Annonce
Kolding

Huspriser på himmelfart: Så meget rigere er husejere i Kolding blevet på et år

Den gennemsnitlige kvadratmeterpris på et standardhus 140 kvadratmeter i Kolding Kommune er steget 118.000 kroner fra december 2019 til december 2020, viser tal fra Boligsidens Markedsindeks: Foto: Styrelsen for Dataforsyning
Prisen på et standardhus på 140 kvadratmeter i Kolding steg 118.000 kroner i 2020, og koster nu 1.857.000 kroner. På landsplan steg værdien af et standardhus 127.000 kroner.
Annonce

Kolding: 2020 blev et godt år for landets boligejere, og det er særligt omkring hovedstadsområdet, at værdien er steget. Men villaejere i Kolding har på papiret også fået en villa med større værdi, viser tal fra Boligsiden.

I Kolding Kommune har værdien taget et skridt op med 118.00 kroner i gennemsnit for et standardhus på 140 kvadratmeter, hvilket er tæt på landsgennemsnittet på 127.000 kroner, viser tal fra Boligsidens Markedsindeks.


Tingene tog fart hen over sommeren. Det var ikke lige det, jeg havde forventet, og vi kan se, at det fortsætter ind i 2021.

Celina Haider, indehaver af Estate Kolding


I hele 25 kommuner er salgspriserne på villaer og rækkehuse steget så meget, at prisen for standardhuset er steget med minimum 250.000 kroner, når Boligsiden sammenligner den gennemsnitlige kvadratmeterpris i december 2019 med prisen i tilsvarende måned i 2020, fremgår det af en pressemeddelelse fra Boligsiden.

- Det er ikke småpenge, vi taler om. Ser vi på Lyngby-Taarbæk Kommune, som topper denne opgørelse, betalte man i december 2019 cirka 5,1 millioner kroner for et hus på 140 kvadratmeter. I december 2020 er prisen steget til 6 millioner kroner. Dermed er der på blot ét år optjent lidt mere end 900.000 kroner i friværdi. Det er mere, end hvad man betaler for hele standardboligen i Lemvig, Morsø eller Tønder, udtaler Birgit Daetz, der er boligøkonom og kommunikationsdirektør hos Boligsiden.

I Kolding er væksten altså noget mere beskeden end topscoren, og her lander ”gevinsten” på 118.000 kroner.

Til sammenligning er tallet i Vejle 147.000 kroner. I Haderslev og Vejen henholdsvis 11.000 og 69.000 kroner. Mens værdien af faldet med 75.000 kroner i Fredericia Kommune.

Annonce

Nemmere at sælge

Når villaerne i Kolding lige nu bliver sat til salg, så er prisen opadgående, for der er mange købere i markedet, og der er for få boliger, fortæller Celina Haider, der er indehaver af Estate Kolding i Adelgade.

- Der er ikke tvivl om, at hvis man tager udgangspunkt i en standardvare på 140 kvadratmeter, så er prisen steget i værdi. Der er i hvert fald heller ikke i tvivl om, at den type bolig er blevet nemmere at sælge i løbet af 2020. Der er mange købere til de gode varer, og lige nu ender det tit med, at man får prisen eller går over prisen efter en budrunde, siger Celina Haider.

Som mange andre blev hun noget overrasket over, at coronakrisen ikke lagde en dæmper på hussalget i 2020.

- Jeg havde i starten rustet mig til, at tingene gik i stå. Der skete jo heller ikke så meget i marts efter nedlukningen. Tingene tog fart hen over sommeren. Det var ikke lige det, jeg havde forventet, og vi kan se, at det fortsætter ind i 2021. Det bremser ikke op. Men min største frygt er, at der ikke er nok sælgere. Der er i hvert fald købere. Vi skal have nogle varer på hylderne til alle de købere, der desperat kigger efter en bolig, siger Celina Haider.

Annonce

Mange handler i Kolding

Samtidig med at gennemsnitsprisen for et standardhus i Kolding er steget, så viser tal fra Boligsiden, at antallet af handler med villaer i postnummer 6000 igen er meget stor. Der blev handlet 665 huse i 2020 sammenlignet med 2019, hvilket er en stigning på 10 procent.

Det høje antal handler betyder, at postnummer 6000 ligger på en femteplads over antal handler i hele landet, når det gælder villaer. Horsens topper med 944 hushandler.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg

Vejen til en normal hverdag: Her får du de to stik mod covid-19

Danmark

Overlæge: Jeg har aldrig set en så langvarigt kritisk syg patient på intensiv som Flemming

Annonce