Annonce
Indland

Hun har viet sit liv til litteraturen

I stedet for at gå på gymnasiet arbejdede Nina Malinovski tre år på Kofoeds Skole, en institution for socialt udsatte unge. (Arkivfoto). Foto: Gorm Valentin/Free

Nina Malinovski, der den 28. juli fylder 70 år, mestrer kunsten at skrive, og den kunst vil hun lære fra sig. Også til folk i fjerne lande i Mellemøsten.

Da Nina Malinovski var midt i tyverne, begyndte hun at oversætte finske Edith Södergrans digte til dansk, og det var i den periode, at hun faldt for litteraturen.

Hun begyndte selv at skrive, og hun debuterede med digtsamlingen "Kvindetid" i 1978. Hun har siden skrevet et utal af digte. Den 28. juli fylder hun 70 år.

Hendes værker er blevet oversat til blandt andet spansk, arabisk, fransk og engelsk. Og Malinovski gør sig ikke kun i at skrive digte.

Annonce

Siden 1986 har hun afholdt skriveværksteder på en række skoler i Danmark og i udlandet. Blandt andet i Sverige, Norge, Egypten og Syrien.

Hun er uddannet manuskriptforfatter på Filmskolen i København og har skrevet filmmanuskripter og teaterstykker. Blandt andet til filmen "Den sommer ved havet" fra 1994.

"Ellevild", en samling af erotiske noveller, og digtsamlingen "Under dansens hæle" er blandt Malinovskis mange værker. Hun har også produceret lyrikmontager, anmeldelser og oversættelser til Danmarks Radio.

Hun blev født i Aarhus i 1951 og er datter af Ivan Malinowski, en kendt politisk digter, der også har oversat en del udenlandske værker.

Men faderen var også frihedskæmper, skriver Nina Malinovski i sin bog "Briste og bære", der primært handler om faderens tapperhed i kampen mod nazisterne.

Han hjalp blandt andet forfulgte jøder med at komme til Sverige under besættelsen, og efter krigen hjalp han de stadig forfulgte jøder fra blandt andet Polen til Palæstina på falske pas.

Nina Malinovski har vundet en række priser og udmærkelser. Hun har blandt andet modtaget Emma Bærentzens Legat i 1982, Fredslegatet i 1989 og Poul Sørensens legat i 2010.

Malinovski var formand for Danske Dramatikeres Forbund i årene 2002-2009. I dag underviser hun på Kunsthøjskolen i Holbæk.

Sønnen Pejk Malinovski er også forfatter. Han blev i 1998 færdiguddannet fra Forfatterskolen.

/ritzau/

Annonce
Danmark

Tirsdagens coronatal: 756 nye smittede - positivprocenten er den højeste i 10 uger

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Annonce
Annonce
Annonce
Aabenraa For abonnenter

Frustreret ægtepar kritiserer retten efter strid om bøde: - Vores sag var tabt på forhånd

Kolding For abonnenter

Penthouse-lejere har tabt tålmodigheden med PFA: Nu har de opsagt deres dyre lejemål i højhusene

Esbjerg

Motorvej spærres helt: Politiet efterforsker mistanke om stenkast efter uhyggelig hændelse

Navne For abonnenter

Kendt erhvervsmand runder skarpt hjørne: John Petersen sælger maskiner for millioner

Tønder

Anita sætter fokus på overset lidelse: Kunne falde i søvn, når hun mindst ventede det

Regionalt For abonnenter

Inkasso-firma er i hælene på udenlandske chauffører: Men der er fortsat tusindvis af ubetalte bøder

Danmark

Bøderegn: Knap 7000 kørte i fartfælden i sidste uge

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Esbjerg

Pressenævnet kritiserer JydskeVestkysten

Bolig

Danmarks billigste 'herregård' til salg: Her har Christian IV overnattet

Vejen

En verdensstjerne kom forbi: Fodbold har rykket ledige unge i Vejen

Esbjerg For abonnenter

Eks-EfB’er fik en idé: Nu lancerer sønnen og hans ven satsning med rabatkuponer på telefonen

Haderslev

Efterforskning af død 50-årig fundet i fjorden er stadig i gang: Nu er manden blevet obduceret

Annonce