Annonce
Tønder

Husrenovering afslører 100 år gamle vægdekorationer og mystisk kasse på loftet

Carl Jørgensen er under arbejdet med at renovere Storegade 4, stødt på en række blomsterdekorationer. Et sprøjt vand får de over 100 år gamle dekorationer til at fremstå tydeligere. Foto: Martin Franciere
Restauratør Carl Jørgensen er ved at sætte Storegade 4 i Tønder i stand. Bygningen, der i mange år husede først Vestkysten og siden JydskeVestkysten, har budt på spændende overraskelser. En mystisk trækasse på loftet er så stor, at den er bygget på stedet eller hejst op inden taget blev lagt på i 1914.

TØNDER: Restauratørparret Ria og Carl Jørgensen har lejet Storegade 4 - lige ud til Torvet i Tønder. Før parret kan rykke fra hjemmet i den gamle dommerbolig i Nørregade og om på Torvet, skal bygningen, der er opført i 1914, have en gevaldig overhaling.

Carl Jørgensen har over de sidste par måneder revet så godt som alt ud af bygningen, der er i to plan over Glaskunsten, der holder til i stueetagen.

Som altid ved gamle huse har arbejdet budt på et par overraskelser. Under arbejdet med at fjerne gammelt tapet i stuen på 1. sal ud mod Torvet, stødte Carl Jørgensen på en række blomstermotiver, der er malet på den bare væg. Motiverne var gemt under fem-syv lag tapet, fortæller Jørgensen.

Annonce

Sikke et arbejde. Det er sjovt, at man har lavet det.

Carl Jørgensen, om blomsterdekorationer på væggen i stuen

Mystisk trækasse

Carl Jørgensen blev overrasket, da han stødte på motiverne.

- Sikke et arbejde. Det er sjovt, at man har lavet det, siger Carl Jørgensen og tilføjer, at det er flot håndværk.

Den Sydvestjyske Venstrepresse ejer i dag bygningen, som blev erhvervet en gang i 1990'erne. Dengang var der blomsterforretning i lokalerne, mens der i mange, mange år var redaktion i nabobygningen. Helt tilbage fra 1928 huserede Vestkysten i Storegade 2 - og efter erhvervelsen i 90-erne blev nummer 4 indlemmet som redaktion for JydskeVestkysten.

Under det omfattende arbejde er Carl Jørgensen også stødt på en mystisk kasse allerøverst på loftet. Kassen i træ er så stor, at den ikke kan komme gennem loftslemmen. Carl Jørgensens teori er derfor, at kassen enten er bygget på stedet eller hejst op inden taget blev lagt.

Rothes Bogtrykkeri

Men hvorfor vil nogen stille en op mod 40-50 centimeter høj og næsten en meter lang kasse på et loft?

Carl Jørgensen kan ikke komme med et svar. Til gengæld har han fundet en række meget flotte og detaljerede tegninger i kassen. Tegningerne er dateret lige omkring 2. verdenskrigs begyndelse - det vil sige februar til oktober 1940, og er signeret af Chr. Roost.

- Men hvorfor har man stillet kassen på loftet? Måske har det tilknytning til nabobygningen, der var Rothes Bogtrykkeri, lyder det fra Carl Jørgensen.

Blomstermotiverne er malet på væggen under loftet og er cirka 25-30 centimeter i diameter. Ifølge museumsinspektør Elsemarie Dam-Jensen var sådanne udsmykninger populære for omkring 100 år siden. Foto: Martin Franciere

Populære i 1900-tallet

Museumsinspektør Elsemarie Dam-Jensen har ikke nogen forklaring på den mystiske trækasse på loftet - til gengæld kan hun fortælle lidt om blomstermotiverne, der smyger sig som en frise i to meters højde i stuen på 1. sal.

Hun oplyser, at skabeloner har været brugt til dekorationsmaling gennem århundreder, og at teknikken med at male borter under loftet blev særligt udbredt fra omkring 1870.

- Det var en billig måde at udsmykke husets vægge med, i stedet for at opsætte dyre tapeter.

I slutningen af 1800-tallet var det blandt andet "Arts and Crafts"-bevægelsen i England, der gjorde brug af skabelonerne, fordi man ville udsmykke individuelt og håndlavet, i stedet for at bruge masseproducerede tapeter.

- Også blandt Tønder og omegns malermestre – og deres kunder - var skabeloner til maling af friser populære i begyndelsen af 1900-tallet. I museets samling er der flere eksempler på skabeloner til dette formål, lyder det fra museumsinspektøren.

Den mystiske trækasse på loftet er så stor, at den enten er bygget på stedet eller hejst op, før der blev lagt tag på ejendommen, der er opført i 1914. I bunden at kassen lå en række detaljerede arkitekt/tekniker-tegninger. Foto: Martin Franciere
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Annonce