Annonce
Nordtyskland

Huspriserne på nordtyske ferieøer eksploderer

Hver år strømmer turisterne til den nordfrisiske ø Föhr og hovedbyen, Wyk. Og fast ejendom på øen er efterspurgt. Foto: Pincerno/Wikimedia

WESTERLAND: Ferieøen, Sild er fortsat et af de suverænt dyreste steder i hele Tyskland at købe fast ejendom - og priserne stiger fortsat. Det viser en opgørelse fra de tyske sparekassers kreditselskab, LBS.

Huspriserne på Sild er således steget med 7,7 procent sammenlignet med 2017, så den gennemsnitlige ejendom på øen nu koster godt 10.600 euro eller omregnet omkring 80.000 kroner pr. kvadratmeter. I de mest attraktive områder som velhaverparadiset, Kampen er priserne dog dobbelt så høje.

Udviklingen smitter også af på naboøen, Föhr. Her koster den gennemsnitlige kvadratmeter ganske vist kun det halve af prisen på Sild. Til gengæld er øens huspriser i det forløbne år gået i vejret med knap 14 procent.

På den noget mindre, nordfrisiske ø Amrum er udbuddet af huse så beskedent, at prissammenligninger er vanskelige. Til gengæld er der godt gang i salget af ejerlejligheder, der på et år har oplevet prisstigninger på omkring 16 procent, så prisen per kvadratmeter er godt på vej mod 6000 euro.

Også på på den landfaste del af Nordfrislands vestkyst findes dyre boliger, specielt i badebyen St. Peter Ording på halvøen Eiderstedt. Her koster et hus gennemsnitligt knap 4300 euro på kvadratmeter, hvilket dog er nogenlunde uændret sammenlignet med året før.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce