Annonce
Sydjylland

Hvem skal have Landdistriktsprisen 2019?

Prisen hylder dem, der lægger store kræfter i at skabe en positiv udvikling og attraktive lokalsamfund i landdistrikterne.

I 2018 gik Landdistriktsprisen til beboerne på Aarø i Haderslev Kommune for gennem mere end et årti at have vendt afvikling til udvikling på deres ø.

Nu skal prisen uddeles for 2019.

- Overalt i Danmark har vi ildsjæle og fællesskaber, der arbejder for at bevare og udvikle deres lokalsamfund. Det er mennesker, der tager ansvar, og som insisterer på og knokler for at præge udviklingen lige dér, hvor de bor. Det er Danmark, når det er bedst, og de mennesker fortjener vores uforbeholdne hyldest, siger Simon Kollerup i en pressemeddelelse. Alle har mulighed for at indstille andre enkeltpersoner, foreninger, virksomheder eller en kommune, der har bidraget særligt til at løfte lokalsamfundet. Så er det for eksempel din nabo, brugsuddeler, gymnastikforening, arbejdsgiver eller plankontoret på kommunen, der fortjener et klap på skulderen for sin indsats? Send dit bud på en kandidat til jannag@erst.dk. Buddet skal, ud over dine kontaktoplysninger, indeholde en begrundelse for indstillingen. Fristen for nominering er den 27. september kl. 12.00. Vinderen af Landdistriktsprisen udpeges mandag den 28. oktober på Landdistriktskonferencen og skal leve op til følgende kriterier: Medvirker til udvikling i lokalsamfundet, involverer samarbejde/partnerskab/netværk, har skabt effekt for lokalsamfundet og har demonstrationsværdi for andre lokalsamfund.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Annonce