Annonce
Indland

Hun hylder alderdommen

Den amerikanske skuespillerinde Julianne Moore fylder 60 år torsdag den 3. december. I 2015 modtog hun en Oscar for bedste kvindelige hovedrolle for sin præstation i filmen "Jeg er stadig Alice". (Arkivfoto). Foto: Stephane Mahe/Reuters

Den amerikanske skuespiller Julianne Moore blev sent et kendt ansigt. Siden har hun slået sit navn fast med en Oscar. Torsdag den 3. december fylder hun 60.

Annonce

Hun har spillet med i et hav af film og høstet et væld af filmpriser. Den amerikanske skuespillerinde Julianne Moore har i mere end to årtier haft succes på filmlærredet.

Torsdag den 3. december fylder hun 60 år.

Julianne Moore - oprindelig Julie Anne Smith - blev født på en militærkaserne i den amerikanske delstat North Carolina af et forældrepar, hvor faren var militærdommer og moren psykolog.

Moore voksede op med en søster og bror i en tilværelse, hvor familien ofte flyttede fra sted til sted, fordi farens arbejde dikterede det.

Hun var en ivrig læsehest, og netop det var med til at grundlægge hendes interesse for skuespil, har hun senere fortalt.

I en alder af 25 år, og med en bachelor i kunstvidenskab i rygsækken, indtog Moore de mindre Broadway-scener.

Efter nogle år på scenen og medvirken i tv-serier brød Moore igennem i starten af 90’erne i filmene "Flygtningen" og "Short Cuts", som førte til flere store roller i succesfilm som "The Big Lebowski".

Julianne Moore har siden redet på en bølge af succes. Og hun har haft travlt. Listen over store Hollywood-produktioner, som hun har medvirket i, er lang.

De sidste 20 år har hun været med i over 40 film.

Blandt filmene på hendes cv står blandt andet "A Single Man", "The Hours" og "Jeg er stadig Alice" fra 2015.

Netop den film spiller en afgørende rolle for Moore. For sin præstation i filmen vandt hun en Oscar for bedste kvindelige hovedrolle.

Trods succesen ønsker Moore ikke at ligge under for Hollywoods normer. Hun mener ikke, at man som kvindelig skuespiller skal skjule sin alder.

- Alder handler om rejsen, vi tager. Jeg får ikke botoxbehandlinger, har hun tidligere fortalt.

Julianne Moore er gift med instruktør og producer Bart Freundlich. Sammen har parret teenagerne Caleb og Liv.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland For abonnenter

Kristian og Tina investerede millioner i topmoderne minkfarm: Nu drømmer børnene om at forvandle den til kæmpe legeland

Danmark

Tre personer anholdt for afbrænding af statsministerdukke: En mistænkt er stadig på fri fod

Annonce