Annonce
Læserbrev

Hvem skal være danmarksmester i erhvervsvenlighed i 2020?

Læserbrev: Jeg er på alle måder stolt af kommunerne i Sydjylland. Alle på nær Fanø og Fredericia ligger i den mest erhvervsvenlige halvdel af landets 98 kommuner. Billund, Vejle, Vejen, Tønder, Varde, Sønderborg og Kolding ligger endda i top 25 over landets mest erhvervsvenlige kommuner. Og Billund kan kalde sig for Danmarks mest erhvervsvenlige kommune 2019. De flotte resultater kræver både ambitioner, vilje og en stor indsats.

Erhvervsvenlige kommuner er med til at gøre det nemmere at drive virksomhed, og de er dermed også med til at skubbe på en positiv udvikling, der kan give lokal vækst og arbejdspladser i Sydjylland. Spørgsmålet er, om Danmarksmesteren i erhvervsvenlighed også i 2020 skal findes i Sydjylland? Det håber jeg meget, og jeg håber også, at alle vores sydjyske kommuner vil være i top 25 til næste år, når Dansk Byggeri igen tager temperaturen på kommunernes erhvervsvenlighed.

Der er stadig mange ting, som kommunerne kan finpudse og skrue på for at få erhvervsvenligheden til at stige. Nogle kommuner har fx ikke vedtaget en politik om, at alle elever skal i erhvervspraktik. Der er flere ting at tage fat på. Med fælles hjælp er jeg sikker på, at vi kan gøre det nemmere at drive virksomhed i Sydjylland.

Tak for indsatsen indtil videre. Den sætter vi i Dansk Byggeri Sydjylland stor pris på.

Annonce
Michael Mathiesen
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce