Annonce
Varde

Hun har meldt sig til fire corona-beredskaber: Nanna på 23 år vil så gerne hjælpe

Nanna Besser undgår kontakt med alle andre end lige sine forældre og søskende, for hun vil så gerne bruge sin sygeplejeuddannelse og har meldt sig til at hjælpe, hvis kommunen får brug for det. Foto: Morten Nielsen
Nanna Besser er halvvejs henne i sin sygeplejeuddannelse. Hun har meldt sig til coronaberedskaber i tre regioner og i Varde Kommune.
Annonce

Varde: I virkeligheden vil hun helst ikke i aktion. For bliver Nanna Besser tilkaldt for at hjælpe i ét af de fire nødberedskaber, hun har meldt sig til, er det tegn på, at coronaen har fejet benene væk under den faste stab.

- Selvfølgelig vil jeg helst ikke, at mennesker er syge - men det vil omvendt være rigtig lærerigt for mig, hvis jeg bliver kaldt ind, siger hun.

Nanna Besser er 23 år og halvvejs i uddannelsen som sygeplejerske. Lige nu skulle hun være i praktik i hjemmesygeplejen i Varde Kommunes nordlige område, men for at begrænse risikoen for smitte er nødberedskabet sat ind, og praktikken er aflyst.

Nanna

  • 23 år og på fjerde semester på sygeplejeuddannelsen i Esbjerg.
  • Skulle lige nu være i praktik som udkørende sygeplejerske under hjemmeplejen i Område Nord i Varde Kommune.
  • Næste praktik er i sundhedsplejen, og den bliver i denne corona-tid ændret til teori.
  • Ved ikke, om uddannelsen bliver forlænget.
  • Har meldt sig til fire nødberedskaber og på fuld tid. Når man melder sig, kan man skrive på, hvor mange timer man kan levere.
Annonce

Måske i slutningen af april

I stedet sidder Nanna i sin lejlighed i Nørregade og følger nyhederne tæt.

- Heldigvis er der jo stille og roligt endnu, siger hun.

Hun har meldt sig til coronaberedskabet i Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjylland – foruden i Varde Kommune.

Tror du, at du bliver indkaldt?

- Måske i slutningen af april. De forventer et rush i slutningen af april, så der tror jeg, at jeg kommer ud.

For at være klar har hun holdt sig for sig selv siden statsministerens tale for 14 dage siden.

Annonce

Hellere hjælpe end bare vente

- Det vil gøre mig ked af det, hvis jeg smitter andre. Derfor har jeg valgt fra start at se så få som muligt. Jeg ser kun mine forældre og mine søskende, og de har valgt at gøre det samme, siger Nanna.

Hun samler også sine indkøb, og dem til bedsteforældrene, til helst kun én gang om ugen – og bliver hun kaldt ind, går hun i selvvalgt isolation.

- Hvis jeg bliver kaldt ind, så vil jeg ikke se andre, siger hun.

Foreløbig afventer hun rastløs og alene hjemme i lejligheden.

- Jeg synes, det er frustrerende at gå herhjemme, velvidende at det er en problematik, jeg er ved at uddanne mig til. Jeg vil rigtig gerne ud at hjælpe, hvor der er brug for det, siger hun.

I virkeligheden er hun i to sind. På den ene side vil Nanna Besser gerne kaldes ud og hjælpe, hvis coronaen kræver flere hænder i ældreplejen - omvendt vil hun helst ikke, at coronaen kræver ofre. Foto: Morten Nielsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding For abonnenter

Tanja har været sygemeldt med stress tre gange: - Jeg kan bedre holde til presset, når jeg arbejder hjemme

Kolding

Nyt forsøg i Kolding Kommune: Nu må Tanja og kollegaerne arbejde hjemme i op til tre dage om ugen

Annonce