Annonce
Sønderborg

Hvad du ønsker, skal du få - af naboen eller genboen

Døren til Ullerup Kirke er ulåst i dagtimerne, så alle kan komme forbi og hente et julehjerteønske. Det har mange også gjort, fortæller graver og kirketjener Bo Bonde. Foto: Birthe Juul Mathiasen
Ensomme og familier med få penge kan få lige det, de har ønsket sig til jul, hvis andre i Ullerup Sogn henter deres hjerteønske i kirken.

Ullerup: Hvor sjovt er det at få en gave, man slet ikke ønskede sig. Eller et gavekort, man selv skal ud at købe for?

Sådan spurgte sognepræst Lis-Ann Rotem sig selv, før hun og menighedsrådet skulle tage stilling til, hvordan indholdet af kirkebøssen i år skulle deles ud.

Som andre sogne og mange velgørende organisationer uddeler også Ullerup Sogn julehjælp. Mange steder er det en kurv med mad og godter og legetøj til børnene.

Men i Ullerup er det lige præcis det, modtageren ønsker sig. Sognepræsten har på forhånd spurgt de, der har søgt om julehjælp, om hvad de kunne ønske sig. De har herefter skrevet deres ønske på et julehjerte og forsynet det med foto af genstanden, hvorefter sognepræsten har hængt 48 hjerter på kirkens juletræ i våbenhuset.

- Nogle af hjerterne er fra enlige her i sognet, som ikke har nogen at fejre julen med. Nu får de også en gave at pakke op, forklarer Lis-Ann Rotem.

Ellers er det folk med små penge. Et barn ønsker sig et skateboard. En teenager har angivet, at han eller hun vil blive glad for en hættetrøje. Ønskerne spænder over ny vinterjakke, bukser, legetøjs-drone, undertøj, parfume og barbermaskine. Også skibriller, Nilfisk højtryksrenser, bordhøjttaler og bordlampe er blandt ønskerne.

Annonce
Vi tog et hjerte med en børnesymaskine på. Det er sjovere for barnet at få en gave, hun har ønsket sig, men også sjovere for os at give den, når vi ved, at den kan bruges.

Helene Mulvad Nissen, gavegiver

Døtrene valgte

Det særlige er, at alle ønsker er anonyme. Tanken er, at folk i sognet kan gå forbi kirken og hente et hjerte, hvorefter de kan købe lige præcis det, der er nævnt på hjertet. Gaven afleveres til sognepræsten, som pakker den ind og sørger for at overrække til rette person.

- Det her er en god måde at give en gave på. Jeg synes, det er vigtigt at vise sin børn, at man kan hjælpe andre, og samtidig ved man, at de får, hvad de ønsker sig, siger Helene Mulvad Nissen.

Hun lod døtrene Mathilde og Laura vælge hjerte. De faldt for et ønske om en børnesymaskine, højst sandsynligt fra en jævnaldrende pige. Helene Mulvad Nissen og de to døtre kørte allerede samme eftermiddag til Sønderborg for at købe den.

- Pigerne har selv en børnesymaskine og syntes derfor, at det skulle en anden pige også have, fortæller deres mor.

Sognepræst Lis-Ann Rotem håber, at de fleste hjerter er forsvundet fra juletræet i våbenhuset og omsat til gaver inden 20. december. Resten bliver herefter indsamlet af menighedsrådet, som indfrier ønskerne. Alle får altså en gave.

Der bor 1740 mennesker i Ullerup Sogn, som dækker landsbyerne Ullerup, Avnbøl og Blans.

Personen bag dette ønske vil blive rigtig glad for et tæppe til sin hund. Foto: Birthe Juul Mathiasen
Mange af de 48 hjerter er taget med af folk, som vil hjælpe. Der hænger dog stadig en håndfuld tilbage. Foto: Birthe Juul Mathiasen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

3F Kolding er uforstående over for at Danfoss flytter fabrik til Polen

Leder For abonnenter

JV mener: Uvenlig behandling af tyskere skal stoppe

Det er en gevinst for den danske del af grænselandet, når tyskere og andre EU-borgere beslutter sig for at købe et hus i Sønderjylland. Sidste år solgte EDC i Rødekro og Nybolig i Padborg i alt 55 huse til udenlandske EU-borgere, hvoraf langt de fleste var tyskere. Det er med til at skabe udvikling i en landsdel, der ellers i mange områder kæmper med faldende befolkningstal. Derfor er det meget bekymrende, at både advokater og ejendomsmæglere i Sønderjylland oplever, at servicen over for de udenlandske huskøbere er blevet forringet i en grad, så det kan risikere at få mulige tilflyttere til at opgive deres forehavende. Den oplevede forringelse er sket i forbindelse med, at den statslige Styrelse for International Rekruttering og Integration siden 1. april har overtaget opgaven med at udstede EU-opholdsbevis til de udlændinge, som vil flytte til Danmark, fordi de er ved at købe et hus i Danmark. Forinden var det Statsforvaltningen, der stod for opgaven. Dengang var oplevelsen hos advokater og mæglere, at udlændingene fra andre EU-lande, inden de flyttede hertil, kunne få det opholdsbevis, der er betingelsen for at kunne gennemføre huskøbet. Men det er ulovligt at gøre det på den måde, mener den statslige styrelse. Den kræver, at udlændingene har bopæl her i landet først, og dermed skal de leje en bolig, før de kan købe én. Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) bør i en fart finde ud af, om det virkelig kan passe, at det pludselig skal være så besværligt for en EU-borger at købe et dansk hus. Selv om hans styrelse benægter, at der er lavet om på praksis, er der en række kilder, som har fortalt JydskeVestkysten, at behandlingen af sagerne foregik meget smidigere, da det var Statsforvaltningens opgave. Det må kunne lade sig gøre at genskabe den situation, så Danmark igen kan blive opfattet som et venligt værtsland for EU-medborgere, som kan forsørge sig selv og som har lyst til at købe et hus i vores land.

Annonce