Annonce
Tarm

Husker du Egvad Kommune? Snart kan du flytte ind på rådhusets adresse

Boligforeningens direktør Bo Lodbjerg og projektleder Poul Dueholm ser frem til at få gang i byggeriet på den gamle rådhusgrund i Tarm. Lige nu bliver der piloteret i den bløde jord. Foto: Johan Gadegaard
Mangel på udlejningsboliger i Tarm har sat Ringkøbing-Skjern Boligforening i gang med at bygge 31 nye boliger på den gamle rådhusgrund. Håndværkerne er rykket ind på projektet, der kommer til at koste 56,8 millioner kroner.
Annonce

TARM: Hvis borgerne i Tarm de seneste dage har følt nogle dunkende lyde, så er det ikke hovedet, den er gal med.

Nej, det er henne på rådhuset - eller nærmere - hvor rådhuset var. Lige nu piloteres der i rådhusgrunden, for i foråret 2022 står 31 nye lejeboliger opført af Ringkøbing-Skjern Boligforening klar til indflytning.

Alt i alt skal der bruges cirka 200 betonbjælker, og flere steder skal de bankes ned i 18 meters dybde, for grunden er så blød, at to-etagers-husene vil få sætningsskader, hvis ikke det sker.

Annonce

Lidt tilbage af rådhuset

Faktisk er der lidt tilbage af rådhuset, der måtte lade livet, fordi skimmelsvamp havde gjort det ubrugeligt.

Gennem hele Egvad Kommunes levetid var rådhuset tænkt som et midlertidigt sted, indtil der skulle bygges et stort og fint rådhus.

Derfor blev det også bygget af elementer over et træskelet, men Egvad Kommune og rådhusdrømmene blev overhalet indenom af kommunesammenlægningen i 2007. Dog vil historien vide, at kommuneingeniør Kosack var så visionær, at han fik lagt et asfaltlag ud over grunden, så den bagefter kunne bruges som parkeringsplads, når rådhuset alligevel skulle rives ned.

- Vi møder et lag, når vi slår pælene igennem, men det er ingen problemer med at banke gennem det, siger Poul Dueholm, projektleder hos KG Hansen og Sønner, der har hovedentreprisen på projektet, som kommer til at løbe op 56,8 millioner kroner.

Det er ikke det eneste fra Egvad Kommune, der følger med. Også en gammel sikringskælder ligger stadig under jorden, og den bygges der udenom.

Annonce

Alt udlejet i Tarm

Grunden passede godt ind i Ringkøbing-Skjern Boligforenings ønske om at bygge nyt i Tarm. For flere år siden var foreningen interesseret i et andet projekt i midtbyen, men det blev ikke til noget. At bygge almennyttige boliger er en langstrakt proces, da der skal flere kommunale godkendelser til end ved et privatbyggeri.

- Gennem de seneste fire til seks år har vi haft alt udlejet her i Tarm. Når folk har villet leje noget her, skulle de vente på, at andre flyttede ud, fortæller Bo Lodbjerg, direktør for Ringkøbing-Skjern Boligforening, der også regner med, at de 31 boliger hurtigt vil blive lejet ud.


Gennem de seneste fire til seks år har vi haft alt udlejet her i Tarm. Når folk har villet leje noget her, skulle de vente på at andre flyttede ud.

Bo Lodbjerg, direktør Ringkøbing-Skjern Boligforening.


Boligerne bliver i størrelsesordenen 70 til 110 kvadratmeter med en forventet husleje på mellem 6000 og 8000 kroner. Energiudgifterne er særdeles lave, og med projektet er der tænkt meget langsigtet.

Sådan kommer de nye huse til at se ud. Klimaskærmen bliver lavet i naturskifer, og der er mange lighedspunkter mellem projektet på rådhusgrunden i Tarm og projektet i Ringkøbing K. Visualisering: Bjerg Arkitektur

Husene er tegnet af Bjerg Arkitektur, der har erfaring i byggeri af passivhuse, og projektet er udviklet samtidig med boligforeningens projekt i Ringkøbing K.

Derfor kommer lejlighederne i Tarm til at stå med samme visuelle udtryk, og der er løsninger, der er fælles mellem de to projekter. Det betyder også, at husene kommer til at stå med naturskifer som klimaskærm, for det er også pænt om 50 år.

- Det skal være nemt at vedligeholde, og vi har haft meget fokus på den langsigtede økonomi, forklarer Bo Lodbjerg.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Varde

20-årig trafikdræbt mand er identificeret: Han stødte frontalt ind i en lastbil i sin VW Up

Annonce