Annonce
Læserbrev

Udviklingsministeren: Danmark giver ny bevilling på 100 mio. kr. til livreddende humanitære indsatser

Flemming Møller Mortensen

Debat: Det er hjerteskærende billeder, vi ser fra Afghanistan og Kabul i øjeblikket. Jeg er dybt bekymret. Allerede inden Talebans magtovertagelse var næsten halvdelen af befolkningen, dvs. godt 18 millioner mennesker, afhængige af humanitær hjælp. Og der er nu stor risiko for, at situationen bliver forværret.

Vores regering gør alt for sikkert at evakuere dem, der har hjulpet Danmark i Afghanistan. Men samtidig handler det nu og her om at redde afghanske menneskeliv. Vi vil ikke lade de mange millioner afghanere, som er i en desperat situation, i stikken. Der anslås allerede at være fem millioner internt fordrevne afghanere. FN’s flygtningeorganisation, UNHCR, frygter, at krisen kan give op mod en halv million flere. På lidt længere sigt bliver der formentlig også behov for at bistå nabolandene med at tage imod flygtninge, der krydser grænsen.


Annonce

Vi vil ikke lade de mange millioner afghanere, som er i en desperat situation, i stikken.


Jeg har talt med FN’s nødhjælpschef, Røde Kors’ internationale præsident og cheferne for flere af de danske NGO’er, der arbejder i Afghanistan. De bekræfter alle de store humanitære behov, og at de indtil videre er i stand til at arbejde og nå ud til den hårdt prøvede befolkning.

Derfor giver Danmark her og nu en ny bevilling på 100 mio. kr. til livreddende humanitære indsatser. 35 mio. kr. vil gå til Det Internationale Røde Kors, der blandt andet arbejder med at hjælpe sårede personer, mennesker med handicap og forbedre de sanitære forhold. Røde Kors er på grund er deres mandat, neutralitet og erfaring helt centrale for hjælpen til afghanerne – også hvis situationen forværres yderligere.

Vi vil også støtte FN’s nødhjælpsarbejde med 35 kr. mio. kr. – penge der gennem den humanitære landefond kan bringes fleksibelt i spil, hvor behovene er størst. Samtidig vil vi øge den danske støtte med 30 mio. kr. til FN’s Flygtningeorganisation, UNHCR, der arbejder med beskyttelsesindsatser for internt fordrevne i Afghanistan og for dem, der er flygtet til nabolandene. Over 2,5 millioner afghanere er i dag registrerede som flygtninge, hvoraf hovedparten befinder sig i Pakistan og Iran.

Flere danske organisationer arbejder i Afghanistan. De er dybt professionelle og har årtiers erfaring i at hjælpe civilbefolkningen i vanskelige konfliktzoner. Jeg har stor respekt for deres indsats og parathed til at fortsætte arbejdet i Afghanistan. Vi bakker op om deres arbejde gennem især humanitære bidrag og er i tæt kontakt om de løbende behov. Det gælder også FN-organisationer som UNFPA, der også bliver og fortsætter arbejdet med danske penge i ryggen. UNFPA spiller en afgørende rolle i en situation, hvor piger og kvinders rettigheder kan komme under endnu større pres.

I takt med at vi i den kommende tid lærer situationen at kende i Afghanistan og dermed får et billede af de konkrete behov og mulighederne for at arbejde i et land under Talebans kontrol, er jeg klar til at afsætte yderligere midler. Her er jeg særlig opmærksom på situationen for kvinder og piger, der som altid rammes hårdest under kriser, og som vi ved er særligt udsatte i Afghanistan.

Danmarks samlede støtte har over de seneste år beløbet sig til ca. 400 mio. kr. årligt gennem Afghanistan-landeprogrammet, Freds- og Stabiliseringsfonden, Nærområdeprogrammet samt gennem humanitær støtte. I tillæg hertil har vi den nye bevilling på 100 millioner. Vi vil gå langt for at sikre, at Danmark ikke lægger penge i hænderne på Taleban.

Vi har hidtil samarbejdet tæt med afghanske myndigheder via partnere, som vi stoler på i bl.a. FN-systemet og Verdensbanken. Den støtte skal indstilles nu, og jeg stopper derfor alle udbetalinger til disse indsatser. Jeg fortsætter min dialog med FN-chefer, EU, NGO’er og ministerkollegaer fra bl.a. de nordiske lande. Vi skal sammen drøfte, hvordan vores udviklingssamarbejde kan omlægges, så det kan hjælpe den afghanske befolkning bedst muligt.

Annonce
Debat For abonnenter

JydskeVestkysten mener: Det var der pinlig tavshed om på DF-årsmøde - og den var nærmest larmende

Danmark

Søndagens coronatal: 42.018 coronasmittede - det næsthøjeste under epidemien

Annonce
Annonce
Annonce
Haderslev

Nostalgien længe leve: Puch-elskere kommer langvejs fra, for at mødes hos Mogens i Bevtoft

Navne For abonnenter

Afskedsreplik fra far til fem: - I må højst sørge i tre uger, så skal I videre med jeres liv

Esbjerg For abonnenter

Legendarisk værtshus satte bårebuket for populær spareklub: Hvorfor kvæler banken så godt et tiltag?

Tønder

Større gylleudslip: Slamsugere i arbejde det meste af natten

Løvkvist: Det er nu Messerschmidt skal fortsætte med at gå, ellers tager helvedet ham

Aabenraa For abonnenter

Efter tre brud på ryggen: Kommune efterlader Kathrine uden indtægt

Chefen kalder sine medarbejdere for nørder i alt fra sten og stål til træ og polster - møbelfabrikken Mølballe har vokseværk

Sønderborg

Åbner kæmpe møbel- og havemøbelcenter

Hver anden dansker gør intet for at spare på strømmen

Haderslev

Politikere: Honorar giver os frihed til at prioritere det politiske arbejde

Billund For abonnenter

Lea coacher dig ud af dårlige vaner: - Vi spiser med vores følelser - derfor skal vi først se på følelserne

Sydjylland For abonnenter

Vi har alle vænnet os til at betale med mobilen: Men én særlig gruppe kan ikke få Mobilepay

Annonce