Annonce
Haderslev

Hvad skal kommunen bruge alt den strøm til?

Der findes to store solfangeranlæg i Haderslev Kommune. Nemlig i tilknytning til Vojens Fjernvarme og Gram Fjernvarme. Nu kan yderligere anlæg være på vej til at lave strøm. Arkivfoto: Jacob Schultz

Haderslev kommune har udpeget syv naturområder til opsætning af solcellepaneler. Derudover eksisterer der allerede en solfangerørken i henholdsvis Gram og Vojens, tilsluttet fjernvarmen. Solcellerne skal være strømproducerende, tilsvarende de store vindmølleparker til lands og vands.

Hvad skal Haderslev kommune nu bruge al den strøm til?

Kunne eksempelvis være til det omfattende boligbyggeri i periferien af byen og på havnen, samt alle de lade standere, der fremover skal opsættes.

Solfangere og solceller hører kun hjemme på hustage og ikke i det åbne landskab – stop det ved lov!

Derimod skal der tages højde for disse panelers placering ved alt nybyggeri, hvilket giver et stort potentiale. På eksisterende byggeri (m. flade tage) er der i dag de samme muligheder. Var man forudseende dengang ved byggeriet af VUC, havnebyggeriet, etc.?

På en rejse til Israel konstaterede jeg, at alle huse var udstyret med solfangere og varmtvandsbeholdere på hustagene.

Byrådets beslutning er stupid, og en del byrødder har ikke hørt efter i biologitimerne.


Byrådets beslutning er stupid, og en del byrødder har ikke hørt efter i biologitimerne

Preben Rasmussen


Disse åbne arealer i landskabet er noget af den sidste natur, vi har tilbage, når alt andet er bebygget med boliger, industri, infrastruktur (motorveje, etc.) og udlagt til industrielt landbrug. Hine tilsyneladende øde områder rummer en mangfoldighed af liv, når man ved, hvad man skal søge efter.

Problemet løses ikke af, at Danmark planlægger 13 nye Nationalparker, isolerede makro økosystemer uden spredningskorridorer.

Sæt strømforbruget ned! Beslutningen om elbiler skal ikke være på naturens bekostning. Vi skal ikke gå IT-amok med strømslugende datacentre til følge. Giv os den vilde natur tilbage!

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

28-årige Linette er chef for område med 260 medarbejdere i Sydbank: - Jeg har flere gange oplevet, at folk tror, jeg er assistenten

Varde For abonnenter

Forældre skuffede over tilsyn fra Arbejdstilsynet i asbestsag

Annonce