Annonce
Kolding

Hundredvis kørte i politiets fotofælde i weekenden: Bilist kørte 113 kilometer i timen i byzone

Her på Lærkevej var der i 2018 allerstørst chance for at møde en af politiets fotovogne. I alt stod der en fotovogn på vejen 58 gange, og der blev givet 1142 fartbøder på Lærkevej i 2018. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
Langt over 700 bilister er i weekenden blevet blitzet i og omkring Kolding. Det går flere steder for stærkt, siger politiet.

Kolding 131 sager, 18 klip og fire frakendelser.

Det var resultatet, da politiet i weekenden var en tur på Lærkevej med deres fotovogn, oplyser Sydøstjyllands Politi på deres facebookside.

Lærkevej ligger i en byzone med en generel hastighedsbegrænsning på 50 kilometer i timen, men hele 131 gange blev den begrænsning altså overskredet. Politiet oplyser, at de blandt andet målte en bilist til at køre 113 kilometer i timen, mens en anden kørte 107 kilometer i timen.

- Det er alt for stærkt og skaber utryghed for andre – såvel bilister, cyklende og gående, skriver politiet.

Lærkevej er den vej i Kolding, hvor der bliver givet flest fartbøder. Sidste år blev der givet 1142 fartbøder på vejen fordelt på de 58 gange, politiets fotovogn var på vejen. Også i 2017 var Lærkevej en af de veje i Kolding, hvor der blev udskrevet allerflest fartbøder.

Annonce

Fartkontrol på motorvej

Der var også fartkontrol på Østjyske Motorvej i den forgange weekend, oplyser politiet. Her blev bilisternes fart målt ved rasteplads Hylkedal i nordgående retning samt rasteplads Skærup lige nord for Kolding i retning mod syd.

Her blev flere end 600 bilister sammenlagt blitzet. Af de 600 vil 11 få et klip i kørekortet, mens otte kørte så stærkt, at de skal have en betinget frakendelse af førerretten og dermed skal op til kontrollerende prøver.

Politiet oplyser, at hvert fjerde færdselsuheld, der sker i Sydøstjyllands Politikreds, sker på motorvejen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Gammelt menighedsråd misbrugte omverdenens tillid

Da det tidligere menighedsråd i Holbøl Sogn valgte at træde tilbage i samlet flok i august 2018, skete det nærmest i total tavshed. Ingen i menighedsrådet ville sige noget som helst til ret mange - ud over at de havde krævet den tidligere præst i sognet Kristian Ditlev Jensen fyret. Det lykkedes ikke, hvorefter de besluttede, at så kunne det også være lige meget. Farvel, men ingen tak og altså helt uden nogen form for forklaring. Det har jeg kritiseret i tidligere kommentarer, og kritikken har på ingen måde siden vist sig uberettiget. Tværtimod. SOM VI PÅ JV.DK og i JydskeVestkysten i dag søndag kan dokumentere, har det tidligere menighedsråd ageret, hvad man måske lidt groft kan betegne som små konger i landsbyen. Den tidligere formand Per Ihle har tilsyneladende haft en pæn økonomisk gevinst ud af formandstjansen. Ihle er malermester, og hvilket firma skulle klare maleropgaverne for menighedsrådet? Ja, det kom Ihles eget så til at gøre. Venner ordnede og klarede tingene med vennerne, og om alt gik redeligt og ordentligt til, spillede tilsyneladende ikke den store rolle for det tidligere menighedsråd i Holbøl. IHLE LAVEDE SÅLEDES malerarbejde for 360.000 kroner for sognet i en periode over seks år fra 2012. Uden at der blev indhentet tilbud, som man skal ifølge provstiets retningslinjer, når der er tale om beløb på mere end 50.000 kroner, og uden at menighedsrådet tilsyneladende bekymrede sig om, hvorvidt Ihle kunne være inhabil, når beslutningerne om køb af malerarbejde skulle træffes. I hvert fald fremgår det ikke nogen steder, om Ihle trådte ud af mødelokalet, når menighedsrådet skulle beslutte, hvilket malerfirma man skulle vælge. Meget mere Korsbæk kan det næsten ikke blive. OM DER ER NOGEN som helst sammenhæng mellem det tidligere menighedsråds ønske om at komme af med den forhenværende sognepræst og så menighedsrådets manglende overholdelse af udbudsreglerne, ved vi ikke. Måske er det også lidt ufint i kanten at bringe de to i udgangspunktet vidt forskellige sager ind i en sammenhæng, men spørgsmålene ligger lige for: Hvorfor ønskede det forhenværende menighedsråd med malermester Ihle i spidsen at få daværende sognepræst Kristian Ditlev Jensen fyret? Og hvorfor ville ingen i det gamle menighedsråds svare på spørgsmålet? Havde Kristian Ditlev Jensen påtalt og kritiseret menighedsrådets måde at gøre tingene på? Som skrevet: Vi ved det ikke. SELVFØLGELIG VALGTE både biskop Marianne Christiansen og provst Kirsten Sønderby at afvise kravet. Sidstnævnte erkender i dag, at hun skulle have været opmærksom på, hvordan det tidligere menighedsråd agerede. Sandt nok. Det burde hun. Nok. Men kan man fortænke Kirsten Sønderby i, at det ikke skete? Måske. Blot ikke ud fra en rent menneskelig betragtning. For hun stolede på sit menighedsråd. Hun havde tillid til det, tillid til, at rådet fulgte reglerne og i øvrigt opførte sig, som man skulle. Desværre handlede det ikke med ordentlighed. AT VÆRE FORMAND for et menighedsråd eller bare at sidde i et er et tillidshverv. De blev valgt af andre, fordi disse andre stolede på dem. De tidligere menighedsrådsmedlemmer levede igennem flere år ikke op til den tillid, og af den grund er deres svigt større, end at Per Ihle scorede nogle opgaver, han og firmaet måske ikke skulle have haft. Det er reelt det mest ærgerlige og triste i denne sag. GOD SØNDAG

Annonce