Annonce
Danmark

Hvad er nu det for en lyd?

Peter Rasmussen, chefredaktør på avisen Danmark

Så er vi i gang. Avisen Danmark har fået sin egen podcastredaktion, der hver dag sætter lyd til en af de historier, som har været under behandling i avisen.

Og ja, det er helt i orden at spørge: ”Hvad er det nu lige en podcast er?” 71 procent af den danske befolkning stiller samme spørgsmål, viser en rundspørge, som analyseinstituttet Nochmal lavede i 2018.

Helt kort, så er en podcast et stykke lyd – et radioprogram, en fortælling eller en reportage – som du kan høre på din telefon eller din computer, når du har lyst til det. Podcasten Danmark får du gratis med oven i handlen, når du køber et abonnement på en af de aviser, som Danmark udkommer sammen med.

Annonce

I en uge har vi nu kunnet tilbyde en daglig podcast. Statsminister Mette Frederiksen har for eksempel været på programmet. Det samme har romkuglemesteren fra Nr. Aaby på Fyn og den skandaleramte omskæringslæge Said El-Batran fra Vollsmose med klinik i Aarhus.

Så vi spænder vidt, og modtagelsen har været overvældende. Tæt på 20.000 lyttere har allerede nu været inde på podcasten Danmark. Flere af vores udsendelser har oven i købet placeret sig på det eftertragtede Dansk Podcast Index over de 100 mest lyttede danske podcasts. En mildt sagt flyvende start.

Men vi har også vinden i ryggen. For eksempel er antallet af danskere, der lytter til podcast fordoblet siden 2015, og 37 procent af danskerne forventer, at deres forbrug af podcast vil stige markant, viser en undersøgelse fra anlyseinstituttet Radius. Oven i det angiver lytterne, at de synes, at det er en god måde at blive klogere på – oven i købet samtidig med, at man får ordnet opvasken eller køre bil eller får slået græsset.

Men undersøgelsen fra Radius viser også, hvorfor der ikke er endnu flere, der lytter til podcast. 40 procent af danskerne siger, at de ikke ved, hvordan man finder podcast eller hvordan man lytter til den.

Og det skal vi selvfølgelig have gjort noget ved.

Som abonnent på den her avis, er det nu ikke så svært. Du skal bare gå ind på din lokalavis' hjemmeside og trykke på Danmark-ikonet, så er du i gang. Du kan også hente app'en Nyhedskiosken på din telefon og få overblikket de podcasts, der ligger der. I dag får du for eksempel historien om Morten Underbjerg, der har levet et hæsblæsende liv som international tøjdesigner, men som efter et møde med Meryl Streep har valgt at leve et bæredygtigt liv med strik i centrum.

God fornøjelse.

Annonce
Annonce
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Mens regeringen tøver, holder danskerne i kø

Læserbrev: Omtrent fire måneder er der gået, siden den socialdemokratiske transportminister, Benny Engelbrecht, proklamerede i JydskeVestkysten, at han for længst er trukket i arbejdstøjet, og at der fra regeringens side bliver arbejdet hårdt på en ny infrastrukturplan. Noget vi i Venstre selvsagt var glade for at høre. Nu er der som sagt gået over fire måneder, og på kalenderen står der 2020. Mere end et halvt år er gået, siden Socialdemokratiet flyttede ind i regeringskontorerne, og danskerne er endnu ikke stillet en infrastrukturplan i udsigt. Mens trafikken på de danske veje snegler sig afsted, og borgere og virksomheder bruger mere tid på kø og trængsel, kan transportministeren end ikke sætte et årstal på en ny infrastrukturplan. Alle os sydjyder må således gå rundt i uvished – vi ved ikke, om vi er købt eller solgt. Og uvisheden skaber selvfølgelig bekymring. For hvad skal der ske med Ny Midtjyske Motorvej? E45/E20 ved Kolding? Rute 11 fra Korskro til Varde? Eller for den sags skyld opgraderingen af Rute 11 til Tønder? Ingen ved det. Sidste år kom vi i Venstre i mål med en aftale om at investere mere end 110 milliarder kronet i vores infrastruktur frem mod 2030. Investeringer, som ville sikre vækst og bosætning over alt i Danmark. Derfor er det mildest talt bekymrende, at vi i Sydjylland ikke kan vide os sikre på, om de investeringer, som vi i Venstre var med til at aftale, overhovedet bliver til noget. I Venstre vil vi arbejde for, at vi hurtigst muligt bliver indkaldt til forhandlinger om en infrastrukturaftale. Vi kan ikke vente længere. For når borgere og virksomheder holder i kø koster det samfundet 20 milliarder kroner om året. Derfor er en god og sammenhængende infrastruktur helt grundlæggende for fortsat vækst og udvikling. Noget som er altafgørende, hvis vi skal investere i velfærd og grønne løsninger. Så alt imens regeringen har skudt endnu et løfte til hjørne, må vækst og udvikling sættes på pause.

Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

112

15.000 flere biler om dagen på fem år: Antallet af biler på motorvejen ræser af sted

Annonce