Annonce
Læserbrev

Husk nu arbejdspladserne i valgkampen

Læserbrev: Vi skal snart sætte vores kryds og dermed bestemme, hvem der skal lede vores land de næste år.

Den økonomiske krise er for længst overstået, og vi har flere job end nogensinde og stor eksport. I sådanne tider er det nemt at glemme, hvor pengene kommer fra, og hvordan vi sikrer arbejdspladser. I dag står fremstillingsvirksomhederne for knap 80 procent af Danmarks eksport og tjener dermed hvert år milliarder hjem til Danmark. Derfor er det vigtigt, at politikerne under den nuværende valgkamp har fokus på gode forhold for vores virksomheder og medarbejdere.

Danske industrivirksomheder bliver stadig mere højteknologiske og kræver højt specialiseret arbejdskraft. Det leverer vi i dag, men hvis vi også fremover skal kunne sikre den danske industris konkurrenceevne, så skal vi hele tiden modernisere og investere i vores erhvervsuddannelser. Hvis fremtidens faglærte skal være i verdensklasse, skal der ro om erhvervsskolernes økonomi, så der kan komme fokus på at sikre kvaliteten og investere i dygtige undervisere, udstyr og dialog med virksomheder om flere praktikpladser. I mange år har erhvervsskolers økonomi været usikker og i alt for høj grad afhængig af skiftende politiske vinde. Det gør det svært at investere i nye nødvendige initiativer. Derfor er det også positivt, at de årlige to-procents-besparelser på erhvervsuddannelserne er blevet droppet, men politikerne skal sikre at de ikke genindføres og at der i stedet investeres i skolerne.

Det gælder særligt i en tid, hvor danske industrivirksomheder om få år står til at mangle faglært arbejdskraft. Allerede i dag ser vi inden for flere brancher en akut mangel på faglærte. Eksempelvis mangler der i høj grad industriteknikere. I perioden 2011-2017 forlod 4.759 industriteknikere arbejdsmarkedet, mens kun 1.732 blev færdiguddannet i samme periode. Det vil altså sige et fald i arbejdsstyrken på 3.000 personer. Derfor skal erhvervsskolerne styrkes, så de fortsat kan være et attraktivt valg og vi kan få lukket de huller i arbejdsstyrken, som er ved at opstå eller som allerede eksistere. Ligeledes er det også vigtigt med en god infrastruktur i forhold til erhvervsskolerne.

Øgede investeringer i infrastruktur er ligeledes af afgørende betydning for lønmodtagere og virksomheder. Med en stærk og sund infrastruktur slipper vi for at spilde dyrebar tid på at holde i kø på vej til uddannelse eller arbejde. Tid, der om morgenen kan bruges på lidt ekstra tid under dynen og om eftermiddagen på ekstra tid med familien eller et par ekstra timer på arbejdspladsen. Det giver ikke blot bedre livskvalitet og gladere medarbejdere for virksomhederne, men styrker også vores konkurrenceevne. For når varerne kommer hurtigere frem, og medarbejdere ikke skal holde i kø imellem arbejdsopgaverne, så styrker det vores produktivitet.

Hvis vi også i fremtiden skal have råd til at betale for gode daginstitutioner, skoler og en værdig ældrepleje, så skal vi huske i god tid at sikre forudsætningerne for vores velstand.

Derfor bør politikere og kandidater fokusere på, hvordan vi sikrer arbejdspladser overalt i Danmark – også i industrien.

Annonce
Kim Hauborg
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Varde

Det nye Blochsgaard er indviet

Annonce