Annonce
Debat

Hvad er oddset på Venstres politik?

Valgløfter: Jeg har en ven, der arbejder som oddssætter hos Danske Spil. Det er ham, der bestemmer, hvor mange gange, man får pengene igen, hvis man sætter penge på, at Danmark vinder over Sverige i fodbold. Jeg har tit tænkt på min ven hos Danske Spil, når jeg hører, at Venstre vil fremlægge et politisk forslag.

For hvad er oddset mon denne gang for, at Venstre fremlægger politik, de har lånt fra Socialdemokratiet? Det kan efterhånden ikke være mange gange, man får pengene igen, hvis man gætter på, at også Venstres næste forkromede valgløfte er hentet i de socialdemokratiske gemakker.

Men måske er det interessante, hvad oddset er på, om Venstres næste valgløfte overhovedet hænger sammen med det, de har gjort i den tid, de har haft magten. Indtil videre har denne Venstre-kampagne mest af alt været 100 meter-løb væk fra egne unoder. Siden de kom til magten, har Venstre underfinansieret vores velfærd med 5 milliarder. De har sparet 9 milliarder på de unges uddannelser. Men så snart valgklokkernes bimlen kan høres for de liberale øren, så vender de rundt på en tallerken. 69 milliarder til velfærd! Den melding havde nok givet pengene godt igen hos Danske Spil.

Eller på det grønne område, hvor Venstre mildt sagt har været en bremseklods, når de har haft magten. De havde kun lige sat sig i regeringskontorerne, så blev den tidligere regerings klimamål sløjfet. Landbruget fik lov til at sprede lidt mere skidt og møg med landbrugspakken. Men så snart valget nærmede sig, malede Venstre logoet grønt og lovede en million grønne biler. Pengene mange gange igen til den der havde set den komme!

Det er jo en ærlig sag at blive klogere. Og guderne skal vide, at det er tiltrængt, at den sunde fornuft indfinder sig hos Venstre. Men det undrer mig meget, at en statsminister, der turnerer landet rundt og fortæller, hvor godt det går, samtidig har så travlt med at tage afstand fra alt, han har foretaget sig i sin tid som statsminister.

På lange stræk har det nærmest været en æressag at undgå Socialdemokratiet, f.eks. blev vi smidt ud af forhandlingerne om en ny seniorførtidspension. Og nu vil statsministeren have en SV-regering. Det lader ikke til at finansminister, Kristian Jensen, har spillet penge på den melding.

Det ville være rart, hvis Venstre kunne svare på ét simpelt spørgsmål: I taler med stor stolthed om, at I har haft magten i 14 af de sidste 18 år. Hvorfor har I så gjort alt det modsatte af det, I nu går til valg på?

Annonce
Nick Hækkerup
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce