Annonce
Biler

Husk den tredje nummerplade

Flere og flere køber en ekstra nummerplade til især cykelholdere. Men vær ude i god tid før ferien, lyder rådet fra Motorstyrelsen. Foto: Motorstyrelsen
Bestil den tredje nummerplade til cykelholder eller bagageboks i god tid før ferien, lyder opfordringen fra Motorstyrelsen. I 2018 blev der bestilt 65.000 ekstra nummerplader, det er en stigning på næsten 60 procent over fem år.

Der er masser at huske på i den hektiske tid op mod en ferie. Derfor kan den tredje nummerplade til cykelholderen eller bagageboksen på anhængertrækket være noget af det sidste, som kommer på plads. Men sørg for at få det ordnet i god tid, for leveringstiden kan være op til fire uger. Sådan lyder meldingen fra Motorstyrelsen, som hører under Skat.

- Det er vigtigt, at bilisterne bestiller den tredje nummerplade i god tid, for der er cirka fire ugers leveringstid. Vi har oplevet, at bilejere lidt for sent er kommet til at tænke på, at de skal have en ekstra nummerplade, inden de kører på sommerferie, og det er ærgerligt, siger direktør for Motorstyrelsen Jens Otto Størup.

Annonce

Også historiske nummerplader

Den tredje nummerplade, som har rød skrift på hvid baggrund i stedet for sort som normalt, er nødvendig, fordi bilens egen nummerplade skal være synlig. Og det er ikke altid tilfældet, når for eksempel cykler og lygtebom dækker hele bagenden.

Det kan koste en bøde på 1000 kroner, hvis bilens nummerplade er dækket. Den tredje nummerplade kan bestilles på motorstyrelsens hjemmeside med Nem ID. Den koster 110 kroner.

Hvis man skulle være så heldig at eje en klassisk bil, kan man også få en tredje historisk nummerplade. Her foregår bestillingen også over nettet. Man skal dog være opmærksom på efterfølgende at give Motorstyrelsen besked om bestillingen, så man herfra kan fortælle producenten, at den tredje nummerplade skal være uden EU-symbol.

Flere biler og mountainbikere

Danskerne bestilte i fjor 64.800 tredje nummerplader. Det er en stigning på 56 procent siden 2013. Motorstyrelsen kan ikke give en entydig forklaring. Men en række årsager spiller givetvis ind.

Der er i den periode blevet solgt markant flere nye biler, og når folk skifter bil, følger der helt naturligt nye nummerplader med. Mange af disse er også gearet op fra mikrobiler, som ikke altid har mulighed for anhængertræk, til større modeller, hvor muligheden er til stede.

Sideløbende er der kommet mere velstand, så flere måske har en bil nummer to med anhængertræk. Men ikke mindst er der sideløbende fortsat flere, der har aktiviteter som for eksempel mountainbike-kørsel, og som bruger statsskovene, hvilket også ofte giver mere transport af disse og kræver en cykelholder bag på bilen.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce