Annonce
Kultur

Sidse brugte seks måneder på at grave landets største detektorfundne møntskat op af jorden: - Det er så surrealistisk

- Man leger Indiana Jones på en måde. Det er et eventyr, siger Sidse Stephensen, amatørarkæologen der fandt de knap 7000 mønter, som fremover vil blive kendt som Stenmoseskatten. Foto: Allan Faurskov
Det var en dag i januar, da Sidse Stephensen med sin metaldetektor fandt en borgerkrigsmønt på en mark uden for Viborg. Mønten var bare én af i alt 6673 mønter, hvorfor skatten skulle vise sig at være Danmarks største detektorfund af sin slags. - Man kan komme til at grine for sig selv, fordi det er så surrealistisk, siger hun.

Fund: Det er søndag den 3. januar 2021. Det er koldt, men ikke med frostgrader. Solen er gemt godt væk bag vinterskyerne, som ikke er tunge og mørke nok til at varsle regn, men som alligevel lægger sig som et gråt tæppe over jorden under sig.

På en gold mark uden for Viborg går 52-årige Sidse Stephensen rundt. Det er første gang, hun er på lige denne mark. Hun er alene, og hun har pakket sig godt ind.

Med sig har hun sin metaldetektor.

Annonce

Siden hun fik sin metaldetektor i december 2016, har hun flere gange travet rundt på marker med den i armene. Hun går mest med andre detektorførere, men i dag er hun alene.

Hun bevæger detektoren hen over jorden, som hun går. Men den giver ingen meldinger. Overhovedet.

Sidse Stephensen går i tre timer, og der har stadig ikke været et eneste udslag, hvilket er lidt usædvanligt. Hun beslutter sig for at gå ”herfra og til dét træ” og så tage hjem.

Og så bipper detektoren.

Sidse Stephensen finder en borgerkrigsmønt og når at tænke, at det er lidt mærkeligt, nu der ikke har været andre udslag på marken. Men hun går videre og finder endnu en mønt. Og endnu en og endnu en.

- Jeg tænkte, der måske ville være 500-1000 mønter. Og det er virkelig mange, siger Sidse Stephensen, der i stedet endte med at finde knap 7000 penninge. Foto: Sidse Stephensen

I løbet af fem minutter har hun 13 mønter i hånden.

- Jeg synes, detektoren lød underlig. Det blev ved at sige ”bip, bip, bip, bip”, fortæller Sidse Stephensen med særligt tryk på lydene.

- Jeg troede, den var i stykker, og jeg kunne simpelthen ikke forstå det.


Jeg synes, detektoren lød underlig. Det blev ved at sige ”bip, bip, bip, bip”. Jeg troede, den var i stykker, og jeg kunne simpelthen ikke forstå det.

Sidse Stephensen


Hun vidste dog, at hun havde fundet en skat. For som hun lidt spøgefuldt siger, så skal der kun to mønter til, at det er en skat.

Men at hun er faldet over det, der skulle vise sig at være den største detektorfundne møntskat i danmarkshistorien, havde hun endnu tilbage at finde ud af.

Seks måneder efter

Sidse Stephensen fortæller historien seks måneder efter ved køkkenbordet i sit hjem. Det er så lang tid, det har taget at få gravet 6673 danske penninge fra 1300-tallet op af jorden.

Hendes datter er også hjemme, men hun har trukket sig ind på sit værelse. Hun kommer kun ud, når der skal gives en ekstra hånd med at få styr på deres store, gule labradorhvalp, der er særdeles livlig.

Til udgravningen ved Sdr. Rind var der hjælp fra mange sider. Sidse Stephensen (tv) havde også sin datter med (th). Foto: Allan Faurskov

Med hunden i kassen, te i glasset og begejstring i stemmen fortæller Sidse Stephensen om dagen i januar, som hun sluttede med at ringe rundt.

Hun ringede til to venner og sin ene søster, der alle er amatørarkæologer med metaldetektorer. Og hun ringede til Mikkel Kieldsen, der er museumsinspektør og ansvarlig for danefæ på Viborg Museum.

- Jeg ringede og sagde, at jeg havde fundet en skat. Mikkel sagde, jeg skulle sætte en markering i jorden, og så kunne vi kigge på det om mandagen, siger hun.

I begyndelsen af arbejdet blev de fundne mønters placering markeret ved hjælp af små plasticposer og numre. Og der var mange. Foto: Sidse Stephensen

- For jeg var jo selvfølgelig taget afsted i weekenden, tilføjer Sidse Stephensen, der i hverdagene er lærer og studiekoordinator på Medieskolerne i Viborgs film- og tv-produktionsuddannelse.

Annonce

”Fuldstændig surrealistisk”

Allerede dagen efter, Sidse Stephensen havde fundet de første 13 mønter, blev tallet tidoblet til 130. Gangen efter fandt de 800, og sådan fortsatte tallet med at stige. Over en måned med frost hvor arbejdet stod stille, gik det slag i slag.

- Man kan komme til at grine for sig selv, når man går rundt derude, fordi det er så surrealistisk, siger Sidse Stephensen og sammenligner sin hobby med lystfiskeri:

- Man kan tage ud og fiske flere gange og måske ikke fange noget. Så kan man fange lidt småt, eller ind imellem måske en stor laks. Men det her fund var lidt ligesom at få 100 laks på krogen på samme tid. Fuldstændig surrealistisk.

Flere folk fra Midtjysk Detektorforening kom til for at hjælpe, ligesom Sidse Stephensens datter og søstre gjorde. Markens ejere kom ofte forbi, mens arbejdet stod på, og det samme gjorde nogle af naboerne.

Da den egentlige udgravning af det nedgravede lerkar gik i gang, var der festivalstemning på marken. Foto: Allan Faurskov

Da dagen for den endelige udgravning oprandt, var stemningen på stedet opløftet - næsten ekstatisk. Der blev grillet pølser nær ved, og nogle havde kage med. Lodsejeren med familie og naboer slog sig ned på klapstole godt pakket ind i varme tæpper, så de kunne følge med fra første parket.

- Det var lidt ligesom at være på festival, bare uden druk, siger Sidse Stephensen og smiler stort.

Annonce

Seriøs amatørarkæolog

Sidse Stephensen kalder sig selv amatørarkæolog og ikke detektorfører eller skattejæger. Det handler om seriøsitet, siger hun. Og arbejdet med mønterne blev da også varetaget med allerstørste omhu.

Hun fortæller i detaljer, hvordan områder af en særlig størrelse blev inddelt og finkæmmet med forskellige teknikker. Hvordan mønterne blev nummereret, katalogiseret og plottet ind på et såkaldt spredningskort, så man kunne se præcis, hvor de var fundet på marken. Og hvordan det gav dem hint til, hvor ”kilden” var.

I ”midten” af de spredte mønter fandt de resterne af et lerkar. Eller det vil sige den nederste centimeter af, hvad havde været et lerkar. På bunden af det her kar fandt man endnu 596 mønter.

- Vi fik at vide, at det var sidste udkald for at finde det. Havde det været bare én pløjning mere, så havde der ikke været mere kar tilbage, fortæller Sidse Stephensen.

Med undtagelse af en måned med frost er arbejdet gået slag i slag. Foto: Sidse Stephensen

Arkæolog ved Viborg Museum, Mikkel Kieldsen, forklarer, at penningene fortæller om en otteårig periode frem til 1340, hvor Danmark var uden konge. Hvor landet oplevede turbulens og usikkerhed, hvilket fik folk til at gemme deres værdier - og grave dem ned.

Mønterne er danefæ og bliver nu sendt til Nationalmuseet. Men hvis Viborg Museum får sin vilje, vil nogle af dem finde vej tilbage til Viborg, hvor de vil blive udstillet i byens nye museum.

Annonce

Ét af de vildeste fund

Frem til 2. maj lagde Sidse Stephensen og de andre amatørarkæologer tilsammen næsten 1400 mandetimer i at få de 6673 mønter frem i lyset.

Det er klart et af de vildeste fund, Sidse Stephensen har gjort sig, selvom hun også tydeligt husker fundet af tenvægte og et hængesmykke af guld.

Men på trods af, at hun nu er finderen af landets største møntskat med detektor, har hun ingen planer om at stoppe med sin hobby:

- Jeg har stadig en våd drøm om at finde en ragekniv med smuk ornamentik fra bronzealderen. Det ville give mig gelé i knæene.

Sidse Stephensen har altid villet være arkæolog. Men da det blev tid til at vælge uddannelse, var karaktererne ikke til det. Så hun blev noget andet. Men interessen for arkæologi forlod hende ikke. Og derfor købte hun i december 2016 en metaldetektor. Foto: Allan Faurskov
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce