Annonce
Tønder

Husrenovering afslører 100 år gamle vægdekorationer og mystisk kasse på loftet

Carl Jørgensen er under arbejdet med at renovere Storegade 4, stødt på en række blomsterdekorationer. Et sprøjt vand får de over 100 år gamle dekorationer til at fremstå tydeligere. Foto: Martin Franciere
Restauratør Carl Jørgensen er ved at sætte Storegade 4 i Tønder i stand. Bygningen, der i mange år husede først Vestkysten og siden JydskeVestkysten, har budt på spændende overraskelser. En mystisk trækasse på loftet er så stor, at den er bygget på stedet eller hejst op inden taget blev lagt på i 1914.

TØNDER: Restauratørparret Ria og Carl Jørgensen har lejet Storegade 4 - lige ud til Torvet i Tønder. Før parret kan rykke fra hjemmet i den gamle dommerbolig i Nørregade og om på Torvet, skal bygningen, der er opført i 1914, have en gevaldig overhaling.

Carl Jørgensen har over de sidste par måneder revet så godt som alt ud af bygningen, der er i to plan over Glaskunsten, der holder til i stueetagen.

Som altid ved gamle huse har arbejdet budt på et par overraskelser. Under arbejdet med at fjerne gammelt tapet i stuen på 1. sal ud mod Torvet, stødte Carl Jørgensen på en række blomstermotiver, der er malet på den bare væg. Motiverne var gemt under fem-syv lag tapet, fortæller Jørgensen.

Annonce

Sikke et arbejde. Det er sjovt, at man har lavet det.

Carl Jørgensen, om blomsterdekorationer på væggen i stuen

Mystisk trækasse

Carl Jørgensen blev overrasket, da han stødte på motiverne.

- Sikke et arbejde. Det er sjovt, at man har lavet det, siger Carl Jørgensen og tilføjer, at det er flot håndværk.

Den Sydvestjyske Venstrepresse ejer i dag bygningen, som blev erhvervet en gang i 1990'erne. Dengang var der blomsterforretning i lokalerne, mens der i mange, mange år var redaktion i nabobygningen. Helt tilbage fra 1928 huserede Vestkysten i Storegade 2 - og efter erhvervelsen i 90-erne blev nummer 4 indlemmet som redaktion for JydskeVestkysten.

Under det omfattende arbejde er Carl Jørgensen også stødt på en mystisk kasse allerøverst på loftet. Kassen i træ er så stor, at den ikke kan komme gennem loftslemmen. Carl Jørgensens teori er derfor, at kassen enten er bygget på stedet eller hejst op inden taget blev lagt.

Rothes Bogtrykkeri

Men hvorfor vil nogen stille en op mod 40-50 centimeter høj og næsten en meter lang kasse på et loft?

Carl Jørgensen kan ikke komme med et svar. Til gengæld har han fundet en række meget flotte og detaljerede tegninger i kassen. Tegningerne er dateret lige omkring 2. verdenskrigs begyndelse - det vil sige februar til oktober 1940, og er signeret af Chr. Roost.

- Men hvorfor har man stillet kassen på loftet? Måske har det tilknytning til nabobygningen, der var Rothes Bogtrykkeri, lyder det fra Carl Jørgensen.

Blomstermotiverne er malet på væggen under loftet og er cirka 25-30 centimeter i diameter. Ifølge museumsinspektør Elsemarie Dam-Jensen var sådanne udsmykninger populære for omkring 100 år siden. Foto: Martin Franciere

Populære i 1900-tallet

Museumsinspektør Elsemarie Dam-Jensen har ikke nogen forklaring på den mystiske trækasse på loftet - til gengæld kan hun fortælle lidt om blomstermotiverne, der smyger sig som en frise i to meters højde i stuen på 1. sal.

Hun oplyser, at skabeloner har været brugt til dekorationsmaling gennem århundreder, og at teknikken med at male borter under loftet blev særligt udbredt fra omkring 1870.

- Det var en billig måde at udsmykke husets vægge med, i stedet for at opsætte dyre tapeter.

I slutningen af 1800-tallet var det blandt andet "Arts and Crafts"-bevægelsen i England, der gjorde brug af skabelonerne, fordi man ville udsmykke individuelt og håndlavet, i stedet for at bruge masseproducerede tapeter.

- Også blandt Tønder og omegns malermestre – og deres kunder - var skabeloner til maling af friser populære i begyndelsen af 1900-tallet. I museets samling er der flere eksempler på skabeloner til dette formål, lyder det fra museumsinspektøren.

Den mystiske trækasse på loftet er så stor, at den enten er bygget på stedet eller hejst op, før der blev lagt tag på ejendommen, der er opført i 1914. I bunden at kassen lå en række detaljerede arkitekt/tekniker-tegninger. Foto: Martin Franciere
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Naturligvis har bro følger

Før etableringen af den faste forbindelse over Storebælt var den ingen ende på bekymringerne. Fisk, fugle og pattedyr ville blive truet, måtte man dengang forstå. Efter hensynet til samfundets interesser samt følgerne for flora og fauna blev holdt op mod hinanden, blev bro og togtunnel alligevel bygget. Som bekendt gik verden ikke under. Nu foreligger en rapport om de naturmæssige konsekvenser af en bro mellem Als og Fyn. Vurderingen blev udarbejdet i januar, men er først nu offentliggjort. Forklaringen på forsinkelsen er ukendt, men måske har Vejdirektoratet slet og ret skammet sig over konklusionens banalitet. Broen vil medføre uoprettelig påvirkning af natur og dyrelivet både i anlægs- og driftsfasen. Naturen vil blive påført skader, der ikke kan gøres om, vurderer specialisterne således. Og ja, det er givetvis korrekt. Sådanne konsekvenser ligger i anlægsarbejders natur. Selv en mindre cykelsti forandrer landskabet for bestandigt. Musereder bliver ødelagt, frøer fordrevet og regnormene kan ikke længere komme op. Men skulle man af den grund undlade at sikre børns liv og førlighed på skolevejen? Svaret giver vist sig selv. Naturligvis er sammenligningen sat på spidsen og konsekvenserne af et brobyggeri ulig større end følgerne af en cykelsti. Men der kan alligevel drages nogenlunde ens konklusioner. Fordele og ulemper skal afvejes. Vi skal passe på vores miljø – ikke mindst når der er tale om et sårbart område som farvandet mellem Als og Fyn. Vil byggeri og drift have katastrofale konsekvenser for naturen, må planerne opgives. Broen skal heller ikke etableres, hvis det ikke giver overordnet mening økonomisk og samfundsmæssigt. Til gengæld skal der bygges, hvis hensynet til vores fælles bedste taler for det, og der ikke er udsigt til virkelig alvorlige skader på omgivelserne. Vi må ikke ende samme sted, som vores naboer mod syd, hvor naturklager kan forsinke etableringen af vigtig infrastruktur i år eller nogle gange ligefrem årtier.

Team Esbjerg

Dagens gode nyhed: Esbjergs håndbolddronnning laver ny aftale - derfor forlænger Estavana Polman

Annonce