Annonce
Haderslev

Hundrede lokale børn var med til at indvi ny legeplads i Starup

Borgmester H.P. Geil hjalp til ved indvielsen af den nye legeplads. Privatfoto: Simone Donbæk
40 år gammel legeplads erstattet med ny - fra samme lokale firma. Og tredje generation i virksomheden Ledon var med ved indvielsen.

Starup: Legeredskaberne på Starups spritnye legeplads er blevet taget i brug til glæde for Ø-kvarterets børn. Den lokale virksomhed Ledon har produceret legepladsen med masser af muligheder for at rutsje, klatre og gynge.

100 lokale børn fra Starups dagplejer og børnehaver kunne næsten ikke vente med at give sig i kast med legen på den nye legeplads i Ø-kvarteret ved indvielsen tirsdag 25. juni. De deltog i den festlige dag, da snoren blev klippet af borgmester H.P. Geil.

Legepladsen erstatter Ø-kvarterets gamle legeplads, som i 1979 blev solgt og monteret af grundlæggeren af den Haderslev-baserede familievirksomhed, Ledon.

Annonce
En vrimmel af lokale børn var med til at invie den nye legeplas i Starup. Privatfoto: Simone Donbæk

Lokal tilknytning

Ved indvielsen deltog tredje generation i virksomheden, Simone Donbæk, der er ansvarlig for det danske salg og marketing.

- Det er sjovt at tænke på, at min farfar solgte den første Ledon-legeplads her i Starup for 40 år siden, siger hun i en pressemeddelelse.

Formanden for Ø-kvarterets Grundejerforening, Karsten Rasmussen, glæder sig over, at børnene i området igen har et skønt sted at lege.

- Den nye legeplads kommer til at skabe meget glæde både børnene her i kvarteret, men de omkringliggende dagplejer og børnehaver er også meget velkomne til at bruge den. Vi er desuden meget glade for at bruge en lokal virksomhed som Ledon.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dronningens jernnæve

Der er nærmest altid uro i det engelske kongehus, og den seneste tid har uroen haft den iltre prins Harry som omdrejningspunkt. Prins Harry er bror til prins William, der en dag bliver konge, og yngste søn af prins Charles og prinsesse Diana, og sammen med sin kone, den borgerligt og amerikansk fødte hertuginde Meghan, ønsker han at trække sig som såkaldt seniormedlem af kongefamilien. Det er blandt andet ønsket om mere privatliv, der har bragt det unge ægtepar på disse tanker. Den engelske dronning Elisabeth har reageret ved at efterkomme parrets ønske, men samtidig også frataget dem retten til at kalde sig "kongelige højheder", frataget dem retten til at modtage apanage ligesom de to skal tilbagebetale cirka 20 millioner kroner for den nylige renovering af deres residens Frogmore Cottage. Der er langt fra det engelske til det danske kongehus, men dronning Elisabeths beslutning virker klog. Selv om man som kongelig er født ind i en særlig skæbne, er der historisk flere eksempler på, at medlemmer af forskellige kongehuse har frasagt sig disse nedarvede privilegier. I England synes dronningens holdning klar: Hvis du ikke vil arbejde som kongelig, får du heller ikke løn som kongelig. Dette spørgsmål kommer vi uden tvivl også til at diskutere inden længe her i Danmark, idet der i kongehuset lige nu er usædvanligt mange børn. En del af disse vil formentlig heller ikke som voksne kunne fylde en tilværelse ud inden for kongehuset, og derfor vil den til den tid siddende regent i samråd med regering og Folketing skulle træffe beslutninger i samme boldgade som dronning Elisabeths. Et kongehus med nedarvede privilegier er egentlig som konstruktion en anakronisme, men da eksempelvis det danske kongehus nyder massiv folkelig opbakning, er det i praksis en ganske demokratisk indretning. Imidlertid hviler en del af populariteten utvivlsomt på en bred accept af forholdet mellem aflønning og indsats, og her er det klart, at medlemmer af kongehuset for at få apanage skal arbejde for pengene.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];