Annonce
Esbjerg

"Huset" skal på nye hænder: Tobakken trækker sig

Økonomien på Tobakken er presset af corona-nedlukning. - Vi kan ikke forsvare at bibeholde driften af Huset med  et årligt underskud på omkring 200.000 kroner, siger Jan Mols, leder på Tobakken. PR-foto
Tobakken opsiger aftalen om at drive "Huset" i Finsensgade ved Hovedbiblioteket. Det er uvist, hvem der overtager driften, men Esbjerg Ensemble har lagt billet ind og vil skabe et kulturhus for et bredt publikum.
Annonce

Esbjerg: I ti år har Tobakken stået for driften af Huset i Finsensgade nær Hovedbiblioteket, men til nytår er det slut.

Tobakken har opsagt aftalen, og det er der en helt indlysende grund til.

- Vores økonomi på Tobakken er presset, og derfor kan vi ikke forsvare at bibeholde driften af Huset. Det giver et årligt underskud på omkring 200.000 kroner, og det er penge, som vi betaler fra Tobakkens kasse. Det kan vi ikke holde til, så derfor opsiger vi aftalen, siger leder på Tobakken Jan Mols.

Det årlige kommunale tilskud er nu i underkanten af en million kroner, og det er ikke nok til at få det hele til at løbe rundt, mener Jan Mols.

- Man kan altid diskutere, om vi har været dygtige nok, og det har vi ikke været ud fra de økonomiske rammer, vi har fået stillet. Vi havde et håb om større frivillighed på stedet, men det har det knebet med, og på almindelige hverdage uden egentlige arrangementer har der ikke været mange gæster. Til gengæld har der været godt med mennesker, når vi har afviklet koncerter, så den del har ikke fejlet noget, siger Jan Mols.


Man kan altid diskutere, om vi har været dygtige nok, og det har vi ikke været ud fra de økonomiske rammer, vi har fået stillet.

Jan Mols


Den Lille Biograf, som i dag er en del af Huset, vil ifølge Jan Mols blive flyttet til Tobakken.

Nedtællingen er begyndt. Ida Maagaard er biografmanager i Den Lille Biograf på Huset. Fra nytår trækker Tobakken sig fra aftalen om at drive Huset, og biografen flyttes til Tobakken. Arkivfoto: André Thorup

Han mener, at der skal en gentænkning af stedet til fra kommunens side.

Annonce

Ensemblet byder ind

Og der bliver tænkt nye idéer med Huset som ramme, for det er ikke gået ubemærket hen, at Tobakken trækker sig fra aftalen.

Esbjerg Ensemble har nemlig allerede lagt billet ind på stedet.

- Vi sidder dyrt til leje i lokaler i Norgesgade, og hver gang vi skal afvikle koncert, skal vi ud at leje lokaler. Her har vi mulighed for at få vores eget i dejlige rammer. Jeg er helt på det rene med, at vi ikke kan fylde huset alene, og derfor ser jeg det som oplagt at lave samarbejde og arrangementer med andre kulturinstitutioner, for eksempel Esbjerg Kulturskole og Hovedbiblioteket, der ligger lige ved siden af, siger bestyrelsesformand for Esbjerg Ensemble, Peter Amstrup.

Han vil ikke sætte grænser for, hvad der kan puttes ind i Huset fremover.

- Vi har i ensemblet selv en vision om at komme ud til et bredere publikum, og skulle vi få lov til at rykke ind i Huset, kunne jeg sagtens se for mig, at der både kunne være jazz- eller rockkoncerter også, og målgruppen skulle ikke kun være unge, men faktisk alle aldre, siger Peter Amstrup.

Også folkene bag Esbjerg Fuzztival, Bo Sejer og Thomas Sørensen, har ansøgt om at overtage driften af Huset

Historie

  • Bygningen i Finsensgade blev i 1996 overtaget af Esbjerg Kommune, der fik bygningen overdraget af Lida og Oskar Nielsens Fond og Esbjerg Fonden med den forpligtigelse, at ejendommen skulle stilles til rådighed for den selvejende institution "De Studerendes Hus".
  • I 2006 besluttede bestyrelsen for "De Studerendes Hus" at lukke huset og nedlægge den selvejende situation på grund af dårlig økonomi.
  • Under navnet "Huset" og med biblioteket som som tovholder åbnede stedet igen i 2008.
  • Fra 2011 blev driften af "Huset" overdraget til Tobakken.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Selvfølgelig er der magtkamp i DF

Kolding

Smittetrykket stiger fortsat: Kolding overhaler Vejle målt på antallet af nye corona-smittede

Coronavirus

Live: Styrelse slår fast - skoler bør aflyse alle lejrskoler og klassefester

Annonce