Annonce
Tønder

Hundeejere får bøder i to sager: Otte-årig dreng bidt i hovedbund og ansigt

Det var her i Sønderborg Rets afdelingskontor i Tønder, at den 46-årige hundeejer fra Bredebro blev idømt bøden på 6000 kroner. Foto. Uwe Iwersen
Ejeren af hunden Bax i Bredebro må punge ud med flere tusinde kroner, fordi hans puddel angreb og bed en anden lille hund.

BREDEBRO: Det skete ved højlys dag i marts sidste år. På Kniplestien i Bredebro, gik en nu 46-årig mand en tur med sin puddelhund. Den var ikke i snor. Bax, som hunden hedder, fik lige pludselig øje på en anden mindre hund, der ligeledes blev luftet. Trunte, som denne hund hedder, blev helt efter reglerne holdt i snor. Og så gik det galt. Bax angreb Trunte, og inden de oprørte ejere kunne skille parterne ad, blev Trunte bidt i bagbenene.

Hundeslagsmålet blev anmeldt til politiet, og nu har retten afgjort sagen. Bax's ejer blev idømt en bøde og må punge ud med 6000 kroner.

Afgørelsen i retten faldt samme dag, som en anden hundeejer fra Løgumkloster fik en en bøde på 2500 kroner. Hans hund havde bidt en lille otte-årig dreng flere gange i ansigtet og hovedbunden og forvoldt så megen skade, at drengen efterfølgende måtte syes med 11 sting.

Når hundeejeren alligevel slap billigere end manden fra Bredebro, skyldes det blandt andet, at han havde taget forholdsregler ved bl.a. at binde hunden til en pæl. Men han havde altså forsømt sin opsynspligt.

- I sagen fra Bredebro havde ejeren brudt hundeloven hele tre gange, forklarer senioranklager ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Lars Viereck.

Således blev den 46-årige dømt for ikke at have ført hunden i snor, han havde ansvaret for at den bed den anden, og så havde han endvidere forsømt, at lade sin hund registrere, som loven ellers foreskriver.

Sidstnævnte udløser en bøde på 2000 kroner, den manglende hundesnor koster ligeledes 2000 kroner, og angrebet udløser som udgangspunkt en bøde på 6000 kroner.

Sammenlagt ville det altså blive en bøde på 8000 kroner, men retten gav en mindre rabat, og landede på 6000 kroner.

Når bøden i forbindelse med angrebet på drengen landede på 2500 kroner skyldes det også, at hundeejeren var kontanthjælpsmodtager. Det gjorde, at retten reducerede bøden fra oprindelig 5000 kroner til det halve.

Annonce
I sagen fra Bredebro havde ejeren brudt hundeloven hele tre gange.

Lars Viereck, senioranklager, Syd- og Sønderjyllands Politi, Esbjerg

Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Ku' vi andre ikke få sådan en p-billet?

De er slet ikke dumme, politikerne i byrådet. Når de holder møder, trækker tingene af og til i langdrag. Og pludselig bliver de nødt til at afbryde deres møder, fordi de skal til at stille p-skive i deres biler. De føler sig simpelthen generede både af at skulle rende og stille skiverne og så det, at det ofte kniber med overhovedet at finde ledige pladser i området tæt ved rådhuset. JydskeVestkysten fortalte historien i mandags, og mon ikke rigtig mange læsere kunne genkende den irritation, der blusser op i én, når man skal afbryde det, man er midt i, for at stille på den forbandede p-skive? For slet ikke at tale om det der med at tøffe rundt i sin bil for kun at opleve kantstenen tapetseret med parkerede biler, så man slet ikke kan finde en plads, med mindre man er klar på en halv Hærvejsmarch? Men historien bød så også - vi kalder overordnet genren for konstruktiv journalistik - på den helt rigtige løsning og viste vores byrådspolitikere som handlekraftige og løsningsorienterede mennesker. De har nemlig løst hele miseren på en måde, som byder til inspiration for kommunens øvrige borgere. I erkendelse af, at det simpelthen ikke dur det der med at skulle spæne frem og tilbage for at stille p-skiver - man bliver jo afbrudt hver anden time - har politikerne udstyret sig selv med en p-tilladelse til at holde på pladsen foran rådhuset. De fleste i hvert fald. 10 af byrådets 31 medlemmer må i forvejen holde i rådhusets egen p-kælder, og Hans Erik Møller fra Socialdemokratiet springer over, da han kan på grund af en øjensygdom dårligt se noget, så han kører ikke bil. Men resten har altså fået løst deres problem, og spørgsmålet er, om ikke man bare skulle udvide ordningen? Til at begynde med er der på rådhuset mange hundrede ansatte, der hver morgen indleder arbejdsdagen med øvelsen overhovedet at finde en plads i en stadig større periferi omkring rådhuset. Stik dem sådan et p-kort. Så er der alle os andre, som jo også af og til slås lidt med det parkering, ku' vi ikke også få sådan et p-kort? Som byrådspolitikerne selv har erkendt, er det altså forstyrrende at skulle forlade sit arbejde hver anden time for at stille p-skiven, ligesom der jo også om morgenen kan være rift om de pladser, der nu engang er til rådighed, men det ville hjælpe lidt på vores trængsler med sådan en tingest i forruden. Nogle af politikerne, som Socialdemokraternes gruppeformand Søren Heide Lambertsen, synes, at disse p-tilladelser lugter lidt af særligt privilegium - ja, hvor får han det fra? Det er ikke en "idé, der er groet i min have", siger han, der som medlem af økonomiudvalget i øvrigt er sikret en af de forjættede p-pladser i kælderen under rådhuset. Nej, det kan godt være, at idéen ikke er groet i socialdemokratiets rosenhave, men resten af partiets gruppe går nu lidt mere praktisk til værks og har ikke så fine fornemmelser, for de synes altså, det er irriterende med det løberi: Det blev derfor et stort ja-tak til de særlige politiker-tilladelser fra socialdemokraterne. Selv Enhedslistens Sara Nørris, der jo som partimedlem per definition elsker kollektiv trafik og ser privatbilismen som det næstondeste efter Djengis Khan, har strakt hånden frem, fordi hun af og til også bliver nødt til at hive bilen ud af garagen for at kunne nå alle sine gøremål: "Der er nogle, der bor så langt væk fra rådhuset, at det bliver besværligt for dem med offentlig transport, når de også skal passe deres almindelige arbejde før eller efter et udvalgsmøde", som hun siger. God søndag.

Annonce