Annonce
Læserbrev

Hvad går der galt for arbejdsmarkedschef Lotte Nielsen i øjeblikket?

Læserbrev: Lotte Nielsen blev ansat som arbejdsmarkedschef i 2016 og blev med rette opfattet som værende "den store frelser" for Job- og Ydelsescentret. Jobcentret blev en moderne arbejdsplads, hvor man havde respekt for borgerne, og hvor ansatte med ubehagelig attituder og manglende evner for at servicere borgerne blev stoppet eller helt ophørte.

Der blev skabt en helt ny kultur.

Så begynder der at gå magtbrynde i det. Der indhentes en rapport til kr. 200.000 i sommeren 2019, uden at man har indhentet politisk tilsagn derom forinden.

Rapporten er lavet af et revisionsfirma, og retorikken er ren DJØF og svært tilgængelig rent sprogligt. Rapporten danner desuagtet baggrund for en indstilling fra Lotte Nielsen til fagudvalget, som i et møde 15. august resulterer i en beslutning, der bomber Haderslev tilbage til fortiden og bliver kendt på landsplan grundet trusselsretorikken, og hvad der opfattes som opfordring til klare ulovligheder fra kommunens side. Der er i indstillingen ingen forklaring til politikerne om, hvad konsekvensen er, hvis indstillingen godkendes. Politikernes må føle sig ”snydt” – jeg gør.

Stemningen er efterfølgende dårlig blandt de ansatte.

Den 11. november skriver Lotte Nielsen til a-kasser og anmoder dem om at sanktionere deres medlemmer meget mere end tilfældet er.

Det har Lotte Nielsen ikke kompetence til, og det er slet ikke hendes bord. Igen bliver Haderslev udstillet i offentligheden på en negativ måde.

De ansatte har set sig nødsaget til at formulere en ikke dateret skrivelse til topledelsen, som udstiller Lotte som værende ret inkompetent, og som en chef, der benytter sig af åbenlys forskelsbehandling og nepotisme blandt de ansatte med en direkte ødelæggelse af arbejdsklimaet til følge. For lidt siden har såvel kommunen som jeg fået et svar fra ministeren på henvendelser til ham. Ministeren er mildt sagt ikke tilfreds med kommunens svar, og kommunen skal levere et nyt svar senest den 9. december – flovt for Haderslev Kommune.

P.t. synes Lotte Nielsen ikke at kunne bestride sin stilling på tilfredsstillende vis.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Brexit it is: Vælgerne har talt

Endelig. Endelig kan både Storbritannien og EU komme videre. De britiske vælgere har talt, tydeligt, og de har klart valgt Brexit. Det giver en tiltrængt klarhed på begge sider af vandet oven på flere års tumultariske scener i det britiske parlament og manglende fremdrift i de uendelige forhandlinger med et mere og mere målløst EU. Nu må vi være færdige med Brexit eller ej. De britiske vælgere har talt, og de har givet den konservative premierminister Boris Johnson et klart mandat. Johnson er som politiker let at mene en masse om. Man kommer let til at ryste på hovedet. Han er en populist, en politisk charlatan, der ikke skyr nogen midler for magten, men han er også en klar vinder af det britiske valg efter en valgkamp, der har centreret sig om en sag: Brexit. Nu. Om han vandt på grund af sagen eller på grund af en meget svag, forvirret opposition, eller fordi englænderne ikke orker mere snak eller en kombination af det hele er ligegyldigt. Johnson vandt stort. Han tegner Storbritannien. Det kan man begræde, fra vores side af Nordsøen. Både politisk og økonomisk. Vi gik ind i det europæiske fællesskab sammen med englænderne, og der har så at sige altid været en tæt og givtig relation mellem Esbjerg og Harwich, og det havde været bedst for Danmark, om Storbritannien på vej ud af EU var vendt om i døren. Det gør Storbritannien ikke med Boris Johnson som dørmand. Lad os tørre øjnene. Briterne har valgt brexit, nu skal vi have det bedst mulige ud af det scenarie. Vi har en interesse i en stærk og tæt relation også fremover. Vi skal have en fornuftigt balanceret handelsaftale på plads hurtigst muligt. Vi beriger hinanden økonomisk og kulturelt. Danmark bør være den stemme i EU, som mere end nogen anden søger kompromisset og appellerer til fornuften i de forestående forhandlinger mellem Storbritannien og EU. Det bliver der brug for.

Annonce