Annonce
Nordtyskland

Huspriserne på nordtyske ferieøer eksploderer

Hver år strømmer turisterne til den nordfrisiske ø Föhr og hovedbyen, Wyk. Og fast ejendom på øen er efterspurgt. Foto: Pincerno/Wikimedia

WESTERLAND: Ferieøen, Sild er fortsat et af de suverænt dyreste steder i hele Tyskland at købe fast ejendom - og priserne stiger fortsat. Det viser en opgørelse fra de tyske sparekassers kreditselskab, LBS.

Huspriserne på Sild er således steget med 7,7 procent sammenlignet med 2017, så den gennemsnitlige ejendom på øen nu koster godt 10.600 euro eller omregnet omkring 80.000 kroner pr. kvadratmeter. I de mest attraktive områder som velhaverparadiset, Kampen er priserne dog dobbelt så høje.

Udviklingen smitter også af på naboøen, Föhr. Her koster den gennemsnitlige kvadratmeter ganske vist kun det halve af prisen på Sild. Til gengæld er øens huspriser i det forløbne år gået i vejret med knap 14 procent.

På den noget mindre, nordfrisiske ø Amrum er udbuddet af huse så beskedent, at prissammenligninger er vanskelige. Til gengæld er der godt gang i salget af ejerlejligheder, der på et år har oplevet prisstigninger på omkring 16 procent, så prisen per kvadratmeter er godt på vej mod 6000 euro.

Også på på den landfaste del af Nordfrislands vestkyst findes dyre boliger, specielt i badebyen St. Peter Ording på halvøen Eiderstedt. Her koster et hus gennemsnitligt knap 4300 euro på kvadratmeter, hvilket dog er nogenlunde uændret sammenlignet med året før.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En læge er en læge is a doctor

Selvfølgelig skal læger på danske sygehuse kunne tale og forstå dansk. Det er sund fornuft, og det er fuldstændigt ligegyldigt, om lægen kommer fra eksempelvis Rumænien eller Indien.Forskellen på de to lande – i denne sammenhæng – er, at det ene, Rumænien, er et EU-land, og det er det andet, Indien, ikke. En læge fra Indien vil derfor skulle bestå en særlig danskprøve for at kunne få en dansk lægeautorisation. Det samme sprogkrav findes ikke til en læge fra et EU-land, og derfor kan vedkommende i princippet praktisere overalt i unionen. Det siger sig selv, at det er noget rod. Kan man som patient ikke forstå det, lægen siger, er det jo ligegyldigt, om det er rumænsk eller indisk, man ikke forstår. Man forstår ikke. Det burde egentlig ikke være en sag, der løses på det regionale niveau, men omvendt er regionen som arbejdsgiver ansvarlig for, at medarbejderne kan udfylde de tiltænkte roller, ikke bare forsvarligt men godt. Region Syddanmark tager nu fat om problemet og laver ens sprogregler for alle udenlandske læger på sine sygehuse. Det manglede bare. Der lægges op til en pragmatisk løsning. Den lokale sygehusledelse kan dispensere, og det er faktisk også sund fornuft. Først og fremmest skal vi nemlig have læger på vores sygehuse, og selv om der ikke findes en præcis opgørelse over antallet af udenlandske læger på syddanske sygehuse, er det givet, at vi vil være ilde stedt som patienter, hvis ikke det var for de udenlandske læger. Ifølge Sundhedsdatastyrelsen arbejder omring 2200 udenlandske læger i Danmark, godt 1200 af dem kommer fra EU-lande. Sundhedsvæsnet ville helt regulært bryde sammen, hvis ikke det var for de udenlandske læger. Står valget mellem en læge, der er udfordret på dansk på det korrekte niveau, og slet ikke nogen læge, er der derfor reelt ikke et valg. Sprogkravet i forbindelse med ansættelse af læger på regionens sygehuse er en helt fin og rigtig ambition. Men i praksis vil indsatsen for efterfølgende at opkvalificere sprogfærdighederne fortsat være helt nødvendig – og måske skulle man også skrue op for ambitionerne her. Det må være et ret centralt parameter i vores sundhedsvæsen, at lægen er til at forstå – for patienter og det øvrige sundhedspersonale.

Kolding

Lysfestivalens nye, store satsning er blevet ødelagt af nattens stormvejr: - Det er ærgerligt for at sige det pænt

Annonce