Annonce
Læserbrev

Hvad mangler håndbolddamerne?

Læserbrev: Jeg følger SønderjyskE’s håndbolddamer tæt og nyder, at det er i 1. division, det foregår. Her bør vi – ligesom tidligere år i denne række – kunne forvente flest gode oplevelser (læs sejre). Ligaen har vi jo prøvet nogle gange tidligere i de sidste ca. 15 år, og det har som regel ikke været nogen stor fornøjelse – med de mange nederlag det har medført.

Indtil videre ligner resultaterne i den igangværende sæson – med få undtagelser – det, vi har oplevet i ligaen.

Et helt grelt eksempel kan vi hente fra udekampen mod oprykkerne fra Sæby den 12/10, hvor vi var ret så store favoritter. Ikke desto mindre førte ”underdogsene” fra Vendsyssel med 27-26 med godt 9 minutter tilbage af kampen! Vi hev dog med en kraftanstrengelse sejren hjem til sidst. Når jeg fremdrager lige dette eksempel, er det, fordi f.eks. Rødovre fra rækkens nederste halvdel kunne vinde med hele 10 mål i Sæby. Bjerringbro, som nok er nogenlunde på SønderjyskE’s niveau, hentede en 19-måls sejr i Sæby Spektrum!

I søndags vankede der så en ny underpræstation, idet udekampen mod ét af rækkens nederste hold fra Hadsten endte med et nederlag på 22-23. Det var virkelig en skuffelse for mange, tror jeg – også de stakkels spillere på holdet. Tag bare en spiller som Leonora Demaj. Hun er lige vendt tilbage efter en tur med Kosovo’s landshold. Her bankede hun hele 35 mål i kassen i tre kampe mod Italien samt Tyrkiet A og B.

I søndags (1/12) rakte hendes ”motivation” kun til 3 mål mod ét af de nederste hold i den danske 1. division! Måske finder nogen det ikke rigtigt at drage denne sammenligning, men er det nu alligevel ikke temmelig tankevækkende, hvad så end årsagen er?

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

Læserbrev

Mens regeringen tøver, holder danskerne i kø

Læserbrev: Omtrent fire måneder er der gået, siden den socialdemokratiske transportminister, Benny Engelbrecht, proklamerede i JydskeVestkysten, at han for længst er trukket i arbejdstøjet, og at der fra regeringens side bliver arbejdet hårdt på en ny infrastrukturplan. Noget vi i Venstre selvsagt var glade for at høre. Nu er der som sagt gået over fire måneder, og på kalenderen står der 2020. Mere end et halvt år er gået, siden Socialdemokratiet flyttede ind i regeringskontorerne, og danskerne er endnu ikke stillet en infrastrukturplan i udsigt. Mens trafikken på de danske veje snegler sig afsted, og borgere og virksomheder bruger mere tid på kø og trængsel, kan transportministeren end ikke sætte et årstal på en ny infrastrukturplan. Alle os sydjyder må således gå rundt i uvished – vi ved ikke, om vi er købt eller solgt. Og uvisheden skaber selvfølgelig bekymring. For hvad skal der ske med Ny Midtjyske Motorvej? E45/E20 ved Kolding? Rute 11 fra Korskro til Varde? Eller for den sags skyld opgraderingen af Rute 11 til Tønder? Ingen ved det. Sidste år kom vi i Venstre i mål med en aftale om at investere mere end 110 milliarder kronet i vores infrastruktur frem mod 2030. Investeringer, som ville sikre vækst og bosætning over alt i Danmark. Derfor er det mildest talt bekymrende, at vi i Sydjylland ikke kan vide os sikre på, om de investeringer, som vi i Venstre var med til at aftale, overhovedet bliver til noget. I Venstre vil vi arbejde for, at vi hurtigst muligt bliver indkaldt til forhandlinger om en infrastrukturaftale. Vi kan ikke vente længere. For når borgere og virksomheder holder i kø koster det samfundet 20 milliarder kroner om året. Derfor er en god og sammenhængende infrastruktur helt grundlæggende for fortsat vækst og udvikling. Noget som er altafgørende, hvis vi skal investere i velfærd og grønne løsninger. Så alt imens regeringen har skudt endnu et løfte til hjørne, må vækst og udvikling sættes på pause.

Annonce