Annonce
Sport

Hun er fremtiden: Ung superkeeper står med alle muligheder

Anna Kristensen har for længst vist, at hun er en forrygende målvogter, men hun mangler fortsat international rutine. Det gør Sandra Toft og Althea Reinhardt ikke, og derfor snupper de sandsynligvis de to keeperpladser til VM i Spanien i december. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Hun er ung. Hun er talentfuld og har for længst bevist sit værd. Viborgs Anna Kristensen har chancen for at blive en af de helt store. Det vurderer landstræner Jesper Jensen, der naturligvis har hende med til samlingen i denne uge, hvor der skal spilles to EM-kvalifikationskampe. Om hun også kommer til VM senere på året, er en helt anden snak.

Ingen synes at være i tvivl overhovedet.

Indenfor en årrække vil Viborg HK's målvogter Anna Kristensen være stamspiller på det danske kvindelandshold.

- Hendes tid kommer. Hun er fantastisk, og Anna vil blive endnu bedre, når hun får mere international erfaring. Det er det eneste, hun mangler.

Annonce

Landstræner Jesper Jensen tvivler heller ikke på potentialet, og derfor har han hende naturligvis med i truppen i denne uge, hvor håndboldkvinderne tager fat på kvalifikationen til næste års EM-slutrunde i Slovenien, Nordmakedonien og Montenegro.

Danmark møder torsdag Østrig i Horsens, og søndag spilles der så en udekamp mod Færøerne. Det er to kampe, som danskerne med meget stor sandsynlighed vinder komfortabelt, så for de fleste spillere handler det allerede nu så småt om VM i Spanien i julemåneden.

Men Anna Kristensen, der fylder 21 år senere på måneden og er truppens yngste spiller, er mere ydmyg i sin tilgang. Landsholdet er endnu ikke hverdag for hende.

- Det tror jeg heller aldrig, at det bliver. Det gør mig stolt at være med. Jeg glæder mig til igen at være en del af det, og så må vi se, hvad det bliver til.

De allerbedste

Hun vurderer, at hun selv er nummer tre i hierarkiet blandt keeperne på landsholdet.

- Sandra (Toft, red.) og Althea (Reinhardt, red.) er bare to af de allerbedste, men kan jeg presse dem på nogen måde, vil jeg da gøre det. Jeg er den, der har de allerhøjeste forventninger til mig selv.

Men selvom hun mangler et par gram rutine, vil Anna Kristensen selvfølgelig utrolig gerne med til VM-slutrunden i Spanien.

- Jeg gør mine ting for at vise, at jeg er klar - og så er resten op til træneren.

Ved de to seneste slutrunder, hvor der er blevet udtaget tre keepere, har Anna Kristensen også været med i opløbet, men hun er så alligevel endt med at blive fravalgt på grund af manglede international erfaring.

- Det var da ærgerligt, men sådan er det nok, når jeg stadig er ung i det her game. Sandra og Althea har jo vist meget mere, men jeg kæmper alt, hvad jeg kan. Hvis de to andre ikke er klar, er jeg i hvert fald klar.

Annonce

Kun to keepere

Det er landstræner Jesper Jensens forventning, at der denne gang kun skal to målvogtere med til VM.

- Det er sådan, jeg ser det lige nu. Det er hårdt at være med som nummer tre. Spørg bare Rikke Poulsen, der var med i Herning. Kommer der ikke skader, har jeg en forventning om, at de to keepere, der starter en slutrunde også bærer den igennem.

- Anna er potentielt lige så god som de andre lige nu. Nogle dage er hun måske endda bedre - og jeg er ikke i tvivl om, at Anna og Althea er det bedste målmandspar i verden om seks-syv år, men i øjeblikket er Sandra stadig på et ekstremt højt niveau. Hun er ikke faldet ned. Det er de andres opgave at komme op til hende.

Annonce

På pluskontoen

Efter jul skal Anna Kristensen så endelig ud i Europa med Viborg, og det giver chancen for at samle erfaring.

- Det glæder jeg mig rigtig meget til. Jeg er sikker på, at det tæller på pluskontoen. Det gjorde det også, da jeg i foråret for første gang spillede DM-semifinale og DM-finale slutspil med klubben.

Tilbage i 2019 hentede Viborg Anna Kristensen i Skanderborg. Hun trives og er på kontrakt helt frem til 2024.

- Jeg var kun 17 år, da jeg skrev under med Viborg. De viste mig stor tillid, da jeg kun havde stået liga i to måneder dengang. Det var næsten for godt til at være sandt. De valgte virkelig at tro på mig. Selvfølgelig spiller man håndbold for sin egen skyld, men jeg vil gerne bevise overfor Viborg, at de valgte rigtigt dengang.

Anna Kristensen er en af tre målvogtere ved denne uges landsholdssamling, men landstræner Jesper Jensen forventer kun at udtage to keepere til VM i Spanien i december. Og lige nu ser unge Kristensen ud til at være treer i hierarkiet. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Annonce

En udlandsdrøm

Men drømmene slutter ikke i Viborg.

- Jeg drømmer jo om alt. Landsholdet, slutrunde, og jeg drømmer om at få lov til at spille nogle af de helt store kampe i udlandet. Om det bliver Viborg eller et andet hold, det ved jeg jo ikke endnu.

Et klubskifte er dog ikke nært forestående for Anna Kristensen.

- På et tidspunkt vil jeg 100 procent gerne prøve mig af i en udenlandsk klub.

Annonce
Esbjerg

Tag kandidattesten her

Sønderjyske Fodbold For abonnenter

Han sparkede bolden i kassen som en angriber, men Jeppe Simonsen ser sig selv som back

Danmark

Søndagens coronatal: 1349 positive svar ud af 67.000 testede

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Annonce
Annonce
Annonce
Navne For abonnenter

Han så farlig ud, var stærk som en okse og blid som et lam: Nu er stærkmanden George Olesen død

Varde For abonnenter

Naboer til monstermøller: Vi føler os lidt klemte og kan ikke plante os væk fra 180 meter møller

Sønderborg For abonnenter

Pengetank med samfundssind: Bitten & Mads Clausen Fond fylder et halvt århundrede

Esbjerg

Esbjergs nye metalfestival annoncerer koncerter: - Det er som at være 17 år igen

Aabenraa

Den Blå Oase viser vejen: Hjemmeviceværter hjælper ensomme borgere med at få livsmod

Sydjylland For abonnenter

Stævning af Tønder Bank-ledelse løfter sløret for vigtig viden for investorer: - Vores sag er styrket

Sport For abonnenter

De brølende 70'ere: VB tabte to kampe og så var mesterskabet i hus, mens spillerne var ombord på storebæltsfærgen

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Aabenraa

Grænsehandlens største spiller udvider: Fleggaard åbner nyt supermarked

KANDIDATTEST

Ved du hvem, du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Erhverv

Specialbutik i Sdr. Bjert drømmer om mere: Vil være et andelsejet samlingspunkt med bar, bryghus og spisested

Tønder For abonnenter

Robot indtager de lokale fodboldbaner: - Det har gjort det hele en lille smule sjovere

Kolding

Trefor El-net i fuld gang med at gøre klar til flåder af elbiler

Annonce