Annonce
Billund

Hvad er din ide? Handelsforeningen efterspørger idéer til liv i Billund bymidte

Billund Handelsforening inviterer til idéudviklingsmøde d. 21. oktober. Arkivfoto.
Billunds bymidte skal udvikles, og derfor inviterer handelsforeningen borgere og virksomheder til at komme med deres idéer.

Billund: Har du idéer til, hvordan Billunds bymidte kan blive bedre?

Mandag den 21. oktober klokken 18 til 20.30 inviterer Billund Handelsforening alle interesserede borgere og virksomheder til møde på Refborg Hotel, hvor de kan komme med deres idéer til, hvordan bymidten kan udvikles.

- Vi skal have skabt mere sammenhold i Billund, og jeg håber, at unge som ældre vil dukke op til mødet, så vi kan skabe en bymidte for alle, siger næstformand i Billund Handelsforening, Lisbeth Baungaard Gammelmark.

Annonce

BID-Billund Midtby

BID står for Business Improvement Districts.

Det er en samarbejdsmodel, hvis formål blandt andet er at styrke byliv og handelsliv.

BID-deltagere kan være erhvevslivet, foreningslivet, borgere og kommune.

Mandag d. 21. oktober kl. 18-20.30 afholdes det første BID-møde i Billund.

Mødet foregår på Refborg Hotel.

Det kræver ikke tilmelding for at deltage.

Må gerne koste penge

Hun hilser store som små idéer velkomne.

- Man må også gerne komme med vilde idéer, selvom de måske koster mange penge at føre ud.

Lisbeth Baungaard Gammelmark understreger, at man som privatperson ikke skal være bange for pludselig at stå for ansvaret for opgaver.

- Man får ikke trukket opgaver ned over hovedet, men jo flere der møder op, jo flere er der også til at deles om eventuelle opgaver.

Det er ikke nødvendigt at tilmelde sig mødet, man skal bare møde op.

Kendt konsulent

Til mødet i oktober kan man blandt andet møde konsulent og iværksætter Mikkel Niess, der er direktør for BID Danmark, og har udviklet ’den danske BID-model’.

Fokus i BID-konceptet er, hvordan kommune og by i fællesskab kan udvikle byrummet. Mikkel Niess har blandt andet startet projekter op i Gladsaxe og Vejle Kommune, og han har også været formand for City Vejle.

De velkendte farverige paraplyer i Vejle Midtpunkt er et eksempel på noget af det, der kan komme ud af et BID-samarbejde.

- Vi har fået nogle midler fra kommunen, der skal gå til udvikling af byrummet, og med Mikkel som sparringspartner får vi nogle nye kreative øjne på midtbyen, siger Lisbeth Gammelmark Baungaard.

Til dette første og indledende møde vil Mikkel Niess fortælle mere om BID-samarbejdet, og hvad det indebærer. Der vil også være en workshop, hvor de fremmødte får mulighed for at idéudvikle.

- Jeg håber, folk har lyst til at møde op og komme med deres idéer, siger næstformanden.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce