Annonce
Esbjerg

Hurtig sagsbehandling fremskyndede Polytechs byggestart

En gammel rønne rives ned på hjørnet af Vardevej og Industrivej i Bramming og erstattes af et nyt hovedkontor for Polytech. Sagen har fået særlig behandling hos Esbjerg Kommune, der har lavet en ny lokalplan for området meget hurtigt. Illustration: GVK Arkitekter
En sagsbehandlingstid på blot tre en halv måned sikrede, at Polytech kunne komme hurtigt i gang med byggeriet af et nyt domicil i Brammings industrikvarter. Borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) mener det hurtige lokalplansforløb viser Esbjerg Kommunes erhvervsvenlighed, mens udvalgsformand forklarer, at Polytechs sag er blevet hastebehandlet.

Bramming: At Polytech nu har meldt ud, at man i første kvartal af 2020 kan påbegynde byggeriet af et 3100 kvm stort kontordomicil i den vestlige del af Brammings industrikvarter, skyldes til dels Esbjerg Kommunes erhvervsvenlighed og det faktum, at kommunens forvaltning i noget nær rekordtid blot brugte blot tre en halv måned til at få lokalplanen for byggeriet på plads.

Det mener i hvert fald borgmester Jesper Frost Rasmussen.

- Det er jo en rigtig god historie for Esbjerg Kommune, fordi vi dermed har gjort det muligt for Polytech at tage deres beslutning hurtigt om at opføre deres nye domicil i Bramming. Normalt tager det et lille års tid i forhold til at få gennemarbejdet en ny lokalplan, og det har primært kunnet lade sig gøre, fordi Plan- og Miljøudvalget har givet forvaltningen mulighed for at godkende ukomplicerede forhold administrativt, hvilket har kunnet speede processen op, siger Jesper Frost Rasmussen og forklarer, at det dog kun har kunnet lade sig gøre, fordi der ikke har været nævneværdige udfordringer forbundet med sagen.

Nyt domicil

I første kvartal af 2020 påbegynder Polytech opførelsen af et nyt domicil på 3100 kvm med kontorlokaler på hjørnet af Industrivej og Vardevej i det vestlige Bramming.

Bygningen er tegnet af arkitekterne Gandrup, Krabbe og Vang - GVK Arkitekter - fra Risskov ved Aarhus.

Sag prioriteret

Også formand for Plan & Miljøudvalget, Karen Sandrini, (S), er glad for, at Polytech har valgt Bramming til deres nye hovedkvarter. Hun mener generelt, kommunens forvaltning viser tilfredsstillende resultater i forhold til at få sagsbehandlingstider ned, ligesom man prøver at finde smidige løsninger i alle forvaltningens sagsbehandlinger.

Hun forklarer også, at man i tilfældet Polytech har lavet forskelsbehandling i forhold til andre byggesager.

- Vi har prioriteret denne sag, fordi vi vurderede, at der kunne være en risiko for, at virksomheden flyttede ud af kommunen, og derfor foretog vi sagsbehandlingen som en hastesag, siger Karen Sandrini.

Administrerende direktør hos Polytech, Mads Kirkegaard er meget tilfreds med den hurtige sagsbehandling.

- Det er altid værdifuldt, når samarbejdspartnere, hvad enten det er offentlige eller private, agerer hurtigt og professionelt. Vi er selv positivt overraskede over, hvor hurtigt lokalplanen kom på plads, men vi har brug for kommunens samarbejde, og vi har mange andre steder på Industrivej, som lider under en uskøn sammenblanding af erhverv og privat bebyggelse, siger Mads Kirkegaard og forklarer, at han hører fra arkitekterne i Aarhus, der har tegnet Polytechs nye domicil, at Esbjerg Kommune arbejder forbavsende hurtigt og konstruktivt.

Annonce

Faldefærdigt

Karen Sandrini forklarer, at man har hastebehandlet jeres sag for at få Polytech til at blive i kommunen. Har I haft overvejelser om at flytte fra byen?

- Vi har drøftet mange muligheder undervejs i forløbet, men Brammings placering og de mange ansatte, vi har fra byen og lige rundt om, er vitale for os, men udfordringen med vækst i et område med kombineret industri og privat bebyggelse er noget, som kommunen historisk har været gode til at supportere, så alle kan leve side om side. Det har vi naturligvis en forventning om fortsætter, også efter jul, siger Mads Kirkegaard, der også mener, et nyt domicil er med til en generel forskønnelse af Bramming.

- Indfaldsvejen til Industrivej rummer i dag et faldefærdigt landsted, som vi mener helt uacceptabelt har fået lov til at stå sådan hen i mere end 15 år. Nu får vi retableret området og skabt en flot indkørsel fra vest til Bramming By og Bramming industrikvarter til glæde for PolyTech, borgere i byen og andre virksomheder i området, siger han.

Annonce
Esbjerg For abonnenter

B&O-kongen hyldet: Annette Heick for fuld musik ved stor reception

Danmark

Lørdagens coronatal: Antallet af indlagte falder til det laveste siden midt i august

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

Fabrik må sige nej til ordrer på grund af mangel på faglærte: - To ledige job kan barbere fem procent af omsætningen

Tønder For abonnenter

Eksplosivt: Tyskere køber huse i Tønder som aldrig før

Sønderborg

Nybyggeri i historisk bymidte: Firma får ja til at opføre fem etageejendomme

Sønderjyske Fodbold For abonnenter

Rutineret lejesvend vil ikke bare slukke en brand. Han vil blive i SønderjyskE, og han mener ikke, at alderen er et problem

Sport

Chris Anker Sørensen er omkommet efter trafikulykke i Belgien

Vejen For abonnenter

Lottes lille datter kæmper med spiseproblemer: - Fagfolk siger, at hun kun lige spiser, så hun kan holde sig kørende og overleve

Team Esbjerg For abonnenter

Det måtte Brest eller bære: Team Esbjerg formåede ikke at levere på øverste niveau

Billund

Hotel Propellen er blevet solgt: Skifter ejer den 1. oktober

Haderslev For abonnenter

Kandis-sang og hunden Rocky reddede René fra at tage sit eget liv

Billund For abonnenter

Se drone-video: Sådan ser Gyttegård Plantage og Grene Sande ud fra luften

Sønderjylland For abonnenter

Sønderjyder med succes: Mesterkokke med Michelin-stjerner opvokset i samme mindre by

EfB

Elias Sørensen: Vi var 10.000 gange bedre end dem i første halvleg

Annonce