Annonce
Haderslev

Hundredvis af løbere mindedes trafikdræbt trialet

Christina Horace fik et knus af Oliver fra Haderslev Idrætsforening. Christina var kæreste med trialeten Jørgen Dau Nielsen, der for nyligt blev dræbt, da han blev kørt ned af en bilist bagfra. Foto: Jacob Schultz
436 deltog i DGIs sønderjyske crossløb. Flere af deltagerne mindedes Jørgen Dau Nielsen, der for nylig blev trafikdræbt under en træningstur.

HADERSLEV: Solen stod højt, og himlen var blå efter flere dages regn. Alle burde være glade, og det var de 436 deltagere i DGI's sønderjyske cross-løb i de grønne områder ved Haderslev Idrætsanlæg også.

Men der var en sort sky, som Jesper Bach Dall fra Haderslev Tri 2000 syntes burde nævnes.

Annonce
Jesper Bach Dall, Haderslev Tri 2000, løb selv med. Inden bad han om et øjebliks stilhed for det dræbte klubmedlem. Foto: Jacob Schultz

Ramt bagfra

To gange bad han deltagerne i starterne om at holde et øjebliks stilhed for trialeten, Jørgen Dau Nielsen.

Jørgen Dau Nielsen fra Haderslev Tri 2000 blev for nylig dræbt, da han var på trænings-cykeltur på Marstrupvej mellem Haderslev og Skovby. Han blev ramt bagfra af en bilist en tidlig morgen, da det var mørkt og tåget.

- Han var stærk og fuld af humor, fastslog Jesper Bach Dall, da han opfordrede løberne til at holde et øjebliks stilhed for den dræbte efter i Haderslev Tri 2000 at have sikret sig, at det var i orden at tage den tragiske begivenhed op ved løbet.

Kæresten var med

Blandt deltagerne til Haderslev Tri 2000's første afdeling af DGIs sønderjyske cross serie var Christina Horace, der var kæreste med Jørgen Dau Nielsen.

Hun var ikke mødt op som deltager, men blot for at bakke op om det store løb, der var det første af syv løb i et tilsvarende antal sønderjyske byer.

Blandt de 436 deltager var alle aldre repræsentanter: Fra børn på seks år, der styrtede afsted i ærmeløse bluser og korte bukser, til folk omkring 70, der havde valgt et mere lunende look på en oktoberdag, hvor temperaturen ikke kom over ni grader.

Selv om Jesper Bach Dall glædede sig over den strålende solskinsdag, kunne han godt savne, at terrænet bød på lidt mere mudder og pløre. Det var trods alt cross, så lidt sølet til skal man blive.

Alle genertationer var med i området ved Haderslev Idrætsanlæg. Foto: Jacob Schultz
Cross-løbet samlede 436 deltagere. Foto: Jacob Schultz
Ruten var svær, og der kom sved på panden. Foto: Jacob Schultz
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce