Annonce
Indland

Hun gik linen ud

Line Baun Danielsen fylder 60 år den 8. december. - Mit drive er også noget af det, der er journalistens drive: uretfærdighed og indignation. Jeg kan ikke have, når noget går uretfærdigt til, eller mennesker bliver uretfærdigt behandlet. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Takket være et enormt drive står studievært og kommunikatør Line Baun Danielsen mere end oprejst, når hun den 8. december kan fejre sin 60-års fødselsdag.

Det er ikke, fordi Line Baun Danielsen har skøjtet gennem tilværelsen.

Men det var på skøjterne, hun begyndte den rejse, der har bragt hende dertil, hvor hun er i dag.

Den 8. december fylder studievært og kommunikatør Line Baun Danielsen 60 år.

Annonce

- Jeg er et sted, hvor jeg ikke leder, men hvor jeg er og hviler i det. Så jeg har det sådan set ukompliceret, siger hun.

- Alligevel er jeg godt klar over, at det er et skarpt hjørne, fordi jeg er over halvvejs, må man formode. Jeg er optaget af, hvad jeg skal fylde i de næste mange år af mit liv.

Line Baun Danielsen er opvokset i Hillerød, og derfra drømte hun om at udforske verden. Hun havde studiejob på en sprogskole, mens hun læste fransk og samfundsfag på universitetet. Da hun blev tilbudt arbejde i Sverige, satte hun studiet på pause.

Studiekortet gemte hun - faktisk i ti år - men fik aldrig brug for det.

I Sverige fortsatte Line Baun Danielsen nemlig med at spille ishockey, som havde bidt hende siden barnsben.

Talentet bragte hende på det svenske landshold, og da hun kom hjem igen, var hun med til at bygge det danske kvindelandshold op - som netop har kvalificeret sig til OL, indskyder hun stolt.

Line Baun Danielsen var også med til at forhandle tv-rettighederne, og i den forbindelse blev TV 2 opmærksomme på hende, da de manglede en sportsvært.

- Jeg fik jobbet - uden casting eller noget som helst, fortæller hun.

Line Baun Danielsen kom siden til TV 2 Nyhederne og har været vært på programmer som "Linen ud", "Mors Hammer" og "Roomservice", inden hun blev vært på DR's "Sporløs" og TV3's sportsmagasin "Onside".

I sommer var hun kort tilbage på tv, da hun dækkede OL for Discovery. Men siden 2016 har hun levet af sin egen virksomhed, som balancerer på fire ben: kommunikation, en blog, et fitnessunivers og influencing.

- Jeg har haft et arbejdsliv fuld af højdepunkter. Jeg har været så beriget og har aldrig lavet noget, som ikke har haft en eller anden form for status, eller som jeg ikke har elsket.

Drivet har hun også givet videre til sine to voksne sønner, som hun beskriver som sit livs værk.

- Jeg tror, at nogle mennesker er født med et overlevelsesgen. De, der ikke har det, kan ikke gøre for det, og os, der har det, er bare heldige.

/ritzau/

Annonce
Danmark

Søndagens coronatal: 42.018 coronasmittede - det næsthøjeste under epidemien

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Jan-Erik gik selvstændig: - Da jeg fyldte 51 meldte en bunke spørgsmål sig, hvad ville jeg egentlig med livet?

Aabenraa For abonnenter

Efter tre brud på ryggen: Kommune efterlader Kathrine uden indtægt

Esbjerg For abonnenter

Legendarisk værtshus satte bårebuket for populær spareklub: Hvorfor kvæler banken så godt et tiltag?

Team Esbjerg

Derfor vandt Team Esbjerg søndagens topbrag i Champions League: Se videoanalysen lige her

Morten Messerschmidt er ny formand for Dansk Folkeparti

Esbjerg For abonnenter

Bevaringsværdigt hus kan blive dit for 250.000 kroner: Se video fra hus, der har stået tomt i næsten 20 år

Chefen kalder sine medarbejdere for nørder i alt fra sten og stål til træ og polster - møbelfabrikken Mølballe har vokseværk

Sønderborg

Åbner kæmpe møbel- og havemøbelcenter

Hver anden dansker gør intet for at spare på strømmen

Kolding For abonnenter

Maria er hjemmehjælps-præst og taler med de ældre om dødsangst, sorg, savn og ensomhed

Sønderborg For abonnenter

Blå Ellen har trukket det grønne kort: Byrådsarbejdet skal ud til alle kommunens borgere

Navne

Jens og Anna er de mest populære navne her: Er dit navn også på top50-listen?

Annonce