Annonce
Billund

Hvad siger du til VR-briller og skærmbesøg i ældreplejen? Formand for ældreråd har nogle betænkeligheder

Ved brug af VR-briller kan borgeren få en oplevelse af at være til stede et andet sted. Dermed kan folk få fornemmelsen af at gå en tur i fællesskab med andre, selvom de sidder alene. Foto: Jacob Schultz
Teknologien sniger sig langsomt ind i hele samfundet. Således også i ældreplejen. Virtuelle gåture gennem VR-briller eller kontakt med sygeplejersken via en skærm var nogle af de tiltag, som en række politikere og borgere onsdag blev præsenteret for.

Sdr. Omme: En gruppe politikere, kommunale ledere og helt almindelige borgere fik onsdag mulighed for på egen krop at stifte bekendtskab med noget af den moderne teknologi, der skal gøre livet lettere for ældre borgere.

Der er for tiden stor fokus på velfærdsteknologi, og de borgere, politikere eller ansatte, der deltog i onsdagens workshop, kom i løbet af eftermiddagen rundt til seks forskellige stande for at se nærmere på seks eksempler på velfærdsteknologi.

- Det er teknologi, som vi enten har, eller som vi overvejer at implementere, og som vi har brug for at finde ud af, hvordan vi kan implementere bedst muligt. Jeg kan jo godt sidde inde på rådhuset og synes, at noget er en god idé, men det er nødvendigt, at nogle mennesker prøver det for, at vi kan finde ud af, hvordan vi får det bedst muligt implementeret, fortæller Pia Mejborn, der er ældrechef i Billund Kommune.

Annonce

På tur med VR-briller

En af deltagerne i workshoppen var Gert Hansen, som er formand for ældrerådet i Billund Kommune. Han prøvede blandt andet kræfter med VR-briller, der kan give brugeren en oplevelse af at være et helt andet sted. Dermed vil den ældre borger ved at iføre sig brillerne kunne få en fornemmelse af, at han eller hun går en tur med andre ældre eller ligefrem bliver en del af et arrangement, hvor vedkommende ikke har haft mulighed for at deltage fysisk.

Caroline Bodenhoff fra Billund Kommune snakker via skærm med den lettere forvirrede borger, der ikke kan finde ud af navnene på den medicin, hun har fået udleveret. Skærmbesøget er et eksempel på, hvordan teknologi kan være til gavn i ældreplejen. Foto: Jacob Schultz

- Det er spændende, men jeg har også en del spørgsmål, eksempelvis om det er brugervenligt nok, lød det fra Gert Hansen, efter han havde været på tur i den virtuelle verden.

Ældrerådsformanden ser det også som en risiko for, at den personlige kontakt kan glide ud.

- Man kan risikere, at nogle mennesker kommer til at sidde alene, fordi det er nemmere at tage brillerne på. Men der er bestemt nogle gode muligheder i det, siger han.

Annonce

Godt initiativ med skærmbesøg

Efterfølgende blev Gert Hansen og resten af hans gruppe introduceret til skærmbesøg. En lettere forvirret borger var via sin iPad i dialog med kommunens medarbejder, der kunne guide borgeren i den rigtige retning – eksempelvis i forhold til hvilken medicin borgeren skal tage og på hvilke tidspunkter.

Det kan være indviklet for ældre borgere at få taget den rigtige medicin. Men med skærmbesøg er der mulighed for at blive guidet, uden medarbejderen er fysisk til stede. Foto: Jacob Schultz

- Initiativet er godt, men jeg er bange for, at man undervurderer, hvor udfordrende det kan være for de ældre at bruge. Jeg er ikke sikker på, at det er så nemt for alle at bruge, som de får det til at lyde. Det er i hvert fald meget vigtigt, at de ældre borgere føler sig trygge ved det, lød det fra Gert Hansen, som understregede vigtigheden af, at de ældre borgere bliver gjort bekendte med skærmbesøget i god tid inden, at helbredet er blevet for dårligt.

Gert Hansen (t.v.) er formand for ældrerådet i Billund Kommune. Han kan se mange gode muligheder i velfærdsteknologien, men han ser også nogle udfordringer. Foto: Jacob Schultz

Workshoppen var en del af projektet ”Sammen om dine data”, hvor der er særlig fokus på dokumentation og velfærdsteknologi. Projektet varer indtil foråret 2022, og det er finansieret med midler fra Sundhedsstyrelsen. Projektet har et overordnet formål om at styrke omsorg og nærvær i ældreplejen.

Jeg er ikke sikker på, at det er så nemt for alle at bruge, som de får det til at lyde. Det er i hvert fald meget vigtigt, at de ældre borgere føler sig trygge ved det.

Gert Hansen, formand, ældrerådet
Annonce
Billund For abonnenter

Tesfaye mødte Osama, Bashir og Mahmoud: Sådan kom syriske flygtninge i arbejde på en virksomhed, hvor der er brug for dem

Danmark

Mandagens coronatal: 333 nye smittetilfælde - flere indlagte på sygehusene

Annonce
Annonce
Annonce
Varde

Han er inkarneret vinterbader og ”Store Nørd” – nu vil han i byrådet

Sønderjyske Fodbold For abonnenter

SønderjyskE hænger fast i bunden efter bleg præstation i Aarhus

Aabenraa

47-årig mand forbrændt: Hjemmelavet fyrværkeri selvantændte

Sønderjyske Fodbold For abonnenter

Videoanalyse: Derfor tabte SønderjyskE i Aarhus

Sønderborg

Massive protester mod biogasanlæg i Kværs: 44 indsigelser mod ny miljørapport

Kultur For abonnenter

Sophies far er 69 år og ramt af demens: Min første tanke var, at der må da være nogen, som kan fikse ham

Sydjylland

Coronasmitten stiger stejlt i sønderjysk kommune – moderat i fem øvrige kommuner

Sønderborg

Brandstifter dømt - løb efter vidner med kokkekniv

Esbjerg

Mormor advarer om trend på TikTok: Barnebarn svært forbrændt af stikflamme fra brandfarlig leg med spraydåse

Sønderjyske Fodbold For abonnenter

Karakterbogen: De store lyspunkter manglede mod AGF

Sønderjyske Ishockey For abonnenter

En hård skæbne: SønderjyskE tabte igen, men holdet leverede faktisk en fin præstation

Sønderjyske Fodbold

Genlæs livebloggen: SønderjyskE tabte i Aarhus

Annonce