Annonce
Haderslev

Husdyr reddet ud af brændende gård af snarrådige naboer

Ilden har godt fat under taget. Ilden opstod på loftet. Foto: Lars Fahrendorff
På Vandlingvej uden for Haderslev nedbrændte stadene ved en ældre gård, der brød i brand fredag formiddag. Husdyrene blev reddet.
Annonce

Vandling: 25 brandfolk fra området sammen med beredskabsstyrelsen var fredag eftermiddag fortsat i fuld sving med at tæmme ilden på den gård, der fredag formiddag af uvisser årsager brød i brand på loftet.

I staldene var der sortbroget mælkekvæg, fikseret i lænker, så det var rent held, at der var snarrådige folk i området, siger indsatsleder Lars Krogh.

- De har været rigtig god hjælp. Forbipasserende og naboer har i fællesskab været inde i stalden og løsne kvæget, så de kunne komme ud. De har reddet alle dyrene ud, siger Lars Krogh.

Annonce

Vanskelig at slukke

Ilden var klokken 16 fortsat ikke slukket. Ud over tagpladerne slikkede flammerne fortsat løs på den gamle gård, hvor store mængder hø på loftet gav optimale betingelser.

Ejerne var ikke hjemme, da ilden brød ud. Foto: Lars Fahrendorff

Indsatslederen Lars Krogh oplyser, at ejerne ikke var hjemme, da ilden brød ud, men det er de nu.

Det var brandværnene fra Hoptrup, Moltrup, Haderslev samt Beredskabsstyrelsen, der bekæmpede ilden.

Ilden er ifølge brandfolkene opstået på loftsetagen. Samtidig er det optimale forhold for kraftig brandudvikling med de vejrforhold, vi oplever for tiden.

Fredag eftermiddag var der fortsat brug for masser af vand til at slukke den ild, som brænder på loftet. Tankbilerne kørte pendulfart til Beredsskabsstyrelsens brandhaner på Vilstrupvej.

- Der er masser af halm på loftet, som bliver ved med at brænde. Nu har vi fået en kran ud, så vi kan tage taget ned og fjerne høet, fortæller Lars Krogh fredag eftermiddag.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce