Annonce
Varde

Hun ligger søvnløs på grund af støj: Stop havearbejde klokken 20, lyder Martines bøn

Martine Pedersen generes måske mere af støj end de fleste. Men hun er tolerant over for, at folk også skal holde fester. Foto: Morten Nielsen

Hendes mand møder tidligt, og Martine går selv tidligt i seng. Men det er svært om sommeren, når der slås græs og andet om aftenen. Støjen er nærværende, selv om Martine Pedersen bor i en lille landsby nord for Varde.

Tinghøj: - Jeg er da sensitiv, siger 40-årige Martine Pedersen.

Hun er inkarneret A-menneske og går sammen med kæresten Tom Andreasen tidligt i seng i villaen i landsbyen Tinghøj ved Varde. Tom passer et job i en IT-afdeling i Esbjerg og møder klokken 07.00, så kan skal op tidligt.

- Jeg vil gerne op klokken 05.00, siger Martine, men især om sommeren er det svært at få sin nattesøvn. Der arbejdes med maskiner som motorsave og græsslåmaskiner, nogle gang til omkring kokken 22.00. På det tidspunkt ligger parret i sengen.

- Kunne vi ikke bare få ro klokken 20.00, spørger Martine Pedersen.

Hun synes, at støjen er tiltagende, og at det selvfølgelig er værst på varme aftener, der er egnet til udendørs aktivitet.

- Vi har tidligere sovet i et telt i haven på grund af varmen. Men det er helt umuligt på grund af støjen, siger Martine Pedersen.

- Vi sover for lukkede vinduer, og jeg sover med høreværn. Min samlever Tom har høreapparat om dagen, og han generes derfor ikke af støj om natten, siger Martine Pedersen.

Annonce

Regler om støjende aktivitet

Lovgivningsmæssigt er der ikke noget til hinder for at slå græs eller andet på alle tidspukter af døgnet. Dog kan grundejerforeninger selv opstille nogle regler, men overtrædelser kan ikke håndhæves. Der er nemlig ikke hjemmel i loven, når det kommer til sanktioner.

Endelig er der politiets ordensbekendtgørelse, som officielt hedder: "Bekendtgørelse om politiets sikring af den offentlige orden og beskyttelse af enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed mv., samt politiets adgang til at iværksætte midlertidige foranstaltninger."

Politiet kan ifølge ordensbekendtgørelsen gribe ind, hvis en aktivitet støjer for meget. Det kan være høj musik, som politiet altså har hjemmel til at stoppe.

Tidligere sov Martine og hendes mand i teltet. Men der er for meget støj. Så parret er krøbet inden for i varmen. Foto: Morten Nielsen

Hundeglammen forstærkes

Hun mener blandt andet, at støj kan forstærke hundeglammen, som hun også har et problem med.

- Jeg ved godt, at jeg ikke er populær blandt naboerne her. Men jeg har en gang anmeldt, at en hund gøede. Det er nogle år siden. Politiet oplyste, at jeg skulle skrive tidspunkter ned i en uge: Hvornår hunden gøede. Det gjorde jeg, men jeg hørte ikke mere, siger Martine Pedersen.

Hun har ejet huset med sin samlever i 11 år. Hun oplyser, at hun ikke er med i en grundejerforening, der kan tage sagerne op.

- Jeg forstår ikke, at man ikke bare kan forbyde sådanne aktiviteter efter klokken 20.00, siger Martine Pedersen.

Hun har derimod forståelse for, at der er sammenkomster udendørs på sommeraftener, som jo også kan give noget støj.

Martine har både boet i lidt større byer som Ringkøbing og Holstebro, men nu altså i landsbyen Tinghøj, som, hun ikke synes, er så stille endda.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Spændende projekt med Tilflytterbolig

Det går op og ned for landsbyerne. Sådan er det rundt i landet, og sådan er det også her i Vejen Kommune. Et par eksempler fra den seneste tids artikler her i JydskeVestkystens Vejenudgave afspejler meget godt, at det står sådan til: I Hovborg er der et mål om at uddele velkomstkurve til de borgere, som flytter til landsbyen. Men den målsætning er blevet en udfordring, simpelthen fordi der flytter så mange til landsbyen, et det endog er svært at følge med at få uddelt velkomstkurvene. I den østlige ende af kommunen – i Andst – har landsbyens dagligvareforretning, Høkeren, mistet omsætning. Andst er ellers en af de landsbyer, hvor der også har været god gang i tilflytningen og byggeri af nye huse gennem de senere år. Hver sin landsby – med hver deres udfordringer. Men tilbage til Hovborg. Selv om det på jævnt vestjysk kan konstateres, at ”det egentlig går udmærket” i Hovborg, hvor der findes en brugsforening, en kro, virksomheder samt et aktivt foreningsliv, så bliver øjnene alligevel ikke lukket for, at der hele tiden skal gøres noget for ikke bare at fastholde tingene, som de er; nej, der skal også udvikling til. Lokalrådet i Hovborg har just afviklet et møde, hvor det netop handlede om, hvad der skal til for at skabe udvikling og fremdrift, der kan være med til at sikre landsbyens overlevelse. Et af udgangspunkterne for mødet er den statistiske kendsgerning – en træls én af slagsen – nemlig, at der rundt i landet de seneste ti år er flyttet 40.000 beboere fra de små samfund og ind til byerne. Det er tæt på, at tallet matcher indbyggertallet i hele Vejen Kommune. En del af lokalrådets møde kom til at handle om projekt Tilflytterbolig, som Hærvejsklyngen – Hovborg, Lindknud, Gjerndrup, Gesten og Bække – er langt fremme med. Ikke færre end 16 projekter er i gang rundt i landet, og her lokalt har Hærvejsklyngen planer om at købe den tidligere børnehave-ejendom i Lindknud og ombygge den til en Tilflytterbolig. En Tilflytterbolig er rettet mod familie eller par, der ikke er bosiddende i den pågældende landsby, men som af jobmæssige årsager ønsker eller overvejer at flytte tættere på sin nuværende eller kommende arbejdsplads. Tilflytterboligen giver mulighed for, at familien eller parret kan finde ud af, om et nyt lokalsamfund og et eventuelt nyt job er det rigtige valg, inden man investerer i en bolig i et område, man ikke kender. I disse år er der god gang i udviklingen af arbejdspladser i Vejen Kommune, hvilket skaber et potentiale for nye tilflyttere. Den tilflytterkampagne, som Vejen Kommune og UdviklingVejen har i gang, suppleres rigtig fint med projektet med en Tilflytterbolig. Det bliver derfor spændende at følge projektet i Lindknud, og om det efterfølgende lykkes at få en Tilfytterbolig i hver af de fem landsbyer i Hærvejsklyngen. GOD SØNDAG

Annonce