Annonce
Sydjylland

Husker du orkanen: Stationsleder var ved at miste livet under assistance

Heino Svenningsen var stationsleder på Falck i Kolding, da orkanen ramte i 1999. Den aften glemmer han aldrig. Privatfoto
Daværende stationsleder hos Falck i Kolding, Heino Svenningsen, kørte ud i orkanen for at hjælpe, da 12-årige Martin blev ramt af en nedstyrtet skorsten.

Kolding: - Det var først bagefter, da jeg var tilbage på Falck-stationen i Kolding og havde sundet mig og fået en kop kaffe, at det for alvor gik op for mig, hvor tæt jeg havde været på at miste livet.

Ordene kommer fra daværende stationsleder Heino Svenningsen, når han tænker tilbage på orkanens hærgen den 3. december for 20 år siden. Hele den frygtelige episode står lysende klart i erindringen hos ham.

Han var forholdsvis ny stationsleder hos Falck i Kolding, da orkanen satte ind. Normalt kørte han ikke redning men var i sin stilling manden, der skulle lede og fordele arbejdet på stationen.

- Fra midt på eftermiddagen væltede det ind med alarmer, uheld, knækkede træer med mere. Hele stationen var tømt for mandskab og redningsbiler, da vagtcentralen ringer til mig, og fortæller om en skorsten og et tag, der var brast sammen på Alleen i Dalby.

Skorstenen var brast ned gennem stueloftet og ramt en 12-årig handicappet dreng, der sad og så fjernsyn.

- Jeg tænkte, hvad gør jeg?. Jeg har tidligere kørt som Falck-reder, så jeg tog stationslederbilen, satte blå blink på og begav mig ud for at hjælpe den kvæstede dreng, fortæller Heino Svenningsen.

Annonce
Stormen tog blandt andet et hustag i Stenderup syd for Kolding december 1999. Arkivfoto: Claus Fisker/Scanpix

Tæt på

Han kørte via Idyl, Dalbyvej til Alleen i Dalby, da en kæmpestort elmetræ væltede ned med et brag, lige foran bilen.

- Jeg huggede bremserne i, satte bilen i bakgear, men så væltede et træ bag bilen, cirka en halv meter fra bilen. Jeg løb ud på marken, mens træer knækkede som tændstikker omkring mig. Det var mørkt, men jeg kunne se lidt lys forude, cirka 300 til 500 meter forude. Jeg ville med mit førstehjælpsudstyr løbe mod huset, men så opdagede jeg en redningsbil på vej gennem pløjemarken. Heri befandt min kollega Jan Jørgensen sig. Han havde en motorsav i redningsbilen og begyndte at save de væltede træer i stykker, så ambulancen kunne passere på vejen, husker Heino Svenningsen.

I bakspejlet fortæller han, at det eneste han tænkte på, var at komme væk. Og det kunne ikke gå for langsomt. Vel ankommet til stationen i Kolding, havde chokket ikke helt lagt sig.

- Min kollega Jan Jørgensen kom tilbage og sagde, at "der var du godt nok tæt på, Heino". Først da begyndte jeg at reflektere over, hvad jeg egentlig havde været ude for. Først der gik det rigtig op for mig, at jeg faktisk havde været i overhængende livsfare den aften på Alleen i Dalby, fortæller Heino Svenningsen:

- Havde et stort elmetræ lagt sig oven på bilens tag, havde jeg garanteret været færdig.

I dag er Heino Svenningsen ikke længere tilknyttet Falck men er direktør på AMU Syd i Kolding.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv For abonnenter

Ansatte er dybt skuffede over lukning af Danfoss-fabrik: Jeg troede fandeme, det var løgn

Leder For abonnenter

JV mener: Uvenlig behandling af tyskere skal stoppe

Det er en gevinst for den danske del af grænselandet, når tyskere og andre EU-borgere beslutter sig for at købe et hus i Sønderjylland. Sidste år solgte EDC i Rødekro og Nybolig i Padborg i alt 55 huse til udenlandske EU-borgere, hvoraf langt de fleste var tyskere. Det er med til at skabe udvikling i en landsdel, der ellers i mange områder kæmper med faldende befolkningstal. Derfor er det meget bekymrende, at både advokater og ejendomsmæglere i Sønderjylland oplever, at servicen over for de udenlandske huskøbere er blevet forringet i en grad, så det kan risikere at få mulige tilflyttere til at opgive deres forehavende. Den oplevede forringelse er sket i forbindelse med, at den statslige Styrelse for International Rekruttering og Integration siden 1. april har overtaget opgaven med at udstede EU-opholdsbevis til de udlændinge, som vil flytte til Danmark, fordi de er ved at købe et hus i Danmark. Forinden var det Statsforvaltningen, der stod for opgaven. Dengang var oplevelsen hos advokater og mæglere, at udlændingene fra andre EU-lande, inden de flyttede hertil, kunne få det opholdsbevis, der er betingelsen for at kunne gennemføre huskøbet. Men det er ulovligt at gøre det på den måde, mener den statslige styrelse. Den kræver, at udlændingene har bopæl her i landet først, og dermed skal de leje en bolig, før de kan købe én. Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) bør i en fart finde ud af, om det virkelig kan passe, at det pludselig skal være så besværligt for en EU-borger at købe et dansk hus. Selv om hans styrelse benægter, at der er lavet om på praksis, er der en række kilder, som har fortalt JydskeVestkysten, at behandlingen af sagerne foregik meget smidigere, da det var Statsforvaltningens opgave. Det må kunne lade sig gøre at genskabe den situation, så Danmark igen kan blive opfattet som et venligt værtsland for EU-medborgere, som kan forsørge sig selv og som har lyst til at købe et hus i vores land.

Danmark For abonnenter

Smittede patienter: Kirurgs hudlidelse kan have kostet Henrik fra Fanø hans nye hofte

Danmark

Hudsygdom kan være skyld patienters infektioner: Nu er kirurgens allergi blevet fastslået

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];