Annonce
Kolding

Huxi Bach kommer til Kolding med nyt show

Huxi Bach indtager Kolding med sit nye onemanshow den 5. november 2020. PR Foto.
Annonce

Kolding: Det er nye tider på mange måder - også for den danske komiker Huxi Bach, der kommer til Kolding med sit femte landsdækkende onemanshow.

Huxi Bach skal på landevejen efter en pause på over to år. Der er nye bekymringer, ny regering og helt nye måder at blive krænket på. Og så har Huxi i øvrigt fået en kone og to børn. Det er nye tider.

Huxi kommer vidt omkring i showet, hvor han blandt andet kommer ind på, hvordan livet med små børn i hjemmet er og en lang række af de aktuelle ting, der fylder i samfundsdebatten - herunder også kønsidentitet. Det får Huxi Bach til at stille spørgsmål om, hvorvidt man kan skrive en kærlighedssang til en omnikønnet, eller om børnene skal være drenge, piger eller en af de andre 74 kønsidentiteter.

Showet kan ses på Comwell Kolding Teater den 5. november. Billetter kan købes på billetten.dk til 310 kr.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce