Annonce
Esbjerg

Husejer ønsker gennemsigtighed i sag om opsætning af vindmølle

Esbjerg Kommune har igennem et halvt år ikke kunnet opfylde Jacob Raunsbæks ønske om en husstandsvindmølle ved hans ejendom på Hølleskovvej. Foto: Kåre Welinder
Beboer på Hølleskovvej sydøst for Ribe er uforstående overfor Esbjerg Kommunes ageren i sag om opførelse af husstandsvindmølle på hans grund, hvor han i et halvt år har kæmpet for lov til at få en mølle, som kunne gøre ham selvforsynende med strøm.

Hølleskov: Først måtte han ikke. Så fik han lov. Så sagde Esbjerg Kommune alligevel nej, og efter at JydskeVestkysten er gået ind i sagen, har Esbjerg Kommune alligevel ændret holdning, så en beboer på Hølleskovvej sydøst for Ribe nu får lov til at opføre en husstandsvindmølle.

Sagen startede i november 2018, hvor Jacob Raunsbæk ansøgte Esbjerg Kommune om lov til at opføre en 20 meter høj husstandsvindmølle ved sin ejendom. Efter et seks måneder langt sagsforløb med både mails og telefonsamtaler og besøg fra kommunens folk var Jacob Raunsbæk ikke kommet videre i sagen til trods for, at han havde gjort alt, hvad kommunen havde forlangt i forhold til gældende regler på området.

I maj 2019 havde han fået nok, fordi han ganske ikke kunne gennemskue kommunens ageren i sagen. Jacob Raunsbæk fik på et tidspunkt i forløbet en mail, hvor der sort på hvidt stod, at han opføre møllen, hvis han overholdt et særligt afstandskrav, men da han havde købt ekstra jord for at overholde disse krav meddelte kommunen, at der var andre regler, der ikke var overholdt.

- Jeg søger en forklaring med gennemsigtighed, for jeg aner ikke, hvad jeg skal gøre. Alle snakker grøn omstilling, og så kan det da ikke være rigtigt, at det skal være så svært at få en mølle sat op, siger Jacob Raunsbæk.

Annonce

Jeg søger en forklaring med gennemsigtighed, for jeg aner ikke, hvad jeg skal gøre. Alle snakker grøn omstilling, og så kan det da ikke være rigtigt, at det skal være så svært at få en mølle sat op.

Jacob Raunsbæk

Selvforsynende

Møllen, der ønskes opført, er 20 meter høj.

Går Jacob Raunsbæk ud i sin have og kigger mod sydvest, kan han i dag se vindmøller i landskabet, og bliver det store vindmølleprojekt ved Rejsby og Lundsmark/Haved en realitet, vil han snart få kilometer vest for hans ejendom snart kunne se kæmpemøller på omkring 200 meter rejse sig i landskabet.

Jacob Raunsbæk forklarer, at ønsket om en husstandsvindmølle bunder i, at han ønsker at blive selvforsynende med strøm, men at han nu seks måneder efter den første henvendelse til Esbjerg Kommune kører på de økonomiske reserver, fordi han har købt ny jord, betalt for tinglysning, anlægsgartner, håndværkere med mere.

Da JydskeVestkysten spørger ind til sagen hos Esbjerg Kommune, får Jacob Raunsbæk pludselig et andet svar, for dagen efter henvendelsen modtager han en tilladelse til at opføre sin vindmølle.

- Vi har set på sagen igen, og er nået frem til at borgeren får lov til at opstille en husstandsvindmølle på sin grund ud fra en række gældende krav, siger formand for Esbjerg Kommunes Plan & Miljøudvalg, Karen Sandrini(S)

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det ligegyldige alternativ

De entrede dansk politik med kærlighed, dans og et dybfølt ønske om en anderledes måde at drive landet på. Alternativet stormede ind i Folketinget ved valget i 2015 og fik fem procent af stemmerne uden nogen anden dominerende slagplan end at gøre tingene på en alternativ måde. Leder Uffe Elbæk fandt det hele ganske "crazy", og på Nørrebro, hvor partiet fik næsten 18 procent af stemmerne og blev større end Socialdemokratiet, løftede man taget i ekstase og drømte om en ny verdensorden. I dag er festen slut. Et elendigt resultat til folketingsvalget i 2019 sendte partiet ned på tre procent af stemmerne, og man må konstatere, at partiet ingen varige aftryk har sat på dansk politik. Til trods for, at folketingsvalget i juni netop handlede om klima, der jo ellers er et af Alternativets mærkesager. Men dagsordenen er global og har ikke en snus med Alternativets indsats at gøre. Skulle man være i tvivl, kan man konsultere det såkaldte forståelsespapir, der er skrevet af regeringen Mette Frederiksen (S) og dens støttepartier Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Her er sat de mest ambitiøse - og måske også uopnåelige - klimamål i historien, men altså uden, at Alternativet har været involveret. Partiet, der om nogen snakkede klima og en ny samfundsindretning, har ikke sat det mindste fingeraftryk på den mest ambitiøse klimadagsorden nogensinde - stærkere bevis for parlamentarisk ligegyldighed findes næppe, og det er sigende, at man ikke har hørt et kvæk fra Alternativet, siden vælgerlussingen i juni. Partiet har i dets korte historie budt på utallige farverige indslag så som en ganske alternativ festkultur, alternativ medarbejderpleje, alternativ ansættelsespolitik i partiet, men alt sammen artigheder fra gemakkerne og ikke fra den politiske scene. Jovist, Alternativet har fået fjernet transseksuelle fra listen over psykisk syge og andre fornuftige ting, men det varige aftryk på dansk politik er det ikke blevet til, og bliver det heller næppe.

Annonce