Annonce
Indland

Hun rykkede til USA og til toppen af rap

Mario Anzuoni/Reuters

Hun har vundet utallige priser og har lavet musik med blandt andet danske MØ og Britney Spears. Den 7. juni fylder den australske rapper Iggy Azalea 30 år.

Annonce

Som 16-årig flyttede den unge Amethyst Amelia Kelly, som senere blev kendt som Iggy Azalea, fra Australien til USA for at jagte en karriere indenfor musik.

Det skulle vise sig at blive en god idé, for i dag er den australske rapper, der 7. juni fylder 30, blevet en verdensstjerne, som har toppet hitlisterne.

I 2014 udkom hendes debutalbum, "The New Classic", men det var med singlen "Fancy", at hun for alvor brød igennem.

Efter hittet havde indtaget førstepladsen seks uger i træk på Billboard Hot 100, fik Azalea titlen som den kvindelige rapper, der havde ligget nummer et i længst tid på hitlisten.

I 2015 blev hun nomineret i hele fire kategorier ved det årlige Grammy Awards.

Selv om hun måtte gå tomhændet hjem, kan hun bryste sig af et utal af andre vundne priser.

Blandt andet titlen som Top Rap Artist ved Billboard Music Awards i 2015.

Verdensstjernen udgav i 2014 også sangen "Beg for It" sammen med danske MØ, som i dag har fået over 28 millioner afspilninger på YouTube.

Azalea har også lavet musikalske samarbejder med navne som Britney Spears og Jennifer Lopez.

Mens rapperen oplevede at have kæmpe succes med sin musik, kunne det samme dog ikke siges om hendes kærlighedsliv.

I 2016 brød hun med sin forlovede, den amerikanske basketballspiller Nick Young.

- Jeg fandt ud af, at han havde taget andre kvinder med ind i vores hjem, mens jeg var borte. Jeg fangede dem på sikkerhedsovervågningen, skrev hun på Twitter om bruddet.

Sidste år følte verdensstjernen sig også "krænket" og "ført bag lyset", da der blev lækket billeder af hende på internettet, hvor hun poserede topløs.

De var taget i forbindelse med et photoshoot i 2016 for det australske magasin GQ.

- Jeg havde ikke set andre kvinders covers blive lækket, så jeg følte mig tryg ved (på et lukket set) at stå model for så respekteret et magasin, skrev hun på Twitter efter episoden.

På den musikalske front kunne fans samme år til gengæld glæde sig over et nyt album fra rapperen, som fik titlen "In My Defense".

Iggy Azalea har optrådt i Danmark i både 2012 og 2013, men der er endnu ikke nye datoer på programmet.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Friture satte ild i køkken

Danmark

Messerschmidt bliver forfremmet: Afløser Espersen som næstformand i DF

Annonce