Annonce
Tønder

Hussalg går i vasken: Birthe fanget af 33 år gammel lokalplan

Birthe Mobak troede, at hendes solide hus på 177 kvadratmeter var solgt til en børnefamilie. Men køberen sprang fra grundet en lokalplan med over 30 år på bagen. I lokalplanen kræves det, at man har et aktivt cvr-nummer, hvis man skal bo i området. Foto: Martin Franciere
Birthe Mobak er fanget i sit eget hjem. For godt en måned siden lykkedes det efter halvandet år at sælge huset i Agerskov, men i sidste øjeblik sprang køberen fra. Årsagen skal findes i en lokalplan, der har 33 år på bagen.

AGERSKOV: Den 30. september var en god dag for Birthe Mobak, der endelig var lykkedes med at sælge sit hus på Byggebjerg i Agerskov. Her havde hun boet i 22 år, men efter mandens død sidste år ville hun flytte i en lejebolig i Toftlund.

- Jeg var ked af, at jeg skulle flytte, men jeg magtede simpelthen ikke den store have, siger den 74-årige hussælger og peger ud på plænen, der breder sig over den 2000 kvadratmeter store grund.

Samtidig med at Birthe Mobak var ked af det, var hun lettet over, at hun havde fået hussalget igennem efter halvandet år. Nu skulle hun bare flytte. Men sådan skulle det imidlertid ikke gå.

Dagen efter, den 1. oktober, blev hun ringet op af ejendomsmægleren, Rasmus Mikkelsen, der kunne oplyse hende om, at køberen var sprunget fra købet på målstregen, og at årsagen skal findes i en lokalplan for området omkring Byggebjerg, der er udlagt som erhvervsområde. Lokalplanen er vedtaget af det daværende byråd i Nørre Rangstrup Kommune i september 1986.

Annonce
Det er en mavepuster. Jeg er helt slået ud. Nu sidder jeg med håndjern på hænderne og fodlænke på benene.

Birthe Mobak, husejer, der er fanget i sit eget hus i Agerskov

Køber sprang fra

Af den gamle lokalplan fremgår det, at private ejendomme i området kun kan beboes af personer, der har et aktivt cvr-nummer. Det betyder, at man på matriklen skal have et momsnummer og både have indtægter og udgifter. Birthe Mobaks hus er oprindeligt opført som en bolig i tilknytning til en gammel fabrik, men før hun og manden købte huset, var ejendommen med grund udmatrikuleret. Men cvr-reglen gælder stadig.

Tønder Kommunes plan & byggeri, teknik & plan har sendt en forklaring på, hvorfor den gamle regel stadig gælder for Byggebjerg:

"I henhold til planloven er det ikke muligt at dispensere fra en lokalplans principper som beskrevet i lokalplanens formål og anvendelse. Der kan således ikke meddeles dispensation til, at ejendommen sælges som bolig alene", lød beskeden fra kommunen.

Køberen, der var et forældrepar med fire børn, kunne ikke honorere kravet, og så sprang de fra.

Mavepuster

Ejendomsmægler Rasmus Mikkelsen fortæller, at han har pligt til at underrette købere om klausuler og servitutter, der kan påvirke både køb og salg. Han havde forventet, at kommunen kunne fravige kravet om et aktivt cvr-nummer - især når Birthe Mobak de seneste 18 år ikke selv har haft noget aktivt nummer.

- Vi havde en forventning om, at ny ejer kunne bebo ejendommen på samme vilkår. Især, da der ikke er noget erhvervsareal tilknyttet matriklen, siger Rasmus Mikkelsen.

Birthe Mobak er naturligt nok frustreret over sin håbløse situation. Hun har været nødt til at afslå lejeboligen i Toftlund, som hun havde søgt - og fået.

- Det er en mavepuster. Jeg er helt slået ud. Nu sidder jeg med håndjern på hænderne og fodlænke på benene. Jeg kan intet, siger Birthe Mobak.

Rasmus Mikkelsen fra Mikkelsens Ejendomskontor i Toftlund fortæller, at han havde håbet, at kommunen ville fravige kravet i lokalplanen. Men det vil kommunen ikke, og så sprang køberen fra aftalen. Foto: Martin Franciere

God slankekur

Birthe Mobak er forundret over, at en lokalplan fra 1986 kan forhindre, at hun sælger sit hus i 2019. Situationen påvirker hende både fysisk og mentalt.

- Det har været en god slankekur. Jeg spekulerer dag og nat og har tabt fire-fem kilo, siger Birthe Mobak, der for et par uger siden besøgte borgmester Henrik Frandsen (V), da han havde træffetid i Agerskov.

Under mødet fortalte hun om sin situation og det glippede hussalg. Håbet var, at han ville tage sagen op, og at hun ville blive orienteret om det videre forløb.

Det er ikke lykkedes for JydskeVestkysten at få en kommentar til sagen fra Henrik Frandsen.

Birthe Mobak fortæller, at hun er låst på hænder og fødder. Hun har selv ikke honoreret kravet om et aktivt cvr-nummer i 17 år. Derfor troede hun ikke, at kravet gjaldt for en ny køber. Foto: Martin Franciere
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Med fingrene i fælleskassen: Hvor meget bliver mon ikke opdaget?

Det er en fortærsket vittighed i mediebranchen, at der er for få naturkatastrofer og for lidt korruption i Danmark til, at man kan bedrive ordentlig journalistik. Måske står talemåden for fald. Det skyldes hverken den tørre sommer sidste år eller det våde efterår i år, men mere at tilliden til vores offentlige instanser er under pres. Det er ikke bare korruption, vi ser, men også offentligt ansatte lederes tilbøjelighed til at skaffe penge eller fordele til sig selv i kraft af deres job. Og det er mindst lige så slemt. Vi kunne her i avisen i denne uge fortælle, at en politiassistent og en politikommissær fra Esbjerg er tiltalt for at have instrueret en betjent i ikke at undersøge lovligheden af en knallert involveret i et færdselsuheld. Knallertens fører var søn af en politikommissær. Politifolkene er nu tiltalt for misbrug af offentlig stilling. Det var også i denne uge, der bød på en skrækhistorie om, at to tidligere ansatte ved Forsvarets Ejendomsstyrelse er tiltalt for at have modtaget bestikkelse på henholdsvis 1,7 million og 35.250 kroner. Dømmes de tiltalte, slutter de sig til den alt for lange række af sager, som svækker vores tillid til, at myndigheder og deres ansatte til enhver tid vil handle i fællesskabets interesse. Vi har Britta Nielsen-sagen. Vi har den ansatte i Skat, der blev idømt fire et halvt års fængsel for at hjælpe en ven med at få udbetalt uberettiget refusion af udbytteskat. Vi havde for nogle år siden sagen om it-firmaet Ateas bestikkelse af ansatte i Region Sjælland. Så er det jo, at man ikke kan lade være med at spekulere på, hvor mange lignende forbrydelser der ikke bliver retsforfulgt. Sikkert en hel del, vil mange nok gætte på. Når vi tænker sådan, er vi et skridt nærmere ved at miste tilliden til vores myndigheder og vores vilje til at betale skat til at opretholde dem. Det er dybt alvorligt. Politikerne har et arbejde at gøre, og det haster mere, end de måske selv er klar over.

Annonce