Annonce
Kolding

Husejer blæser på påbud - nu meldes han til politiet

Det er det her tag på Friggasvej 66, der nu får den konsekvens, at husets ejere - begge to - bliver meldt til politiet. Foto: Søren Gylling

Naboerne til huset på Friggasvej 66 må leve med generne fra et skinnende tag længe endnu. Fristen for, at det skulle være væk, udløb i sidste uge - men det ligger der endnu.

Kolding: Genboerne og naboerne til huset på Friggasvej 66 i Kolding går en træls tid i møde nu, hvor solen for alvor er begyndt at skinne, og temperaturerne lokker til mere udendørs ophold.

For selvom deres nabo i nummer 66 har fået påbud af Kolding Kommune om, at han skulle have fjernet sit ulovligt oplagte og skinnende tag med de blanke sorte teglsten senest i sidste uge, så ligger det der endnu.

Og det betyder, at flere af beboerne på Friggasvej nu på syvende år må leve med ubehaget fra det sorte tegltag, der skinner skarpt og generende direkte ind i deres hjem og haver.

Sagsbehandler Helena Kjær fra Kolding Kommunes byggesagsafdeling bekræfter, at husejeren ikke har reageret på kommunens seneste påbud om at få lovliggjort det skinnende tag - altså fjernet det eller behandlet det med et materiale, så overfladen bliver mat.

Annonce

Klager

Kolding Kommune fik fire nye klager over det blanke tagtegl fra de omkringboende, efter at kommunens første lovliggørelses-sag vedrørende taget på Friggasvej 66 blev droppet af politiet, fordi kommunen kun havde anmeldt husets herre og ikke også husets frue til politiet.Bl.a. har klagerne oplyst, at de på visse tidspunkter ikke kan opholde sig i deres haver uden gener.De blanke teglsten er i strid med den gældende lokalplan for Friggasvej, og husejeren har anvendt dem på sit tag uden at have fået dispenastion fra lokalplanen.

Dom og dagbøder

- Vi konstaterer, at taget ikke er blevet ændret, og derfor indgiver vi nu en politianmeldelse mod husejeren, som vi varslede i påbuddet. Så er det op til politiet at afgøre, hvad der skal ske, forklarer Helena Kjær.

Et udfald kan være, at husejeren bliver dømt til at fjerne taget og eventuelt idømt dagbøder, indtil det sker, på nøjagtig samme måde som en husejer i Christiansfeld nu i flere år har betalt 500 kroner om ugen, fordi han ikke vil udskifte ulovligt isatte plastikvinduer.

Husejeren på Friggasvej, Mogens Andersen, forudser en eventuel retssag med sindsro.

Han mener ikke, at Kolding Kommune kan forlange, at hans tag bliver fjernet, fordi der i lokalområdet er andre huse med næsten samme slags tag som hans.

- Så jeg gør ingenting, siger han.

Kolding Kommune har været i strid med husejeren på Friggasvej siden 2009 og har tidligere udstedt påbud om, at taget skulle fjernes. Også den sag endte hos politiet, men den blev frafaldet, fordi kommunen i sin i omfangsrige korrespondance med husejeren havde glemt at skrive hustruens navn på alle breve. Og eftersom hustruen også ejer huset, frafaldt politiet sagen.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Ordnet Brexit er langtfra sikret

Torsdag var der grund til at drage et lettelsens suk, da den britiske premierminister Boris Johnson på Twitter meddelte, at der var forhandlet en aftale på plads om Brexit. Det er godt nyt ikke blot for Storbritannien, men også for alle os andre. EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, bekræfter, at parterne er blevet enige om en aftale, han betegner som retfærdig og balanceret aftale for EU og for Storbritannien. Naturligvis er det grundlæggende trist, at briterne nu er på vej ud af det europæiske fællesskab. Om det på sigt vil være en fordel for nationen kan der også sættes et stort spørgsmålstegn ved. Det sagt er der dog grund til at glæde sig, fordi skilsmissen nu forhåbentlig kan gennemføres i mindelighed. Det modsatte kunne have medført omfattende kaos med nye handelsbarrierer i Europa. Markedet reagerede da også prompte på meldingen, der fik kursen på det britiske pund til at stige. Dog er det forhastet allerede nu at glæde sig over udsigten til et ordnet Brexit. Om britisk politik kan man kun forudsige, at den er uforudsigelig. Johnsons forgænger som premierminister, Theresa May, fik jo ligeledes forhandlet sig til rette med EU for blot efterfølgende at blive ydmyget i det hjemlige parlament. Man kan frygte, at det scenarie gentager sig. Den britiske regerings nordirske støtteparti har allerede vendt tommelen ned for aftalen. Hos de øvrige partier er velviljen over for Boris Johnson samtidig uhyre begrænset. Måske kan lysten til at smække premierministeren en politisk lussing vise sig større end den sunde fornuft, som en aftale ville være udtryk for. Den danske regering har nærlæst aftalen. Efter det forklarede statsminister Mette Frederiksen, at hun er villig til at strække sig meget langt for at få tingene på plads. Man kan kun håbe, at samme besindighed vil indfinde sig i parlamentet i Westminster Palace. Sikkert er det imidlertid ikke. Så nok er EU og Storbritannien nået et nødvendigt skridt videre. Men i mål er vi ikke.

Annonce