Annonce
Debat

Hvem har ansvaret?

Annonce

Læserbrev: Coronaen er om noget et emne, der virkelig skiller fårene fra bukkene med hensyn til at udvise handlekraft.

Vi har læst, at justitsministeren skælder ud på kommunerne for ikke at udnytte mulighederne for at lynteste. Kommunerne står uforstående, idet man ikke var klar over mulighederne.

Jeg synes ikke, at det har stået helt klart, hvem der egentlig har ansvaret på området vedrørende test. Det har jo hele tiden været sundhedsministeren, der har været fremme i skoene med hensyn til diverse udmeldinger. Udmeldinger, der nu viser sig at være utilstrækkelige i forhold til at være på forkant med det forebyggende arbejde.

Når det står klart, og det gør det nu, at diverse smitte på plejehjem kunne være undgået med brug af lyntest, så er det klart, at der skal placeres et ansvar. Et ansvar, som justitsministeren og sundhedsministeren passende kunne afklare i enrum og derefter melde ud til folket.

Coronaen er meget krævende med hensyn til dispositioner, også fordi det hele tiden har været udmeldt, at der skal tages specielle hensyn til de ældre og sårbare, men der er jo ansat en mængde personer med meget høje uddannelser. Personer, der forventes at påtage sig ansvar for hvert sit arbejdsområde.

Der har været udrullet diverse sager, hvor der har været tydelige mangler på rettidige dispositioner, og det fortsætter åbenbart. Det er ikke godt nok.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce