyde den, når den truer den danske fauna, siger Hans Jørgen Hansen.

Antal døde mårhunde

Siden 2008 har Naturstyrelsen og DCE, Aarhus Universitet opgjort antallet af døde mårhunde i Jylland. De kan være skudt, dødfundne eller være dræbt i trafikken. Langt de fleste er skudt. Der foreligger endnu ikke tal for 2018.

2008: 4. 2009: 48. 2010: 49. 2011: 65. 2012: 153. 2013: 118. 2014: 134. 2015: 258. 2016: 426. 2017: 1.264.

Ifølge vildtudbyttestatistikken så blev der nedlagt 1.616 mårhunde i jagtsæsonen 2017/18, mens det foreløbige tal for 2018/19 lyder på 3.291 mårhunde.

Lille sort satan

Han finder det fuldstændig hul i hovedet. Også taget i betragtning at revisionen af jagtloven i en treårig forsøgsperiode giver buejægerne lov til at nedlægge

kronvildt. Selv nedlagde han i september i fjor en seksender på cirka 130 kilo.

- Der kommer ingen buk, men så kommer der sådan en lille sort satan. Jeg er foregangsmand for buejægerne. Jeg gør kun det, jeg må, siger Hans Jørgen Hansen, som lader pilen ligge.

Annonce

Tudetosset

For jagtloven er for buejægeren ret så ubøjelig. Det er først fra den 1. september, at buejægerne må skyde en mårhund. Men det er i forårsmånederne, når mårhunden får hvalpe, at reguleringen af bestanden virkelig batter. Og du må godt skyde en mårhund med riffel hele året.

Claus Lind Christensen, formand for Danmarks Jægerforbund, tager sig også til hovedet.

- Vi synes, det er tudetosset, når de har buen med på almindelig jagt, siger Claus Lind Christensen.

Har ser derfor meget gerne en ændring af praksis.

Flere gange har Hans Jørgen Hansen kunnet skyde en mårhund, når han har været på bukkejagt. - Jeg kan slet ikke se nogen grund til, at vi ikke må skyde den, når den truer den danske fauna. Foto: Henrik Reintoft
Annonce
Varde For abonnenter

Enlig mor søger julehjælp, og det skammer hun sig ikke over: Bare drengene kommer godt i vej

Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg For abonnenter

Legendarisk værtshus til salg: - Folk vil blive triste, men måske skal det være guldsmed eller bolig

Sydjylland For abonnenter

Biancas ’Bøvleøre’ skrev altid en godmorgen-besked: Den sidste sendte den 36-årige far til to, få minutter før han døde

EfB

Dagens målmandshelt havde ondt af sine holdkammerater: Men jeg er klar til at stå igen, hvis træneren vil have det

Kultur

- Vi snakkede aldrig om det hos os: Pårørende og skuespillere besøgte grave inden gallapremieren på 'Hvidstengruppen II'

Eksperter giver kras kritik af Meta: 'Det er på tide at regulere dem'

Sydjylland For abonnenter

Gittas søn blev indlagt over ti gange på en måned på uroplaget sygehus: - Jeg græd i afmagt, hver gang han blev sendt hjem uden at blive undersøgt ordentligt

Varde For abonnenter

Se om du er ramt: Mange går en kold tid og høje varmeregninger i møde – flere slipper med skrækken

Erhverv For abonnenter

150 håndværkere er i sving: Se billederne fra Viking Links gigantiske byggeri i Revsing

De første børn under 12 år har fået vaccinestik mod corona

Haderslev

Lokale fjernvarme-tilhængere slog til: Og så kom Marstrup også på kortet

Sydjylland For abonnenter

Sønderjysk kommune brugte millioner på ældreboliger, som ingen ville bo i: Nu skal 34-årige Jessie give de ældre lyst til at bo på landet

Vejen

Julefrokost i Medius med ny restriktion: Bierpong strengt forbudt

Annonce