x
Annonce
Erhverv

Hund kræver kompensation af dansk flyselskab for forsinkelse

Danish Air Transport er i Italien blevet mødt med krav om erstatning til en hund.

Det danske flyselskab Danish Air Transport (DAT) er blevet mødt med et krav om kompensation for fem timers forsinkelse på vegne af en hund ved navn Jack.

- Det er således, at vi har modtaget et krav fra to passagerer på vegne af deres hund, Jack, oplyser direktør Jesper Rungholm.

Ejerne til Jack mener, at de er berettet til at få 250 euro i kompensation, fordi hunden og ejerne blev fem timer forsinket på en indenrigsflyvning mellem Palermo og Lampedusa i Italien.

Den planlagte afgang blev aflyst, og de to passagerer og deres hund kom først afsted fem timer senere.

Ifølge Jesper Rungholm har de to mennesker fået 250 euro hver i henhold til EU-forordningen om rettigheder for flypassagerer.

Men i dialogen om de 500 euro rejser ejerne et krav om, at de også vil have 250 euro i kompensation for den hundebillet, de har købt, fortæller Jesper Rungholm.

Indtil videre er DAT og ejerne stadig i dialog, men Jesper Rungholm siger, at DAT ikke har intentioner om at betale de 250 euro.

Såfremt ejerne ikke frafalder deres krav, bliver det med al sandsynlighed en italiensk domstol, der skal vurdere sagen, fortæller DAT-direktøren.

Ejerne bygger deres krav på, at man hos DAT skal bestille en særskilt billet, hvis man ønsker at have en hund i kabinen under flyvningen.

Og da EU's regler groft sagt gælder alle med en billet uden at specificere, hvilken race passageren har, mener ejerne, at deres hund har krav på erstatning.

Ifølge Jesper Rungholm er sagen et eksempel - som han forsikrer DAT ikke selv har skabt - på, hvor uklare EU-reglerne om beskyttelse af flypassagerer er skrevet.

Han mener ikke, at DAT har problemer med at få medhold i retten. Men de uklare regler gør, at sagerne ikke afvises ved domstolene. Derfor kan DAT løbe ind i advokatregninger for at forsvare sig.

- Der er al for mange tolkningsmuligheder i den (EU-forordningen, red.). Derudover har der været et utal af retssager i alle EU-landene, som har gjort, at det tolkes vidt forskellige fra land til land, siger DAT-direktøren.

- Det tolkes vidt og bredt og vel at mærke på hvert lands sprog, hvilket gør det dyrt for sådan nogle som os, for vi skal føre sager i Grækenland, Italien, Tyskland og rundt omkring, hvor alt foregår på lokalt sprog.

- Og vores advokatomkostninger overstiger de kompensationer, som ligger i det.

Derfor spekulerer nogle flyhjælp-selskaber ifølge Jesper Rungholm i, at det er billigere for DAT at indgå et forlig end at føre en sag - uagtet hvem der vil vinde den pågældende sag.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Traktor påkørte bil

Leder

JV mener: Pressemøde var en mavepuster til Danmark

To måneder uden indtægter. Mindst. Det ser ud til at blive virkeligheden for tusindvis af forretningsdrivende. Det er blandt andet frisører, massører, cafeer, restauranter, biografer og mange butikker, som tidligst kan åbne igen 11. maj. Endnu længere skal oplevelsesbranchen og de store arrangementer vente, da de bliver ramt af, at denne sommersæson til og med august er aflyst. Det var noget af en mavepuster, statsminister Mette Frederiksen (S) mandag aften gav Danmark med sine meldinger om en meget langsom og gradvis genåbning af samfundet. Hun gav på pressemødet ganske vist udtryk for, at Danmarks økonomi er sund. Men det er den ikke i meget store dele af det erhvervsliv, vi alle skal leve af, enten direkte eller indirekte. Mange virksomheder gisper efter vejret, og de får brug for flere økonomiske respiratorer end dem, der er vedtaget i de foreløbige hjælpepakker. Ellers dør alt for mange danske virksomheder, hvilket koster både værdifulde arbejdspladser og skatteindtægter. Det er enormt positivt, at den hidtidige nedlukning af Danmark ser ud til at få den ønskede effekt. Vi har heldigvis foreløbig undgået de uhyggelige scener fra Italien og Spanien, hvor sundhedsvæsenet ikke kan følge med. Men vi skal have gang i økonomien igen, og hvis det skal ske uden, at epidemien eksploderer, kræver det både noget af den enkelte borger og af myndighederne. Vi skal hver især følge reglerne og blive ved med at holde afstand, selv om det kan have store menneskelige omkostninger. Men vi skal også kræve af myndighederne, at de i forbindelse med genåbningen af samfundet, i første omgang daginstitutioner og dele af skolerne, gør deres til at holde smittespredningen under kontrol. Det skal blandt andet ske ved, at der omsider kommer styr på noget så fundamentalt som, at der er værnemidler nok til frontlinje-medarbejderne i sundheds- og plejesektoren. Og at der gennemføres mange flere test end hidtil, så man så vidt muligt undgår, at smittede medarbejdere går på arbejde med måske fatale følger.

Sydjylland

Farvel til Tønder Festival, Vorbasse Marked, genforeningsfest, ringridning og alle de andre

Annonce