Annonce
Sydjylland

Hvad fylder mere end skattespørgsmålet i valgkampen?

Klimastrejker har været med til at skabe opmærksomhed. Arkivfoto: Jacob Schultz

Ifølge valgforsker Kasper Møller Hansen er det andre værdipolitiske emner end skattespørgsmålet, der fylder i valgkampen. På listen kan du læse om tre af dem, og hvordan de har stjålet opmærksomheden.

Annonce

Klima

Der er kommet pensionsudspil fra Socialdemokratiet, der skal differentiere pension. Arkivfoto: Anne Bæk / Ritzau Scanpix.

Klima er et af de store emner i valgkampen, og de fleste partier har klima og bæredygtighed på den politiske dagsorden.

Ifølge Kasper Møller Hansen skyldes en del af opmærksomheden om klimaspørgsmålet, at vi er begyndt at kunne se forandringerne omkring os. Det er altså blevet tydeligere for de fleste, at der er ved at ske ændringer.

- Også klimastrejker og unge, der demonstrerer, har været med til at skabe opmærksomhed om klimaet. Alle vil have klima på dagsordenen nu, siger han.

Et eksempel på klimastrejke kunne ses den 24. maj, hvor der var arrangeret en international klimastrejke. I Danmark udmøntede den sig i 26 demonstrationer på tværs af 24 byer. I Syd- og Sønderjylland fandt klimastrejken sted i Esbjerg, Kolding, Ribe og Sønderborg.

Pension

Både Socialdemokratiet og Venstre vil sætte flere penge af til velfærd. Arkivfoto: Casper Christoffersen/Ritzau Scanpix.

Pensionsspørgsmålet stjal ifølge Kasper Møller Hansen opmærksomheden, da Socialdemokratiet smed et udspil om differentieret pension på bordet.

Udspillet, der blev præsenteret i januar, blev kaldt "De mest nedslidte fortjener også en værdig pension" og handlede om, at nedslidte arbejdere skulle kunne gå på pension tidligere. Venstre kritiserede udspillet.

Et par måneder senere præsenterede de med resten af regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre en aftale om seniorpension. En del af aftalen var, at borgere kunne komme på seniorpension op til seks år før pensionsalderen.

På den måde røg pensionsspørgsmålet ind på den politiske dagsorden.

- Med opmærksomhed er det nu engang sådan, at vi ikke kan diskutere det hele på en gang, siger Kasper Møller Hansen.

Velfærd

Den demografiske udvikling peger på flere børn og flere ældre i Danmark i fremtiden, og i valgkampen er det blevet diskuteret, hvordan udfordringen skal imødekommes.

I begyndelsen af maj fremlagde Venstre et velfærdsløfte om 69 milliarder kroner mere til velfærden i Danmark frem mod 2025. De 69 milliarder skulle ifølge Venstre findes i det økonomiske råderum, som regeringens økonomiske politik og reformer skulle skabe.

Senere på måneden præsenterede Socialdemokratiet en økonomisk plan frem mod 2025, og den satte 37,4 milliarder kroner af til offentlige udgifter. Socialdemokratiet foreslog også at bruge en del af det økonomiske råderum, mens resten skulle findes i flere afgifter og skatter.

Velfærd kom på den måde med på den politiske dagsorden både hos Venstre og Socialdemokratiet - med skattestop og skattestigning.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Ordnet Brexit er langtfra sikret

Torsdag var der grund til at drage et lettelsens suk, da den britiske premierminister Boris Johnson på Twitter meddelte, at der var forhandlet en aftale på plads om Brexit. Det er godt nyt ikke blot for Storbritannien, men også for alle os andre. EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, bekræfter, at parterne er blevet enige om en aftale, han betegner som retfærdig og balanceret aftale for EU og for Storbritannien. Naturligvis er det grundlæggende trist, at briterne nu er på vej ud af det europæiske fællesskab. Om det på sigt vil være en fordel for nationen kan der også sættes et stort spørgsmålstegn ved. Det sagt er der dog grund til at glæde sig, fordi skilsmissen nu forhåbentlig kan gennemføres i mindelighed. Det modsatte kunne have medført omfattende kaos med nye handelsbarrierer i Europa. Markedet reagerede da også prompte på meldingen, der fik kursen på det britiske pund til at stige. Dog er det forhastet allerede nu at glæde sig over udsigten til et ordnet Brexit. Om britisk politik kan man kun forudsige, at den er uforudsigelig. Johnsons forgænger som premierminister, Theresa May, fik jo ligeledes forhandlet sig til rette med EU for blot efterfølgende at blive ydmyget i det hjemlige parlament. Man kan frygte, at det scenarie gentager sig. Den britiske regerings nordirske støtteparti har allerede vendt tommelen ned for aftalen. Hos de øvrige partier er velviljen over for Boris Johnson samtidig uhyre begrænset. Måske kan lysten til at smække premierministeren en politisk lussing vise sig større end den sunde fornuft, som en aftale ville være udtryk for. Den danske regering har nærlæst aftalen. Efter det forklarede statsminister Mette Frederiksen, at hun er villig til at strække sig meget langt for at få tingene på plads. Man kan kun håbe, at samme besindighed vil indfinde sig i parlamentet i Westminster Palace. Sikkert er det imidlertid ikke. Så nok er EU og Storbritannien nået et nødvendigt skridt videre. Men i mål er vi ikke.

Annonce